Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi gaar ned igennem Regent Street mod S.
og kommer til Picadilly circus, og herfra kan
vi gennem Haymarket naa tilbage til Trafalgar
Square, hvor vi før standsede. Hele dette
Kvarter mellem Haymarket, Piccadilly circus,
Shaftesbury Avenue og Charing cross road tilhører
Teatrene og Forlystelsesetablissementer.
Teaterlivet her grundedes i den for eng. Scenekunst
kummerligste Periode omkr. 1820—90, og ingen
kunstnerisk Tradition har givet noget Teater
varig Anseelse. Lyceum blomstrede under
Henry Irving (s. d.), His Majesty’s under Tree (s.
d.) Teatrene med klassisk Navn fra det
foreg. Aarh. ligger østligere: Covent Garden i
Bow Street huser Operaen i Sæsonen. Drury
Lane i Gaden af s. N. dyrker Udstyrs- og
Spektakelstykker. Fra Trafalgar Square gaar
man mod V. gennem en mægtig Bue, der er
rejst i arkitektonisk Tilslutning til Dronning
Victoria’s kolossale Monument, som vi øjner ved
Enden af den brede Boulevard The Mall, der
nu ligger for os. Idet vi vandrer ad den, har vi
paa højre Haand Carlton House, Marlborough
House, Prinsen af Wales* Residens, paa venstre
St James’ Park med dens vel plejede
Trævækster og Vandfugleliv. Victoria-Monumentet
danner Midtpunktet for en Plads, der mod N.
omsluttes af Green Park med dens folkelige
Grønninger, mod V. af Buckingham Palace,
der har en privat Baghave af Parkdimensioner.
Den nordligste vestlige Aare fra Trafalgar
Square er Pall Mall, hvor vi forbavses over en
lang Rk. paladslignende Bygninger; det er de
fornemste af L.’s Klubber (se ndf. under
»Dagligt Liv«), der residerer her. For Enden
af Pall Mall ligger til venstre St James Palace.
Det byggedes opr. af Henrik VIII som
Sommerslot, men toges stærkere i Brug som
Residens efter Whitehall’s Brand 1697, og medens
Hoffet siden 1809, da det delvis brændte,
residerer i Buckingham Palace, foregaar officielle
Modtagelser i St James; og dette er derfor
endnu i nogen Grad diplomatisk Betegnelse for
det eng. Hof. Lige fra Slotsporten fører St
James street temmelig stejlt op til Piccadilly,
og ad denne livlige Hovedgade med Klubhuse
o. a. statelige Bygninger fortsætter vi nu mod
V. Picadilly ender ved Hyde Park Corner,
Hovedindgangen til Parken; paa Pladsen foran
Indgangens Marmorbuer knejser en
Rytterstatue af Wellington, lige over for det Hus, som
Nationen ved Parlamentsbeslutning forærede
Jernhertugen efter Sejren ved Waterloo.
Nordøstindgangen ved Oxford Street (fordum Tyburn
Plads, endnu mere kendt end Newgate som
Stedet for offentlige Henrettelser) dannedes
indtil 1908 af den høje Marble Arch, nu staar
Buen midt i Gaden, der er udvidet med en
Stump af Parken.
Hyde Park med Kensington Gardens, fra
hvilken den kun skilles ved et Gitter, er L.’s
største og smukkeste Park; den fylder over 200
ha. Opr. en Klosterhave, der hørte til
Westminster-Abbediet, kom den ved dettes
Inddragelse under Kronen under Henrik VIII i
Regeringens Eje. Den solgtes 1652, men blev
allerede 8 Aar efter købt tilbage og har bestandig
siden da været det fashionable L.’s
Samlingssted. Den lange Promenade ved Parkens
Sydside, Rotten row, vrimler om Morgenen af
Ryttere og om Eftermiddagen af flotte Ekvipager.
The Serpentine, den lange, krumme Dam, er
til Tider forbeholdt folkeligt Badeliv. Om
Lørdag Eftermiddag og Søndagen tilhører Hyde
Park Befolkningens brede Lag; her holdes,
navnlig i dens nordøstlige Hjørne en Rk.
politiske og religiøse Folkemøder, hvis Talere
samler tætte Skarer af Tilhørere. Kensington
Palace var landlig Residens for Vilhelm III og
hans nærmeste Efterfølgere, senere beboedes
den af andre af Kongefamilien; det er
Dronning Victoria’s Fødested og Barndomshjem. I
den sydvestlige Del af Parken knejser det
kolossale Royal Albert Memorial, det af Dronning
Victoria rejste Mindesmærke over hendes
Ægtefælle. Vis-à-vis dette, men uden for
Parkens Territorium ligger en stor klodset,
hvælvet Bygning; det er The Royal Albert Hall, L.’s
fineste Lokale for Opførelse af Koncerter; bag
dette ligger L.’s største Museumskvarter:
Imperial Institute, hvis Bestemmelse er at være
et Samlingssted for Studiet af Storriget, men
nu ogsaa giver Plads for London Univ.;
Victoria and Albert Mus. med tekn. og
naturvidenskabelige Saml., Kunstindustri, Akvareller og
Tegninger (Rafael’s Kartoner), Afstøbn. o. m.
a., British Museum of Natural History (s. d.).
I Kvartererne S. f. Hyde Park, Kensington og
Chelsea lægger man Mærke til den store
Brompton-Kirkegaard (for Enden af Fulham
road, som fører ud til Hammersmith) og
Chelsea-Hospitalet for Veteraner. Det rolige
Chelsea-Kvarter med den løvrige Promenade langs
Themsen rummer Atelierer o. a. Boliger for
Aandslivets Dyrkere; kendt er det som
Carlyle’s Alderdomshjem. Vi vil nu søge tilbage
til Byens Centrum, idet vi passerer langs med
Floden. Her kommer vi lige over for det
nævnte Hospital paa Flodens sydlige Bred til
den store Battersea Park. Den uhyre Tilvækst
af Arbejderkvarterer paa dette Terrain har
nødvendiggjort Anlægget af denne Park, der
ligesom den langt længere mod S. liggende
Clapham Common danner et Luftbælte af
sanitær Bet. I Battersea og Clapham findes næsten
lutter Arbejderboliger; i politisk Henseende
hører denne Del til Byens mest radikale
Elementer, et Vidnesbyrd om et relativt højt socialt
Niveau, thi i Eastends Fattigkvarterer svajer
den politiske Stemning for enhver Vind.
Vi følger Floden længere frem, passerer Tate
Gallery med Victoriatidens eng. Kunst, og med
de fattige Kvarterer Lambeth (med Lambeth
Palace, delvis middelalderligt, Erkebispens
Hovedstadresidens), Kensington og (længere borte
mod Ø.) Camberwell paa højre Haand
kommer vi op til Westminster-Broen, hvor det
mægtige Parliaments house (Rigsdagsbygningen)
rager op med sine Taarne ved Bredden af
Themsen. Parlamentet er opført 1837—68 med
en Bekostning) af 2 Mill. £.; det er holdt i
en rig, sengotisk Stil med 3 høje Taarne.
Bygningen indeholder omtr. 1100 Værelser; særlig
smukt udstyret er Hallen for Overhuset, hvor
Lordkansleren sidder paa den historiske
»Uldsæk« (en lang, lav Bænk). Westminster Hall,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
