Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longomontanus, Christen Sørensen - Longos - Longpérier, Henri Adrien Prévost de - Longridge - Longstreet, James - Long Sutton - Longton - Longué - Longuette - Longueville - Longueville - Longulitter - Longuyon - Longview - Longwood - Longwy - Lonicera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L.’s øvrige Arbejder er mest bekendt
Astronomia Danica (Amsterdam 1622). Han udgav
Almanakker, og Aarsangivelsen »fra Verdens
Skabelse«, som tidligere fandtes i den danske
og norske Almanak, stammer fra ham.
J. Fr. S.
Longos [’låŋgås], gr. Sofist og Erotiker af
usikker Levetid (2.—5. Aarh. e. Kr.),
sandsynligvis fra Lesbos, er Forf. til en Hyrderoman
Poimenika (ogsaa kaldet Pastoralia), der i 4
Bøger fremstiller Hyrden Dafnis’ og Chloe’s
Kærlighed og er bleven Forbillede for den
nyere Tids Hyrderomaner. Udg. af Hercher i
Erotici Scriptores Græci (1858); oversat paa
Tysk af Passow (1811) og af Jacobs (1832).
K. H.
Longpérier [låpe’rie], Henri Adrien
Prévost de, fr. Arkæolog, f. i Paris 21.
Septbr 1816, d. i Paris 14. Jan. 1882, blev 1836
Medhjælper ved Statens Møntsamling i Paris
og 1847 Konservator ved Antiksamlingen i
Louvre, organiserede her den assyriske og siden
den ægyptiske Samling, ligesom ogsaa de
amerikanske Samlinger. 1854 blev L. Medlem af
Instituttet. 1861 overdroges det ham at
modtage og organisere Samlingen Campana, som
Napoleon III havde købt (Musée Napoléon III).
1870 tog han sin Afsked. 1867 og 1878 havde han
væsentlig Del i Ordningen af den retrospektive
Afdeling, Kunstgenstande o. l., paa
Verdensudstillingerne. Han har skrevet Essai sur les
médailles de la dynastie Sassanide (1840),
Antiquités de la Perse (1883), Documents
numismatiques à l’hist. des Arabes d’Espagne (1851),
Le Musée Napoleon III (1864—74), foruden
talrige Afh. i videnskabelige Tidsskr. De er alle
samlede i hans af G. Schlumberger udgivne
Œuvres (7 Bd, 1873—87). I Indledningen hertil
har denne beskrevet hans Liv.
V. S.
Longridge [’£åŋridз], By i det nordvestlige
England, Lancashire, ligger 10 km NØ. f.
Preston, har Stenbrud, Sømsmedjer,
Bomuldsmanufaktur og (1921) 4303 Indb.
N. H. J.
Longstreet [’låŋstri.t], James,
amerikansk General, f. 1821 i Sydcarolina, d. 1904.
Han gennemgik Krigsskolen i Westpoint og
deltog med Udmærkelse i den meksikanske Krig
1847. Ved Borgerkrigens Udbrud indtraadte L.,
der 1858 havde naaet Majorsgraden, i
Sydstaternes Hær, i hvilken han viste sig som en
af General Lee’s dygtigste Underførere og
naaede at blive Chef for et Armékorps. Han
var med i næsten alle Kampene i Virginien og
greb paa den vestlige Krigsskueplads afgørende
ind i Slaget ved Chickamauga (1863). Det næste
Aar deltog han, skønt saaret, i Kampen om
Richmond. 1867 fik L. Amnesti og desuden et
betydeligt Embede ved Havnevæsenet i New
Orleans. 1880—81 var han Gesandt i Tyrkiet.
(B. P. B.). E. C.
Long Sutton [’£åŋ-’satən], By i det
nordøstlige England, Lincolnshire, med Bryggerier,
Kornmøller og (1921) 3192 Indb.
N. H. J.
Longton [’£åŋtən], Laneend. By i
mellemste England, Staffordshire, SØ. f. Stoke, som
den i 1910 indlemmedes i. Porcelænsfabrikker,
Lervarefabrikker, Kul- og Jerngruber og (1901)
35815 Indb. L. blev 1884 udvidet ved
Indlemmelse af Smaabyernr Dresden med store
Porcelænsfabrikker, East Vale og
Florence.
N. H. J.
Longué [lå’ge], By i det mellemste Frankrig,
Dept Maine-et-Loire, Arrond. Baugé, ligger ved
Lathan, har to middelalderlige Slotte og 2000
Indb. Avl af Blodigler, Hamp og Vin.
N. H. J.
Longuette [låŋ’gætə, fr. lå’gæt], et
langagtigt firkantet Linnedstykke (af forsk. Bredde
og Længde), der benyttes ved Anlæggelse af
Forbindinger og Omslag.
V. Sch.
Longueville [lå’gvil], en lille Flække (c.
500 Indb.) i det nordvestlige Frankrig, Dep.
Seine inférieure, 16 km S. f. Dieppe, hvorefter
den berømte fr. Hertugfamilie L. fører Navn.
Longueville [lå’gvil], se Dunois.
Longulitter, se Krystallitter.
Longuyon [lågi’jå], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle, Arrond.
Briey, ligger ved Chiers, har Jernværk,
Dampsavværk, Ølbryggeri og 3400 Indb.
N. H. J.
Longview [’£åŋvju.], By i den nordamer.
Stat Texas med Savmøller. (1910) 5155 Indb.
Longwood [’£åŋwud], Gaard paa Øen St
Helena, hvor Napoleon I boede fra 1815 til sin
Død; den eng. Regering skænkede den 1858
til Napoleon III.
Longwy [lå’vi], befæstet By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle, ligger
tæt ved den belgiske Grænse og har c. 9000
Indb. I Omegnen findes rige Jern- og
Kobberminer. Den bestaar af en lavere Del (det
industrielle Centrum) og en højere Del, der ligger
paa en Klippe og har været befæstet lige fra
Oldtiden. — L., der kom til Frankrig 1768, blev
erobret af Tyskerne 1792 og 1815. Fra Novbr
1870 til Jan. 1871 belejrede tyske Tropper
ligeledes Byen, som maatte overgive sig efter en
haard Modstand. Under hele Verdenskrigen var
den i Hænderne paa Tyskerne, som erobrede
den 25. Aug. 1914.
N. H. J.
Lonicera L., Slægt af Gedebladfam., oprette
ell. slyngende Buske med uregelmæssige,
hyppigst tolæbede Blomster; Frugten er et Bær
med faa Frø. Over 100 Arter, de fleste
østasiatiske. Hos de slyngende Arter sidder
Blomsterne i hovedformede Stande, der er
dannede af 3-blomstrede Kvaste; Kronrøret er
langt, og Kraven tolæbet med 4 Flige i
Overlæben, 1 i Underlæben. L. periclymenum L. (Alm.
Gedeblad, Vild Kaprifolium, norsk
Vivendel), har elliptiske ell. ovale Blade,
stilket Blomsterstand og 4—5 cm lange, gule ell.
udvendig rødlige, stærkt duftende Kroner;
Bærrene er røde. Den vokser i Krat og langs
Gærder alm. i Danmark og langs Kysten af Norge
til Molde; tillige dyrkes den som Prydplante.
Den blomstrer i Juli og August. Hos L.
caprifolium L. (Kaprifolium) er de øverste
Bladpar paa de blomstrende Grene sammenvoksede.
Blomsterstanden er siddende, og Kronerne er
hvide ell. rosafarvede, ved Afblomstringen gule.
Kaprifolium vokser vildt i varmere Dele af
Europa og dyrkes som Prydplante. En Rk. andre
Arter af Gedeblad er oprette Buske; alle
Bladpar er fri, og Blomsterne sidder parvis; de
nærmer sig tillige mere til Regelmæssighed og
har et kort Kronrør. Bærrene er mere ell. mindre
sammenvoksede indbyrdes. L. xylosteum L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
