Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klubben er udstyret med stor Elegance, har en
fortræffelig og billig Restaurant og sørger ogsaa
ofte for Medlemmernes Underholdning. Den
ugifte Englænder har her sit Hjem, hvor han
lever, spiser, modtager Besøg, besørger sine
Forretninger; herhen sendes hans Breve, og
Klubben er ofte hans eneste kendte Adresse.
I Politikken har Klubberne stor Bet.; de to
betydeligste paa dette Omraade er Carlton-Club,
konservativ, og National Liberal Club, liberal.
Af Klubberne for Videnskabsmænd og Forfattere
er Athenæum den mest ansete. Klubvæsenet er
for en Del Aarsag til, at der i L. ikke udfolder
sig noget stadigt Selskabsliv som i
Byerne paa Fastlandet. En Mand modtager en
bekendt i sin Klub, ikke i sit Hjem, og dettes
Eksklusivitet, som allerede er delvis begrundet i
den eng. Karakter, bliver derved yderligere
forstærket. En anden Aarsag, som virker i samme
Retning, er, at den Del af Befolkningen, hvor
Selskabslivet nærmest kan udvikle sig, kun
opholder sig i L. en Del af Aaret. Det er en gl
eng. Skik, som man i 17. Aarh. forgæves af
politiske Grunde forsøgte at bekæmpe med
kongelige Forordninger, at den rige Landadel visse
Maaneder tager Bolig i L. Denne Skik bestaar
bestandig, og den Del af Aaret, hvor
Befolkningen paa denne Maade forøges med en baade
for det kommercielle og det sociale Liv i
Hovedstaden vigtig Bestanddel, kaldes L.’s Sæson.
I Tidernes Løb bar Aarstiden for denne
forskudt sig noget; for Tiden falder den i
Maanederne April—Juli, den i klimatisk Henseende
absolut heldigste Del af Aaret. I disse
Maaneder foregaar som Regel de vigtigste Debatter i
Parlamentet; ogsaa Hoffet er paa denne Tid til
Stede i L., og de store, ceremonielle
Præsentationer (drawing-rooms) finde Sted. For
Teatre, Kunstudstillinger o. l. er naturligvis the
high season den egl. Høsttid.
Aandsliv.
L. har i Aarhundreder været Englands
merkantile Centrum, derimod har den ingenlunde
saaledes som f. Eks. Paris været Aandslivets
Midtpunkt. I første Række skyldes dette den
Omstændighed, at de to gl. Univ. i England
har ligget uden for Hovedskaden, og i Citylivets
Travlhed har de aandelige Interesser ikke ret
kunnet finde Plads. L. faar først sit
Universitet i 19. Aarh.; 1826 oprettes det ved
privat Initiativ som fri Højskole; dens Bygning i
Gower street kaldtes 1836 University College,
da Navnet L. University gik over til en
eksaminerende Institution. Nu er saavel University
College, som det 1829 oprettede King’s College
(i Somerset Hus), Hospitalernes Lægeskoler o.
fl. inkorporerede i L. University, der driver en
meget udvidet Undervisningsvirksomhed i
Imperial Institute.
Skolevæsenet i L. staar under en særlig
Kommission, The L. School Board;
Undervisningsvæsenet hviler paa Skolelovene af 1870, 1881,
1891 og 1902. (Education acts). De bedste eng.
Skoler er Internater og ligger som Følge deraf
for største Delen uden for Byen; det bliver
derfor væsentlig den ubemidlede Befolknings Børn,
der kommer til at besøge Skolerne i selve L.
Den sidste Menneskealder har set en
overordentlig Forøgelse af de Skolesøgende. Det store
Tal, hvormed L. bidrog til Englands
Analfabeter, tilhører nu Fortiden. Folkebibliotekerne
har været i stærk Udvikling, om end hverken
disse ell. det øvrige folkeopdragende Apparat
vel endnu er paa Højde med de store nordlige
Fabriksbyers. Bevægelsen for Settlements,
Fællesboliger for yngre Akademikere, der vil træde
i Forbindelse med Arbejderklassen, begyndte
efter 1880. Det første Toynbee Hall i Eastend
har faaet mange Efterligninger.
L.’s Bet. for Englands Aandsliv beror i første
Række paa de store litterære og kunstneriske
Skatte, Byen indeholder. Den vigtigste
Institution her er British Museum (s. d.). For
Kunsten har The National Gallery størst Bet.
(se ovf. under »Topografisk Beskrivelse«). Den
aarlige Udstilling af moderne Kunstværker
afholdes bl. a. i Burlington house i Picadilly.
L.’s Teaterliv (smlg. ovf. under »Topografisk
Beskrivelse«) staar lavest af alle Vesteuropas
store Kulturbyers. Den sidste Menneskealders
Forsøg paa at hæve det, standsedes under
Verdenskrigens Trang til populær Forlystelse.
Tanken om en understøttet Nationalscene er hidtil
ikke gennemført. Det alvorligste og mest
energiske Arbejde er i seneste Tid gjort af Victoria
Hall (Old Vic) i Waterloo street, midt i de
folkelige Kvarterer S. f. Floden. En haard
Konkurrent til Teatrene er Varieteerne. De kaldes
Music halls, men adskiller sig i øvrigt ikke
Spor fra de tilsvarende Etablissementer paa
Fastlandet. De større Varieteer er udstyrede
med en overordentlig Elegance, oftest ligesom
i Frankrig med en promenoir, der er et yndet
Samlingssted for den finere demi-monde, en
Klasse, som ellers i hele Livet i L. fører en
rosværdig, tilbagetrukket Tilværelse.
Den menige Mands hovedsagelige aandelige
Føde er hans Avis; L. er den eng. Presses
Midtpunkt (smlg. England, »Presse«),
hvorvel Hovedstadspressen ikke nær har den Bet.
for Landets offentlige Mening som i Frankrig.
Der udgives i L. i alt c. 500 Blade;
Dagbladenes økonomiske Eksistens er, navnlig for
Aftenudgavernes Vedk., for en stor Del baseret
paa Salg af løse Numre, om end ikke i den
Grad som i Frankrig.
Bestyrelse.
L.’s kommunale Historie er meget kort.
Indtil 1888 hørte alle de Dele af Storbyen, som
laa uden for City’s Omraade, under de 3
omliggende Counties, Middlesex, Surrey og Kent;
før 1834 var den eneste kommunale Myndighed
Sogneraadene (the Vestries) i de enkelte
Sogne, valgte efter uensartede Regler. 1834
normaliserede Fattigloven Forholdene noget ved
at oprette Fattigplejeraad (Boards of
Guardians) for større Distrikter; et vigtigt Skridt
skete 1855, da de 22 større Vestries og de
mindre, samlede i 15 district Boards, valgte
The Metropolitan Board of Work, der overtog
hele Kloakarbejdet o. l.
Sundhedsforanstaltninger. Dets Virksomhedsomraade skulde være
hele den Egn, der var inddraget i de L.’ske
Dødslister (bills of mortality); hermed var
Byens Grænser dragne. Samtidig normaliseredes
Valgmaaden til Vestries. Andre Boards kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
