Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lourdes - Loure - Lourenço Marques - Lous, Kristian - Lous Flak - Louth - Loutherbourg, Philippe Jacques - Louther Hills - Louvain
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde paastaaet paa dette St. at have modtaget
Aabenbaring af Jomfru Marie. Underet
anerkendtes 1862 af Biskoppen af Tarbes, og 1891 blev
af Paven, Leo XIII, indstiftet en Fest (11. Febr)
til dets Ære. Ved Kilden er opvokset en ny
Bydel med fl. Kirker (Notre Dame og Resaire)
og Kapeller, Klostre, Hoteller etc. L. besøges
aarlig af c. 600000 Pilegrimme, og Vandet fra
Kilden forsendes paa Flasker til fjerne Egne.
(Litt.: Bertrin: Hist. critique des
événements de Lourdes [Paris 1905]).
N. H. J.
Loure [lu.r] (fr.), oprindelig Navnet paa et
Sækkepibelignende Instrument, senere
Betegnelse paa en gl fr. Dans i 3/4 ell. 6/4 Takt og
langsomt Tempo; den gik over som Led i 18.
Aarh.’s Suiter.
S. L.
Lourenço Marques [lo’reŋsu-mar’ke∫], se
Lorenzo Marquez.
Lous [lã^us], Kristian, norsk Astronom, f. 9.
Aug. 1875 i Kria, blev Student 1895 og
studerede Matematik og Astronomi. 1900 tog L.
den matematisk-naturvidenskabelige
Lærereksamen. 1911—16 var L. Universitetsstipendiat
i Astronomi og blev 1919 ansat som Observator
ved Kria Observatorium. L. har studeret
Astronomi ved Harvard, Lick, Oxford, Nice og
Pulkowa Observatorium. I »Astr. Nachricht.« har
han publiceret foruden Observationer af
Kometer og Smaaplaneter flg. teoretiske Arbejder:
Definitive éléments of comet 1899 V
(Giacobini) (1913), »Die ehemalige Bahn der
Kometen« 1896 VII (Perrine) (1915), A certain class
of periode orbits around the two finite Perrine
masses in the restricted problem of three bodies
(1919).
J. Fr. S.
Lous Flak, i Øresund, ligger i 2 à 6 km’s
Afstand fra Kysten fra tværs af Rungsted til
forbi Vedbæk. Flakket bestaar af en Samling
Puller og Plader med 7,5—9,7 m Vand, haard
Sandbund, mellem hvilke der findes dybe
Render, hvori der er 11—13 m, med Slik.
G. F. H.
Louth [£au^ð], 1) By i det østlige England,
Lincolnshire, ligger neden for den østlige
Skraaning af Lincoln Wolds ved Floden Ludd og har
(1921) 9544 Indb. L. staar ved en Kanal (1763)
i Forbindelse med Humber. Der fabrikeres
Tæpper og Landbrugsredskaber. 2) Irlands mindste
Grevskab ved Irske Hav i Provinsen Leinster.
818 km2 med (1911) 63402 Indb. mod 108000 i
1861. L. er naar undtages de nordlige Dele fladt
og 48 % af Arealet er dyrket. Der drives
Fiskeri og Østersfangst. Hovedstad er Dundalk.
N. H. J.
Loutherbourg [lutær’bu.r] (ell.
Lutherburg), Philippe Jacques (Jakob),
Maler og Raderer, f. i Fulda 1740, d. i London
1812. Hans Fader var Miniaturmaler og døde
i Paris 1768. L. uddannede sig under Casanova,
særlig dog efter Nederlænderne som Berghem
og Wouwerman, til Bataille- og
Landskabsmaler, og blev Medlem af Akademiet i Paris.
4 Aar efter rejste han til London, hvorhen
Garrick kaldte ham for at male Dekorationer
til Drury-Lane-Teateret. I England gjorde L.
Bekendtskab med Eventyreren Gagliostro,
rejste med ham og praktiserede selv som
Vidunderdoktor. L. har malet Landskaber med
Kvægstaffage og en Rk. Slagbilleder, Stormen
paa Valenciennes 1793 (hvor L. selv var med),
især Søslag, hvor han forherliger eng. Sejre,
saaledes Lord Howe’s Sejr (1794) i et Billede
i Greenwich; af andre Værker nævnes: »Storm
paa Havet« (Oldenburg), »Skibbrudne paa en
Klippekyst« (Wien), endvidere findes Billeder
i Samlingerne i Darmstadt, Schleissheim,
Glasgow, Hampton Court, Windsor og i Sthlm. Af
L.’s Raderinger, hvoraf nævnes Soldater- og
Bondescener og Vignetter til Molière’s École des
femmes, findes et Udvalg i Kobberstiksamlingen
i Kbhvn.
(A. R.). A. Hk.
Louther Hills [’£a^uðə-’hi£z], Lowthers.
769 m højt Bakkedrag i det sydlige Skotland
paa Grænsen mellem Lanarkshire og
Dumfriesshire med Blygruberne Leadhills og
Wanlockhead.
N. H. J.
Louvain [lu’væ] (flamsk Leuven, tysk
Löwen), By i Belgien i Provinsen Sydbrabant,
24 km ØNØ. f. Bruxelles ved Dyle (Schelde’s
Flodomraade) og en til Rupel førende Kanal,
hvorigennem L. staar i Forbindelse med
Malines (Mecheln) og Schelde, (1920) 39450 Indb. L.
ligger i Bunden af Dalen omkr. den sejlbare
Dyle og gør set fra Højen Cesar, paa hvilken
findes Ruinerne af Hertugerne af Brabant’s
Slot, endnu Indtryk af en stor By, hvortil
bidrager dens mægtige Kirker og dens prægtige
gl. Raadhus. Byens Mure, der nu er sløjfede og
har givet Plads til Promenader, havde en
Længde af 12 km, men en stor Del af det af
dem indesluttede Areal optages af Haver og
Marker. Der findes et i sengotisk Stil 1447—63
bygget Raadhus, der er fuldstændig dækket
med Statuer og smukke Skulpturarbejder,
Skt.-Peters-Kirken med et smukt Pulpitur og mange
Malerier, Kirken Sainte-Gertrude (15. Aarh.)
med 28 Relieffer, St.-Josef-Kirken,
Jesuiterkirken, mange gammeldags Privathuse og et
bekendt Cellefængsel. Særlig maa nævnes de
smukke »Klædehaller«, som Væverne 1317
byggede til Varehus, men som 1679 overlodes til
Univ. Det af Johan IV af Brabant 1426 stiftede
Univ. var i 16. Aarh. et af de mest blomstrende
i Europa og havde aarlig indtil 6000 Studerende;
særlig nød det med. Fakultet stor Anseelse.
Under den fr. Revolution blev det nedlagt, men
genoprettet af den holl. Regering 1817. Efter at
være ophævet af Staten 1834 er det siden 1835
blevet underholdt af Biskopperne og følger som
et saakaldt frit Univ. en streng kat. Retning.
Der findes 5 Fakulteter, og iberegnede
Landbrugs-, Industri- og Bryggerskolen samt den
polytekniske Skole, (1919—20) 2783 Studerende.
Industrien er gaaet tilbage siden i
Middelalderen, paa hvilken Tid der fandtes en bekendt
Klædefabrikation; den beskæftiger sig nu særlig
med Billedhuggeri, Klokkestøberi, Bryggeri,
Fabrikation af Tobak, Kniplinger, Stivelse og
Brænderi.
884 oprettede Normannerne en Lejr i L., men
blev 891 fuldstændig slaaet af Kong Arnulf.
994—1100 var L. Sæde for Greverne af L., senere
for Hertugerne af Brabant. I 14. Aarh. var L.
den største og rigeste Handelsstad i Landet,
havde henimod 200000 Indb. og betydelig
Klædefabrikation (3—4000 Klædefabrikker). 1378
rejste Væverne sig mod Hertugen af Brabant, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
