Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Los - Łos, Jan - Los Andes - Los Angeles - Los Arapiles - Loschmidt, Josef - Loschwitz - Losneætten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre, mere højbenede Parder-L. (F.
pardinus), der er mere rødlig med tydelige Pletter
og Striber; jager navnlig Kaniner. Kødet spises.
Ørken-L. ell. Caracalen (F. caracal) er
rødliggul, uden Pletter; Kroplængden c. 66 cm;
lever i Ørkenen og paa Stepper i Afrika,
Lilleasien og Indien; afrettes her til Jagt paa Harer
og Kaniner. Endelig maa nævnes Sump-L. (F.
chaus); gulgraa med mørke Striber;
Ørepenslerne meget smaa, Halen, der er lyst og mørkt
ringet, er længere end hos de andre Arter, naar
til Hælen, Udbredt i Indien, Vestasien og en
stor Del af Afrika. De gl. Ægyptere holdt den
lige saa højt i Ære som Huskattene og
balsamerede den sammen med disse.
R. Hg.
Łos [wås], Jan, polsk Sprogforsker, f. 1860 i
Kraków, blev efter at have studeret i
Petrograd og i Tyskland 1902 Prof. i slavisk Filologi
i Kraków. L. har særlig beskæftiget sig med
polsk Sproghistorie og har besørget Udgivelsen
af forsk. ældre polske Tekster. Bl. hans
Afhandlinger kan nævnes »Berichtigungen zum
Reimser Evangelium« i »Archiv f. slav.
Philologie« IX. Fra 1900 redigerede han — først
sammen med Jan. Karłowicz, senere alene — den
polske Ordbog »Słownik gwar polskich«, og
han er Medarbejder ved den af Akademiet i
Kraków udgivne Ordbog over ældre Polsk.
Desuden deltager han fra 1908 i Udgivelsen af
»Rocznik sławistyczny« (Revue slavistique).
H. C-e.
Los Andes [lås-’andæs], Dal i Chile, S. f.
Aconcagua. Banen over Passet la Cumbre
mellem Valparaiso og Mendoza følger denne Dal.
G. Ht.
Los Angeles [lås-’aŋkælæs, eng. £ou∫-’ändзi£is],
1) By i U. S. A. i det sydlige Kalifornien, ligger
ved Floden L. A., 25 km oven for dens Udløb
i det stille Hav, men har efterhaanden bredt
sig helt ned til Kysten og er nu den største By
paa Amerikas pacifiske Kyst. (1920) 576673
Indb. Byens Forstæder er meget aabent
byggede med mange Træer og Blomsteranlæg og
talrige Parker. Klimaet er meget mildt
(Middelminimum for Januar 7°). Omegnen er meget
frugtbar; ved Hjælp af kunstig Vanding dyrkes
her uhyre Mængder af Appelsin, Citron, Figen
o. a. subtropiske Frugter. L. A. er et Centrum
for den kaliforniske Frugthandel. Endnu større
Bet. har i senere Aar de rige Petroleumsfelter
N. og V. f. Byen og indenfor Byens eget
Omraade. Industrien er mangesidet og i rask
Udvikling. Der findes i L. A. et Univ. og fl. højere
Skoler. Puebla de Nuestra Señora la Reina de
los Angeles blev grundet af Spanierne 1781 og
var den eneste By, hvor de amerik. Tropper
mødte alvorlig væbnet Modstand ved
Kaliforniens Erobring 1846—47. — 2) By i Chile, se
Angeles.
G. Ht.
Los Arapiles [lås-ara’pilæs], Højdedrag i
Spanien, S. f. Salamanca, bekendt ved
Wellington’s Sejr over Franskmændene under
Marmont (Slaget ved Salamanca 22. Juli 1812).
Loschmidt [’lo.∫met], Josef, østerrigsk
Fysiker, f. 15. Marts 1821 i Putschirn i
Böhmen, d. 8. Juli 1895 i Wien. L. studerede i Prag
og Wien og var i en længere Aarrække Lærer
ved en Realskole i Wien, indtil han 1868 blev
Prof. i Fysik ved Wiens Univ. L.’s Navn er
knyttet til den første Beregning af
Molekylernes Antal. 1865 udkom hans Afh. herom: »Zur
Grösse der Luftmoleküle« i Wiener Akademiets
Skr. Ved L.’s T a 1 forstaas enten Antallet af
Molekyler i en Kbcm Luft ved 0° Celsius og
normalt Atmosfæretryk 27 · 1018 ell. Antallet af
Molekyler i et Grammokyle 6,06 · 1033; det
sidstnævnte Tal betegnes dog oftere som
Avogadro’s Tal. (Litt.: F. Exner, »Zur
Erinnerung an Josef L.«; Arthur Haas, »Die
Loschmidt’sche Zahl und die modernen
Methoden ihrer Bestimmung«, begge i »Die
Naturwissenschaffen«, 9. Aarg., Hefte 11 [1921]).
E. S. J.
Loschwitz [’lå∫wets], Flække og Villaby i
Sachsen i Kreishauptmannschaft Dresden 3 km
ovenfor Dresden ved højre Bred af Elben.
L. er forhunden ved en stor Hængebro
(1693) med den lige overfor liggende
Blasewitz og med Dresden ved en elektrisk
Sporvogn; tillige danner den en Station for
Elben-Damperne. L., der benyttes som
Sommeropholdssted, har mange Villaer o. fl. Slotte
(Albrechts-Slot) samt Mindesmærker for Ludwig
Richter (1884) og Schiller, der her i det lille
saakaldte »Schiller-Hus« paa Körner’s Vinbjerg
skrev den største Del af Don Carlos. Til »Schöne
Aussicht« (Rockwitzerhöhe) fører en meget
anselig Bjerghængebane; den er 350 m lang og
har en Stigning 1 : 3. I Omegnen betydelig
Frugt- og Vindyrkning.
N. H. J.
Losneætten, indflydelsesrig norsk
Stormandsæt i Middelalderen, havde Navn efter
Gaarden Losna paa en af Sulenøerne N. f.
Sognesøen. Den optræder i Beg. af 14. Aarh.,
repræsenteret af Philippus
Erlendssøn, hvis Søn Erlend Philippussøn i
den anden Halvdel af 14. og Beg. af 15. Aarh.
var en af Norges hyppigst nævnte Stormænd,
der besad omfattende Ejendomme over hele
Bergens Stift og delvis tillige Stavanger
Bispedømme. Han deltog 1369 som Hirdmand og
Rigsraad i Fredsforhandlingerne paa Bohus
med Hansestæderne og 1376 ved
Fredsslutningen i Kalundborg. Han indehavde Stillingen
som Fehirde i Bergen og Sysselmand i
Nordfjord, men modtog ikke Ridderværdigheden,
vistnok ud fra en gammelaristokratisk Uvilje
mod moderne »skandinavisk Hofvæsen«. Han
døde 1407. Hans Datter, Sigrid, var gift med
Haakon Sigurdssøn til Giske, og hans Søn
Eindride Erlendssøn, der levede til omtr. 1450,
blev Erik af Pommerns »Kjøgemester«, Ridder
og Rigsraad og indehavde dels efterhaanden,
dels paa samme Tid Stillingen som Fehirde i
Bergen, Høvedsmand paa Tunsberghus,
Sysselmand paa Søndmøre, Agder og Ryfylke. Af
hans to Sønner kom Philippus næppe til
at spille nogen synderlig fremtrædende Rolle,
hvorimod den anden, Erlend
Eindridessøn, som Ridder, Medlem af Rigsraadet og
Magnat indtog en fremskudt Stilling; han var
en af Lederne for den nationale antityske
Rigsraadspolitik i 1440-Aarene og fik af Kongen,
Christoffer af Bayern, betydelige Forleninger i
Valders, Romsdalen og Sogn, til Dels Pantelen
for Gældsfordringer. Han efterlod sig ikke
mandlige Efterkommere, men to Døtre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
