Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lophodermium - Lophornis - Lophospermum - Lophyrus - Lop Nor - Loppa - Loppefrø - Loppehav - Lopper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
brachysporum optræder paa Weymouths-Fyr,
L. Abietis især paa Rødgran og kan anrette
betydelig Skade paa disse Træer. Den farligste
Art er L. pinastri (se Fig. 2), der hjemsøger
forsk. Fyrrearter. Hos Østerrigsk Fyr angribes
særlig ældre Træer; Sygdommen har her en
mere kronisk Karakter, derved at de syge Naale
i Reglen bliver siddende i lang Tid paa
Grenene, hvor de kan udvikle Sporehuse, samt
ved at Myceliet fra Naalene vandrer ind i
Grenene, hvor det efterhaanden breder sig saa
stærkt, at Træet til sidst dør; inden det
kommer saa vidt, ser man ofte lige under de syge
Grenpartier en livlig Udvikling af rosetstillede
Dværgskud, »Træets sidste forgæves Forsøg paa
at friste Livet«; saa godt som alle af L.
angrebne østerr. Fyrrer er dødsdømte, og
Svampen har derfor ved sin epidemiske Optræden
umuliggjort Kulturen af denne Fyrreart i
Danmark. Ældre Skovfyrplanter kan vel angribes
paa lgn. Maade, men Sygdommen er ikke
videre farlig, da Myceliet kun i sjældnere
Tilfælde vandrer ind i Grenene; derimod
optræder den mere akut hos ganske unge Planter
i Planteskoler; her gennemtrænges Naale og
Stængel hurtig af Myceliet, og Planten dør i
1—2 Aars Alderen; Sporehusene udvikles først
paa de affaldne Naale, og de traadformede
Sæksporer spredes fra Maj til langt hen paa
Eftersommeren. Angrebet af L. hos unge
Planter forebygges ved Udsæd af nordisk Frø, der
har vist sig at give mere modstandsdygtige
Planter end tysk Frø, ved at undgaa
Anvendelsen af L.-befængte Fyrregrene til Dækning af
Frøbede o. s. v.; i nyeste Tid har man med
Held anvendt Oversprøjtning af Planterne med
Bordeaux-Vædske.
(F. K. R.). C. F.
Lophornis [lof-], se Kolibrier.
Lophospermum [-fo-], se Maurandia.
Lophyrus [-’fy.-], se Bladhvepse og
Fyrrebladhvepse.
Lop Nor, d. s. s. Lob Nor.
Loppa, Herred, Alta Sorenskriveri,
Finmark Fylke, (1920) 1660 Indb., indbefatter den
nordlige Del af Halvøen mellem
Kvænangfjorden og Nordishavet, den vestlige Del af den N.
f. over Stjernsundet liggende store Ø Stjernøya
samt de ude i Vesthavet liggende mindre Øer
L. og Loppekalven. Herredet er et af Landets
mest vejrhaarde og for Vegetation mest
blottede Distrikter. Fastlandet er opspaltet ved en
Række dybe, smalle Fjorde med stejlt
opstigende Fjeldsider Frakfjorden, Bergsfjorden,
Nufsfjorden, Ulsfjorden og Øksfjorden. Fjeldene
naar i Svartfjeld 1218 m. Paa Grænsen mod
Tromsø ligger den 52 km2 store Øksfjordsjøkel.
Uden for i Havet ligger i 6 km’s Afstand Øen
Loppa med en mod Vesthavet brat afstyrtende
Rand, hvis højeste Punkt er Ræktind (273 m);
neden for Tinden ligger paa den sydlige Kyst
Hovedkirken med Præstegaard og et gl.
Handelssted. Den til L. hørende Del af Stjernøya er
et nøgent Fjeld med enkelte Græssletter, hvori
Bække har nedskaaret dybe Dale endende i
korte Fjorde. Herredet har to Sogne, L.
Hovedsogn og Øksfjord Anneks; begge er yderst tyndt
og spredt bebyggede, tættest omkr.
Handelsstederne L., Bergsfjord og Øksfjord;
Næringsvejene er Fiskeri og nogen Fædrift; især bejter
mange Ren i den vestligere Del og paa
Stjernøen. Af industrielle Anlæg mærkes Trankogeri
og Klipfisksalteri, Olie- og Fiskemelsfabrikker,
Trandamperier, Sildoliefabrik. L. er kendt for
sine Multemyre; af Skov rindes kun enkelte
forkrøblede Rester i de inderste Fjordbunde.
L. og Øksfjord staar ved Dampskibe i
Forbindelse med Tromsø og Hammerfest; over til
Hasvik fører det berygtede Loppehav.
Herredets Areal er 713 km2, hvoraf 2,2 km2 Eng,
5,02 Løvskov, 12 km2 Ferskvand. Antagen
Formue 1921 var 3396700 Kr og Indtægt 1331275 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Loppefrø, se Vejbred.
Loppehav, se Loppa og Øksfjord.
Lopper (Aphaniptera, Siphonáptera) er en
hyppigst til Fluernes Orden henregnet
ejendommelig Insektgruppe, karakteriseret ved det
fra Side til Side stærkt sammentrykte Legeme
og tydelig sondrede Brystringe. Vinger
mangler, men paa de to sidste Brystringe findes et
Par pladeformede Vedhæng tydede som
saadanne. Paa hver Side af Hovedet findes kun
et enkelt Punktøje; Antennerne er meget korte
og sidder indleddede bag ved Øjet. Munddelene
er omdannede til stikkende og sugende
Redskaber og er af meget ejendommelig Bygning. L.
stikker med de savformet tandede,
stiletformede Kindbakker og en uparret Stikbørste,
tydet som Hypopharynx; disse Dele ligger
indesluttede i en Skede dannet af Underlæbe og
Læbepalper. Kæberne er brede, klingeformede
Plader, hvis Palper sidder frit frem og synes
at have overtaget Følehornenes Funktion.
Benene har forlængede Hofter og 5-leddede
Fødder; med de særlig kraftig udviklede bageste
Benpar udfører de forbavsende Spring.
Larverne er aflange, ormeagtige Skabninger uden
Øjne og Ben, men udstyrede med lange spredte
Haar og med bidende Munddele. Før
Forpupningen spinder de en Kokon. Den spæde Larve
har oven paa Hovedet en ejendommelig Børste,
der anvendes til at gennembryde Æggeskallen.
L. lever som Blodsugere paa Pattedyr og Fugle;
de er ikke nøje knyttede til en bestemt Vært,
men en Art kan suge Blod af meget forsk.
Værter, dette gælder særlig om Fuglelopperne.
Larverne lever i alt Fald i visse Tilfælde paa
Værternes Legeme, nok saa hyppig i deres Boliger,
 |
| Menneskeloppe (Pulex irritans), udviklet Insekt og Larve. Forst. c. 20 Gange. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
