Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knud den Store ad fredelig Vej hele Englands
Konge, og L., der tidligere havde modstaaet
ham, aabner nu sine Porte for ham.
Da Normannerne under Vilhelm Erobreren
landede i England Foraaret 1066, fandtes der
i Byen et stort Parti, som var de Fremmede
gunstig. Efter Slaget ved Hastings søgte
imidlertid en Del af den slagne Hær tilbage til L.,
og da Harold Godwinssøn var faldet i Slaget,
udraabte de Edgar Ætheling til Konge. Mellem
dennes Tilhængere og Vilhelm’s beredne
Fortrop kom det paa den sydlige Flodbred uden
for Byen til en haard Kamp, hvor de svære,
normanniske Ryttere beholdt Valpladsen.
Vilhelm kunde nu skride til en regelmæssig
Belejring, men han var klog nok til at opsætte
dette, og snart efter indfandt Byens Biskop og
verdslige Stormænd sig hos ham for at aflægge
Troskabseden; i Efteraaret 1066 bliver Vilhelm
Erobreren kronet i Westminster-Abbey som
Konge af England. Lønnen for denne
Eftergivenhed udeblev ikke; Vilhelm skænkede i et
særligt charta L.’s City en Række Privilegier;
dette charta er det første Grundlag for City’s
kommunale Uafhængighed. For dog paa, den
anden Side at sikre sig mod mulige Omslag i
Borgernes Stemning bygger Vilhelm The White
Tower.
Det er en djærv og dygtig, men ogsaa trodsig
Befolkning, der i disse Aarh. bebor L. i
Borgerkrigen mellem Mathilde og Stephen lægger det
et tungt Lod i Vægtskaalen for den sidste. Sit
første egl. Bystyre synes det efter nyere
Undersøgelse at have faaet af Rigsforstanderen
Johan uden Land som Tak for Støtte mod
Broderen Kong Richard 1191. Da nævnes første
Gang en mayor (i Løbet af 14. Aarh. dukker
Titlen Lord-mayor op); Ordet alderman
kendes først henimod 1300. I Striden mellem
Baronerne og Johan, der endte med Udstedelsen
af magna charta, træder L. op som Jævnbyrdig
paa Baronernes Side. Forfatningen krænkedes
dog ofte, naar der var Misforhold mellem
Kongen og Byen; under Edward I var den
suspenderet 1285—97. Som Handelsby er den i stadig
Udvikling under livlig Forbindelse med
Norden og Rhin-Egnen, noget senere med
Østersøhavne og de flamske Stæder.
Vi hører om gentagne store Ulykker, navnlig
Ildebrande, der har en ligefrem epidemisk
Karakter. Aarsagen til disses ødelæggende
Virkning og hyppige Forekomst er særlig den store
Sammenstuvning; som besøgt Handelsplads
tiltog dets Befolkning hurtig, p. Gr. a. de usikre
Forhold var det imidlertid bedst at holde sig
inden for Murene, og derved nødsagedes man
til at bygge Husene, der næsten alle var af
Træ, meget tættere sammen, end Tilfældet var
i de fleste andre middelalderlige Købstæder.
Henrik II bygger den første Bro af Sten over
Themsen; det var den L. Bridge, som blev
staaende lige til 19. Aarh. Den hvilede paa 20
Buer, havde en Port (til Opkrævning af
Bropenge) for hver Ende og et Kapel paa Midten.
Richard Løvehjerte søger forgæves at forbyde
Borgerne at bygge Træhuse (for at hindre de
stadige Ildebrande), og lige saa unyttig er hans
Stræben for at faa dem til at anvende Stenkul.
Borgerne vægrede sig med den pudsige
Motivering, at Kulrøgen vilde tilsnavse deres pæne,
hvide Huse.
I 14. Aarh. udvikler L. sig rask. Edvard III
(1327—77) indlemmer den S. f. Themsen
liggende Forstad Southwark som en Del af L.
Herfra var det, at i gl. Dage de danske Vikinger
havde foruroliget Borgerne, og senere havde
den været Tilholdssted for al Slags
Forbryderpak; da den nu selv kommer til at udgøre en
Del af L., hører dette Uvæsen op. De svære
politiske Uroligheder i Slutn. af 14. Aarh.
berører L. i langt mindre Grad, end man skulde
formode. Da Bondeoprørerne under Wat Tyler
1381 trængte ind i L., hvor de antændte forsk.
Bygninger og lod en Del Stormænd henrette,
sluttede en Del af Almuen sig til dem. Men da
Bønderne havde fjernet sig, dræber L.’s
Lord-mayor Oprørshøvdingen selv ved et Møde hos
Kong Richard II. Et Bevis paa Byens tiltagende
Rigdom i denne og den følgende Periode, er
Lord-mayor Richard Whittington’s overmaade
store Dotationer til Fattig-, Sygepleje o. a.
offentlige Formaal. Paa denne Tid bygges
Guildhall, og Fæstningsværkerne udbedredes. John
Cade’s Oprørsforsøg finder absolutte
Modstandere i L.’s Borgere; de lod ham vel komme ind
i City, men da det der kom til Kamp, sejrede
Borgerne fuldstændig. Derimod støttede de
Usurpatoren, Hertugen af Gloucester (Richard
III); der fortælles endog, at denne var meget
afholdt af Befolkningen.
Henrik VIII’s (1509—47) Inddragelse af
Kirkegodset frembringer en fuldstændig
Omvæltning i L.’s indre Forhold. Munkene og
Præsterne udgjorde nemlig omtr. 1/3 af Befolkningen
og ejede over det halve L. Man var derfor i
den første Tid aldeles raadvild med, hvad man
skulde gøre med alle disse Bygninger. Edvard
VI (1547—53) lod dem ved en
Parlamentsbeslutning overdrage til sig, men Borgerne købte
efterhaanden de fleste og omdannede dem til
Hospitaler og Skoler. Ved Edvard VI’s Død
proklameredes Jane Grey til Dronning i Tower,
men Lord-mayor’en og hans aldermen
forsamler sig i Cheapside og kaarer Maria (den
Blodige). Dronning Elisabeth (1558—1603) søger
at hemme Byens Udvikling; hun havde i sin
tidligste Tid set saa megen Borgerkrig og
yndede derfor ikke Befolkningens
Sammenhobning i de store Byer; ved en Kundgørelse af
1580 forbødes det at opføre Huse inden for en
Afstand af 3 eng. Mil fra Bymuren; selv dem,
der allerede var paabegyndte, blev det forbudt
at fuldføre. Og det blev ligeledes forbudt at
have mere end een Familie boende i hvert
Hus. Naar endnu i vor Tid den gl. Fordeling
af een Familie i hvert Hus har holdt sig, er
det en direkte Fortsættelse af den ved
Elisabeth’s Befaling skabte Ordning, der opr. var
ment som en Tvang, men senere blev et af
Befolkningens bedste Midler til Hævdelsen af
den personlige Frihed. Imidlertid, over alle
fyrstelige Kundgørelser staar Livets
Nødvendighed, og det lykkes heller ikke Elisabeth’s
Bestemmelser at hemme Byens Vækst. Hvor
stor og rig L. er blevet, ses bedst ved
Udrustningen mod den sp. Armada (1588); da stillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
