Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uorganiserede Masse langt overgik Efterspørgslen.
Under den store Strejke 1889 skabtes en
Organisation, der har hævet Standens Levefod og
Kultur, uden at dog store hidsige Lønkampe
derfor er undgaaede.
I denne ilsomme Rundrejse er det naturligvis
kun de vigtigste Steder, vi har besøgt, en i
geografisk Udstrækning forholdsvis ringe Del
af Byen. De øvrige Kvarterer udmærker sig
imidlertid ikke ved særlig interessante Punkter;
vi skal derfor til Slutn. for Fuldstændigheds
Skyld kun anføre Navnene paa de vigtigste af
de Kvarterer, som vi ikke har haft Lejlighed
til at passere (en Del af disse Navne er kun
traditionelle Betegnelser uden Forbindelse med
den administrative Inddeling). Disse er: S. f.
Floden i den østlige Bydel Bermondsey,
Rotherhithe og Beckenham; N. f. Floden Bethnal Green
med den store Victoria Park, hvor Kvarterets
Arbejderfamilier opfører talrige
Folkeforlystelser. V. herfor kommer vi til Hoxton, Islington
og Camden Town med den smukke og store
Regents Park; inden for denne findes ogsaa
L.’s botaniske og zoologiske Haver. V. f. Regents
Park ligger Paddington og
Kensalgreen-Kirkegaard og længst ude i det fjerne N. Hornsey,
Highgate og Hampstead. Den store
Hampstead-Hede er for den lavere Befolkning et yndet
Udflugtssted. Om Greenwich og
Woolwich, se særlige Artikler.
Befolkning.
Skønt de fremmede Elementer i L.’s
Befolkning i og for sig er betydelige, formaar de dog
ikke at gøre sig gældende over for den uhyre,
eng. Overvægt. Kun 36 pro mille af
Befolkningen i 1901 var født uden for det britiske
Storrige, 668 var fødte Londonere. Disse kaldes
med et særligt Navn Cockneys og er let
kendelige ved deres dialektiske Ejendommeligheder;
Cockney-Dialekten i videre Forstand, ɔ: det
eng. Sprog, som det tales af L.’s udannede
Befolkning, udmærker sig særlig ved sin hyppige
Forandring af æ til aj (f. Eks. late [sen]
udtales lājt, dag [Dag] lyder som dāj). Efter den
eng. Fortolkning erklæres som ægte Cockneys
kun de, der er fødte inden for den Kreds, hvor
Lyden af the Bow bells (ɔ: Klokkerne i Kirken
i Cheapside) endnu kan høres. De fremmedes
Antal er saa stort, at det maatte kunne mærkes
alle andre Steder end netop her. Der findes i
L. fl. Jøder end i hele Palæstina og fl.
Katolikker end i Rom. Paa den største og stærkest
stigende Tilstrømning fra Fastlandet, Tyskernes,
har Verdenskrigen foreløbig gjort Ende. Det
var for største Delen yngre Mænd, der kun for
faa Aar opholdt sig i England for at lære eng.
Sprog og eng. Handelsmetoder. Næst efter
Tyskerne kommer Franskmændene, hvor
Kvindekønnet er stærkt repræsenteret, dels ved
Modehandlerinder og Syersker, dels ved den
Demimonde, der oversvømmer visse af L.’s
fashionable Kvarterer, og efter dem Italienerne. Disse
har for en stor Del deres Erhverv som
Restauratører og Opvartere. De skandinaviske
Nationer, ikke mindst Danskerne, fik megen Tilgang
i Snesaaret før Verdenskrigen; den danske
Forening har nu erhvervet eget Hus i Picadilly
Circus. Jødeforfølg. og Revolutioner i Østeuropa
førte i Snesaaret omkr. Aarhundredeskiftet saa
stort et Antal Jøder hid, at de har sat deres
stærke Præg paa Eastend. Af oversøiske
Nationer findes der, som naturligt er, særlig en stor
Del Indiere. Enhver Slags Religionsøvelse er
tilladt; i en lille By SV. for L., Woking,
har man for faa Aar siden endog opført en
Moské, nærmest beregnet for Indierne, af hvilke
en Del er fra de muhammedanske Egne. Det
milit. Element spiller en meget ringe Rolle.
Hæren havde før Krigen, da den var hvervet,
lige til de sidste Tider i Grunden mest været
Genstand for Ringeagt, og med den lidet milit.
Aand, der — hidtil i hvert Fald — har
udmærket Englænderen, føler han en vis Uvilje mod
al Uniformering. En Officer i Uniform uden
for Tjenesten har været et meget sjældent Syn
paa L.’s Gader. Heller ikke de Menige
formaaede at sætte noget særligt Præg paa
Gadelivet; i L. garnisonerede alle tre Vaabenarter,
men til Byens Indre vovede deres
Repræsentanter sig kun sjælden.
Dagligt Liv.
En af de værste Sider ved Livet i L. er dets
Klima. Den meteorologiske Statistik lyder i
og for sig ikke ugunstig; Middeltemperaturen
er for hele Aaret + 10° 25′, for Sommeren
+ 16° 6′ og Vinteren + 3° 6′; den aarlige
Regnmængde er 634 mm. Strenge Vintre er
overordentlig sjælden forekommende; derimod kan
ofte, navnlig i August, Varmen være ret
trykkende. Værre end dette er imidlertid den tunge,
graalige Atmosfære, der omtr. hele Aaret rundt
hænger over Byen. Vanddampene fra Floden
og de evindelige Skyer danner sammen med de
Røgpartikler, som p. Gr. a. de eng. Kaminers
ufuldkomne Forbrændingsevne i Masse stiger
op fra de Hundredetusinder af Skorstene, et
tæt Slør, som bestandig holder Solen og den
blaa Himmel ude af Syne. Paa enkelte Dage,
navnlig sent om Efteraaret, fortætter dette
permanente Slør sig under særlige Vindforhold til
den berygtede L.-Taage. Atmosfæren opfyldes
da af en snavset, graagul Masse, der trænger
ind overalt og gør det umuligt at skelne endog
de nærmeste Genstande. En saadan Taage kan
vare fl. Dage; saa længe den staar paa, er al
Trafik og alt Forretningsliv standset; hele
Politistyrken mobiliseres og posteres paa
Gadehjørnerne inden for Hørevidde af Raab fra den ene
til den anden; de skal dels vejlede vildfarende
Fodgængere, dels yde dem Beskyttelse. Thi for
L.’s Forbryderverden er en Taagedag en Fest;
usete kan de vove sig rundt om, og naar de har
gjort et Kup, er et Spring paa et Par Alen nok
til at bringe dem i Sikkerhed; den tykke
Atmosfære dæmper ogsaa Lyden.
Det er ogsaa denne tunge, røgmættede Luft,
som giver alle Bygninger i L. deres triste og
kedelige Udseende. For de private Huses
Vedk. forøges dette yderligere ved, at de saa
godt som alle frembyder ganske ens Façader,
saa at Husrækken i en lang Gade kommer til at
se ud, som om det hele var et eneste langt
Hus. Det alm. eng. Hus er 2 ell. 3 Fag bredt
og 3 ell. 4 Stokværk højt; p. Gr. a. dets
Smalhed bliver der sjælden mere end 2 Værelser i
hver Etage; som en Følge deraf indgaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
