Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lukasevangeliet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Traditioner, men ang. Spørgsmaalet om L.’s
Kilder henvises i øvrigt til Behandlingen af
det synoptiske Problem, Bd VII, S. 595 ff. —
Som Forfatteren nævner den kirkelige
Tradition Lægen Lukas, Paulus’ Rejsefælle og
Medarbejder, og denne Overleverings Rigtighed
staar og falder med Spørgsmaalet om, hvorvidt
det er Lukas, som har skrevet Apostlenes
Gerninger. Det er nemlig ganske utvivlsomt, at
disse to Skr hidrører fra samme Forf. De er
begge dedicerede til en fornem, men os i øvrigt
ubekendt Mand ved Navn Theofilus (Luk. 1, 3;
Apostl. Gern. 1, 1), og Apostlenes Gerninger
henviser udtrykkeligt til Evangeliet som »den
første Bog« (1, 1); dertil kommer, at der ogsaa i
sproglig og stilistisk Henseende er saa nære
Berøringspunkter, at de to Værker
nødvendigvis maa høre sammen. Er nu Lukas
Forfatteren til Apostlenes Gerninger (se Bd I, S. 878),
maa det samme følgelig gælde for Evangeliet;
og hermed stemmer det da ogsaa, at dette
Skrift ubetinget gør Indtryk af at stamme fra
en Hedningekristen; der findes heri intet Ord
af Jesus overleveret paa Aramaisk som f. Eks.
Mark. 5, 41; 7, 34; 14, 36; 15, 34, og for de
særlig jødiske Skikke (jfr. Mark. 7, 3 f.; 14, 12;
15, 42) røber Forfatteren kun ringe Interesse;
ved gammeltestamentlige Citater tager han kun
Hensyn til Septuaginta ell. andre gr.
Oversættelser, aldrig til den hebraiske Grundtekst, og
hvor han er uafhængig af sine Kilder og
skriver selvstændigt, behandler han det gr. Sprog
med megen Færdighed, undertiden, som i
Forordet, endog med en vis Elegance. Forskere
som Hobart og Harnack hævder endvidere, at
Udtryksformen paa fl. St. minder om Datidens
medicinske Litt., hvad man jo netop maatte
vente af Lægen Lukas; men i øvrigt er
Værdien af dette Kriterium i Nutiden temmelig
omstridt. — Om Hensigten med sit Arbejde
udtaler Forf. sig i Fortalen; herefter har han
tilsigtet ved sin udførlige Fremstilling af
Evangeliet at støtte den mundtlige Undervisning,
som Theofilus (o. a. nyomvendte Kristne)
allerede har modtaget. Og han har ment sig bedre
i Stand til at skrive et saadant Værk end sine
»mange« Forgængere, fordi han har gjort
omhyggelige Studier (»nøje gennemgaaet alt
forfra«), hvilket ogsaa har sat ham i Stand til at
nedskrive Begivenhederne »i Orden« ɔ: i den
rette kronologiske Rækkefølge, og som det især
fremgaar af 3, 1 f. lægger han yderligere Vægt
paa at kunne indføje de evangeliske
Beretninger i Datidens Profanhistorie. Faktisk lykkes
det i mange Tilfælde Lukas at bringe en
Fortælling ell. en enkelt Ytring af Jesus i en
Sammenhæng, hvor den passer langt bedre end
paa den Plads, den har faaet hos de to andre
Synoptikere; men i Nutiden er mange Forskere
tilbøjelige til at mene, at dette ikke beror paa
nogen virkelig ældre Tradition, som Lukas har
haft Adgang til, men det skyldes kun hans egne
Forsøg paa ud fra selve Fortællingens ell.
Ytringens Indhold at bestemme dens Plads i
Jesu Livshistorie; da man imidlertid allerede
gennem et længere Tidsrum forinden havde
overleveret det evangeliske Stof som enkelte
hver for sig selvstændige »Perikoper«, hvor
nærmere Angivelse af Sted og Tid ikke spillede
nogen Rolle, var det faktisk for Lukas som for
de andre Evangelieforfattere en ganske umulig
Opgave at tilvejebringe en virkelig kronologisk
Skildring af Gangen i Jesu offentlige
Virksomhed, og man maa i adskillige Tilfælde regne
med, at han selv kan have komponeret den
Situation, i hvilken han har indføjet et opr.
sted- og tidløst overleveret Udsagn af Jesus.
— Som Lukas selv var Ikke-Jøde, har han
ogsaa affattet sit Evangelium med
hedningekristne Læsere for Øje, og den kirkelige
Tradition har da ogsaa meget tidligt sat det i
Forbindelse med Hedningeapostlen Paulus;
efter Origenes’ Angivelse (Euseb, H. E. VI 25, 6)
skal Paulus have godkendt Lukas’ Arbejde,
Euseb fortolker selv (H. E. III 4, 8) efter en
ældre Tradition »mit Evangelium« i Rom. 2,
16; 16, 25; 2. Tim. 2, 8 om L., og Krysostomos
mener (Hom. in Act 1), at man godt kan
betragte Apostlen som Skriftets egl. Ophavsmand.
Dette beror ganske vist paa en Misforstaaelse,
men det indeholder dog det rigtige Moment,
at af de synoptiske Evangelier staar ubetinget
det tredje den paulinske Kristendomsopfattelse
nærmest. Vi finder f. Eks. deri Universalismen
stærkere fremhævet end hos de to andre
Synoptikere; naar der ved Siden af de tolv Apostles
Udsendelse (9, 1 ff.) tillige (i 10, 1 ff.) fortælles
om en Virksomhed af 70 Disciple, er dette
utvivlsomt tænkt som et Symbol paa
Hedningemissionen; og Jesu Stamtræ, der hos Matthæus
begynder med Abraham, fører Lukas (3, 38)
helt tilbage til Adam. 18, 14 forekommer
Udtrykket »retfærdiggøre« benyttet i lgn. tekn.
Bet. som hos Paulus, og hvis 22, 19 b—20 hører
med til den opr. Lukastekst (hvad ganske vist
af mange Forskere i Nutiden betragtes som
usandsynligt), er der ogsaa m. H. t.
Nadverindstiftelsesordene et nært Slægtskab med
Gengivelsen i 1. Kor. 11, 24 f. En yderligere
Ejendommelighed ved Evangeliet er den
Interesse og Omsorg, der spores for de fattige og
ulykkeligt stillede (f. Eks. 6, 20 f.; 16, 20—22);
Rigdom kaldes »Uretfærdighedens Mammon«,
den bør anvendes til Almisser for derigennem
at erhverve himmelsk Løn (16, 9), og til Matth.
5, 48: »værer da fuldkomne«, svarer hos Lukas:
»Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er
barmhjertig« (6, 36). — Affattelsestiden
maa ligge forud for Apostlenes Gerninger, og
hvis man som Harnack daterer dette Skrift til
Tiden forinden Paulus’ Død, maa L. være
skrevet i Beg. af Tredserne. Men denne Opfattelse
lader sig næppe gennemføre, og Udsagn som
19, 43 f. og 21, 20. 24 er efter al Sandsynlighed
først formulerede efter Jerusalems Ødelæggelse
Aar 70 e. Kr.; hvor langt man da skal gaa ned
i Tiden, kan det være vanskeligt at sige, da
egl. Kriterier mangler; men rent hypotetisk
kunde man maaske blive staaende ved c. 80
som det mest sandsynlige Tidspunkt. (Litt.:
Kommentarer paa Tysk af B. Weiss [9. Opl.
af Meyer’s Kommentar 1901], H. J.
Holtzmann [3. Opl. 1901], J. Wellhausen [1904],
Erich Klostermann [i Lietzmann’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
