Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Luftpost - Luftpresse - Luftprøver - Luftpude - Luftpumpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejder bemyndiget til at fastsætte særlige Takster
for Postforsendelser, der befordres med
Luftfartøjer.
Fr. O.
Luftpresse, se aerostatisk Presse.
Luftprøver. Ved videnskabelige
Ballonrejser, Højfjeldsekspeditioner o. l. ønsker man
undertiden at kunne føre Prøver af Luften i de
forsk. Højder, der passeres, med tilbage, for
senere i Laboratoriet at undersøge Luftens
Sammensætning. Til dette Øjemed medbringes
lufttomme Glasbeholdere, forsynede med et
Rør med en tynd, tilsmeltet Spids. Naar man
ønsker at tage en Prøve af Luften, brækkes
blot Spidsen af en saadan Beholder, den
omgivende Luft trænger da ind, og Beholderen
lukkes igen, f. Eks. ved at tilsmelte Spidsen
i en Spritflamme.
H.-P.
Luftpude, en Sæk af Kautsjuk e. l. Stof, der
kan fyldes med Luft, som ved en Ventil hindres
i atter at slippe ud. Benyttes til at sidde ell.
ligge paa for svage ell. syge Mennesker. Ofte
har L. Form af en Ring ell. Krans, i hvis
aabne Midtparti Sædet kan synke ned, medens
Kryds-, Lænde- og til Dels Hoftepartiet
beskyttes mod det fastere Underlags Tryk.
(Lp. M.). P. H.
Luftpumpe, Redskab til Fortynding ell.
Fortætning af Luft. Især Fortyndingspumpen gaar
under dette Navn. Den første L. er opfundet
af Guericke. Tiden kendes ikke, men det
kan bevises, at Opfindelsen maa være gjort før
Midten af Aug. 1652. Pumpen havde eet Rør,
der skruedes lufttæt paa den Beholder, der
skulde udpumpes; Stemplet var ikke
gennemboret, men den Luft, der fortættedes i Røret,
naar Stemplet blev drevet ind i det, blev
lukket ud gennem et lille Hul, der blev lukket
lufttæt med en Prop, før Stemplet blev trukket
tilbage. Mellem Pumperøret og Beholderen var
der en Hane, hvorved disse to Rum kunde
sættes i Forbindelse ell. afspærres fra
hinanden. Boyle, Hooke, Huygens o. a. benyttede og
forbedrede L., og saaledes opstod efterhaanden
den simple og meget benyttede Form, som Fig.
1 viser. Pumperøret NN er gerne af Messing,
nøjagtig afdrejet indvendig, lukket foroven med
et Laag, der dog ikke slutter lufttæt, og
forneden med en Bund, i hvis Midte det Rør
udmunder, der skal sætte Pumperøret i
Forbindelse med den Beholder, der skal udpumpes.
Aabningen er lukket med en Klap, der kan
være et stramt udspændt, ferniseret Silkebaand.
Den derved dannede Bundventil k tillader
Luften at gaa fra Beholderen ind i Pumperøret,
men ikke den modsatte Vej. I Røret bevæger
sig et tætsluttende Stempel; Tætningen sker
gerne ved sammenpressede Læderringe
gennemtrukne med Olie. Gennem Stemplet fører
en Kanal, i hvilken findes en Ventil Q, der
ligesom Bundventilen kun kan aabnes opad.
Stemplet føres af Stempelstangen, der gaar op
gennem et Hul i Laaget og foroven bærer et
Haandtag. Fra Bundventilen gaar et Rør
forsynet med Hanen c ned til et vandret Rør,
hvis ene Ende, der kan lukkes med Hanen b,
fører ud i Luften; den kan ogsaa være indrettet
til ved et paasat Rør at bringes i Forbindelse
med en Beholder. Den anden Ende d e f g h
munder ud i Midten af den vandrette
Tallerken i i, hvis øverste Flade dannes af en
plansleben Glasplade. Paa Tallerkenen kan sættes
en Glasklokke, hvis nederste, tykke Rand ogsaa
er plansleben. Denne Rand gnides ind med lidt
Fedt for at kunne slutte lufttæt til Tallerkenen.
Skruegænger i Røret, oven for h, tillader at
fastskrue for Eksempel et Par magdeburgske
Halvkugler (se Guericke’s Halvkugler).
Naar man trækker Stemplet op fra dets
nederste Stilling, aabner Bundventilen sig, og
Luften fra Klokken strømmer ind under
Stemplet, hvis Ventil Q holdes lukket af den
udvendige Lufts Tryk. Drives Stemplet ned til
Bunden, presser det Luften nedenunder sammen,
og naar denne Lufts Tryk er blevet større end
Atmosfærens, aabner Q sig, og Luften gaar ud.
Den Luftmængde, et saadant dobbelt
Pumpeslag tager bort fra Klokken, er en bestemt
Brøkdel af den Luft, der ved Slagets Beg.
findes i Klokken, forudsat, at Pumpen er tæt, at
Stemplet ved at trykkes mod Bunden driver al
Luft under sig ud, og at den nederste Ventil
aabnes, saa snart Trykket i Pumperøret ikke
er større end Trykket i Klokken. Den Brøkdel,
der tages bort, afhænger af Forholdet mellem
Klokkens Rumfang, regnet til Bundventilen, og
Rumfanget mellem denne Ventil og Q, naar
Stemplet er i sin øverste Stilling. Er f. Eks. det
første Rumfang 9 Gange saa stort som det sidste,
saa tages der 1/10 af Luftmassen bort ved hvert
Stempelslag, nemlig den Del, der findes i
Røret, naar Stemplet er oppe. Resten er 9/10; af
denne Rest levner det næste Pumpe slag atter
9/10 o. s. v., saa der efter n Slag vil være (9/10)n
af den opr. Luftmasse tilbage. Denne Rest
skulde altsaa kunne bringes ned under en
hvilken som helst Værdi, naar man kun gjorde n,
Slagenes Antal, stort nok. Efter 22 Slag vilde
der kun være en Tiendedel af Luften tilbage
og efter 132 Slag en Milliontedel. Saa store
Fortyndinger kan man dog slet ikke opnaa ved
en alm. Stempelpumpe. Naar Stemplet er ved
Bunden, vil der nemlig altid være et lille Rum
mellem de to Ventiler, og dette »skadelige Rum«
er fyldt med Luft, hvis Tryk mindst er lig
Atmosfærens. Naar Stemplet gaar op, og
Rummet bliver større, formindskes Luftens Tryk;
kan Rummet f. Eks. kun gøres 1000 Gange
større, er det umuligt at bringe Trykket i
Pumpcrøret ned under 1/1000 af Atmosfærens, og
i Klokken vil det vedblive at være mindst lige
 |
| Fig. 1. Haandluftpumpe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
