Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludwigshafen - Ludwigs-Kanal - Ludwigslust - Lueger, Karl - Lues - Luf - Luffa - Luffegæs - Luffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget stærkt. Industrien beskæftiger sig med
Jern- og Metalstøberi, Maskinfabrikation. Jute-
og Trikotagevæveri; endvidere findes betydelige
Fabrikker for Anilin og Soda, hvoraf den ene
med 6000 Arbejdere er bl. de største i Verden,
kem. Fabrikker samt Fabrikker for Lervarer,
Eddike, Sprit og Handsker. 15. Juni 1849 fandt
her en Fægtning Sted mellem Preusserne og
Badenserne. L. dannede tidligere under Navn
Rheinschanze Brohovedet for Fæstningen
Mannheim. Byen anlagdes 1843 af Kong Ludvig I,
som gav den Navnet L., for at konkurrere med
Mannheim; 1859 gav han den Stadsret. Byen
blev i Novbr 1918 besat af fr. Tropper.
N. H. J.
Ludwigs-Kanal [’lu.tveks-]
(Donau-Main-Kanal), Kanal, der forbinder Rhinen
med Donau. Den fører fra Mains Biflod
Regnitz (ved Bamberg) over Erlangen, Nürnberg
forbi Neumarkt og ind i Donaus Biflod Altmühl
(der er gjort sejlbar) og slutter sig ved Byen
Kelheim til Donau. Kanalen, der blev anlagt
1836—45 efter Pechmann’s Planer, har 88
Kammersluser, er 172 km lang, 1,6 m dyb og har en
Bredde ved Bunden af 11 m, foroven 17,5 m.
Dens højeste Punkt ligger 205 m over
Vandspejlet ved Bamberg.
J. M.-P.
Ludwigslust [lu.tveks’lost], By i tysk
Fristat Mecklenburg-Schwerin 35 km S. f.
Schwerin ved en Kanal, der fører gennem Rögnitz til
Elben, og ved Banen Berlin—Hamburg. (1910)
6911 Indb. L. var Sommerresidens for
Storhertugen; den har brede Gader og smukke
Promenader samt to evang. Kirker, bl. hvilke
Hovedkirken i Form af et gr. Tempel; desuden en
kat. Kirke, et Realgymnasium, et
Døvstummeinstitut og Fabrikation af Klæde, Kemikalier,
Chokolade og Sukkervarer. Det 1772—76
byggede Residensslot er opført i en Firkant med
en Længde af 80 m, er dækket med
Pirna-Sandsten og har en smuk Slotshave; endvidere
nævnes Prinsepalæet, den storhertugelige Villa
Gustava i en stor Have samt Stiftelsen
Bethlehem (Diakonissernes Sygehus). L. blev
grundlagt 1747—56 og fik Stadsret 1876.
N. H. J.
Lueger [’luəgər], Karl, østerr. Politiker, f.
24. Oktbr 1844 i Wien, d. smst. 16. Marts 1910.
Udgaaet fra den lavere Middelklasse fik han
Universitetsuddannelse og blev Sagfører; som
Politiker skaffede hans imponerende Skikkelse
og hans paagaaende, snart svulstige, snart
snusfornuftige Veltalenhed ham stor
Popularitet bl. Wiens Smaaborgere og Omegnens
Bønder. Han valgtes til Rigsraadet og til
Nedreøsterrigs Landdag, og hans Stortid kom, da han
omtr. 1895 blev Førstemand i det
»kristelig-sociale« Parti og samtidig trods Regeringens
Modstand Gang paa Gang valgtes til Wiens
Borgmester, en Stilling, han bevarede til sin
Død. Bag den højrøstede, taktløse
Antisemitisme, der har gjort ham verdensberømt, laa
stor Iver for det tyske og kat. Elements Ret i
Dobbeltmonarkiet og for at værne den
selvstændige Smaamand mod den internationale
Kapital. Han fik Hovedstadens Gas-, Vand- og
Trafikvæsen bragt fra privat over paa offentlig
Haand, og trods det Klikevæsen, hans
Overmagt i Længden medførte, var hans Styre alt
i alt en Fremgangstid for Byen.
P. L. M.
Lues, se Syfilis.
Luf (Søv), en Kommando til Rorgængeren,
hvorved denne beordres til at dreje Rattet ell.
Rorpinden saaledes, at Skibets Stævn kommer
nærmere op mod Vindretningen.
C. B-h.
Luffa L., Slægt af Græskarfam., enaarige
Urter med 5—7-lappede Blade og to- eller
flergrenede Klatretraade. Enbo. Hanblomsterne
sidder i Klase, Hunblomsterne enkeltvis. De er
store og gule, sjælden hvide, og har fri
Kronblade. Frugten er af forsk. Form og glat eller
pigget; indvendig findes et meget kraftig
udviklet Netværk af Karstrenge. 7 Arter i
Troperne. L. cylindrica (L.) Rom. med glat, aflang
og cylindrisk Frugt hører hjemme i den gl.
Verdens tropiske Egne, men er i dyrket og
forvildet Tilstand udbredt ogsaa i Amerika.
Af Frugtens svampagtige Netværk forfærdiges
adskillige Brugsgenstande, Hatte,
Frotterredskaber, Tøfler, Kurve o. s. v. Frugtkødet er
spiseligt. L. acutangula (L.) Roxb. har glat,
men kantet Frugt, der spises i umoden
Tilstand; Roden, Frugten og Frøene anvendes
medicinsk. Alle øvrige Arter har pigget Frugt.
A. M.
Luffegæs, se Pengviner.
Luffer kaldes hos Hvirveldyrene Lemmer,
der er helt indesluttede i en tyk, senet, fast Hud
og formede som et snart langt og smalt snart
bredt, kort og fladt Aareblad, der kun kan
bevæges ved sin Grund, altsaa enten i Skulder-
ell. Laarleddet. L. gengiver saaledes i sin ydre
Form Fiskenes Finner og har da ogsaa samme
Anvendelse, idet denne Lemmeform kun findes,
hos udprægede Vanddyr; disses nære Slægtskab
med Landformerne ses let paa Lemmernes
Skeletdele, der bestaar af de sædvanlige
Knogler. Over- og Underarmen er dog stærkt
forkortet og affladet, Haandens Knogler findes alle,
men samtlige Lemmeknogler er indbyrdes
ganske ubevægelige, forbundne med stift og seigt
Bindevæv. Hos Hvalerne, hvis Forlemmer er
omdannede til typiske L., er Haanden meget
længere end Armknoglerne, af hvilke
Overarmen atter er yderst kort og bred;
Fingerleddene er ofte stærkt forøgede i Antal, ofte indtil
6—13 i den stærkt forlængede 2. og 3. Finger.
Sener og Muskler mangler ikke ganske.
Saadanne L. kan være meget lange, næstens
sabelformede, som f. Eks. hos Pukkelhvalerne.
Kløer mangler ganske paa Hvalluffer.
Overgangsformer til L. findes i Form af Halvluffer
ell. Luffepoter f. Eks. hos Sælerne, hvor
Omformningen er mindre fremskreden; Kløer
findes saaledes, og de mere normalt formede
Fingre er alle indesluttede i en fælles Hud, der
rager frem under Kløerne. Hos Søkøerne finder
et lgn. Forhold Sted, men L. er tykke og
klodsede med Hovnegle, danner saakaldte
Klumpluffer. Pengvinernes L. viser Omformning fra
den fjerklædte Vinge til L.; Forkortelsen af de
enkelte Knogler er mindre fremskreden,
disseer affladede og lidet bevægelige mod hinanden;
Fjerene omdannede til smaa nærmest
skælformede Fjer. Baade For- og Baglemmer findes,
omdannede til L. hos visse Krybdyr, saaledes,
hos Havskildpadderne og de uddøde Svaneøgler
(Plesiosaurer), Mososaurerne og endelig, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
