Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Logik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
al Aristoteles L. kun de Skr, der behandlede
Kategorierne og Dommene, og desuden
Kompendierne fra Oldtidens Slutning af Boethius
o. a., og denne L. kaldtes siden Logica vetus i
Modsætning til Logica nova, der betegnede
Aristoteles Analytik, som blev kendt i 12. Aarh.;
denne hele, paa antik Tradition hvilende L.,
kaldtes Logica antiqva, medens Logica
moder-norum betegner den omtalte Udfoldelse med
Indblanding af Grammatik, som foregaar
navnlig fra 13. Aarh. af og kaldes den terministiske
L. efter Afh. de terminorum propritatum: om
Ordenes Ejendommeligheder, der navnlig
drøftede de enkelte Udtryks Udvidelse og
Indskrænkning i Bet. Mod den senere Middelalders
stærkt udartede logiske Formalisme reagerede
Renaissancens Tænkning med Voldsomhed;
Lo-renzo Valla, Ludovico Vives, Petrus Ramus o.
fl. vilde gaa saa vidt, at den hele aristoteliske
L. skulde kastes over Bord, og Francis
Bacon forsøgte at erstatte den med en ny
videnskabelig Induktionsmetode. Større Bet. har G
a-lilei og Descartes, der søgte tilbage til
Platon’s og den antikke Matematisks analyt.
Metode; Descartes saa her mindre klart end
Gali-lei og kunde ikke tillægge Aristoteles’
deduktive L. nogen synderlig Værdi. Leibniz
indleder en ny Epoke i L.’s Historie ved at lægge
Identitetsprincippet til Grund, medens den
videre Udførelse heraf først har fundet Sted i 19.
Aarh. med Boole og Jevons, hvorved den
antikke Omfangslogik omformes til
Indholds-logik. Kant og efter ham H e r b a r t vilde
behandle L. som rent formel Disciplin uden
Hensyn til noget Erkendelsesindhold, medens
omvendt Hegel ved dristigt Tanskespring
hævdede vort Tænkningssystems ideale
Overensstemmelse med Fænomenernes Verden. Endelig har
Stuart Mill søgt med Grundighed og
Konsekvens at gennemføre Tanken om en rent
induktiv logisk Metode. Ordet L. bliver ofte
forvirrende brugt ogsaa om Erkendelsesteori, men
i sin alm. Anvendelse betegner det den
Disciplin, som i det væsentlige er skabt af
Aristoteles, ved Leibniz har undergaaet en
betydningsfuld Omformning, og hvis Opgave det er
at udvikle og klarlægge de Former, hvori den
menneskelige Tænkning bevæger sig, naar den
er modsigelsesfri og leder til real Gyldighed. (Af
Litt. kan blot anføres nogle af de nyere
systematiske Fremstillinger: Jevons: The
Principles of Science [5. Ed. 1887]; Wundt: »Logik«
[3. Aufl. 1906—08]; Bosanquet: Logic [2.
Ed. 1911]; Sig w art: »Logik« [4. Aufl. 1911];
Høffding: »Formel Logik« [6. Udg. 1913].
For L.’s Historie er Hovedværket det fanatisk
ensidige men righoldige P r a n 11: »Gesch. d. L.«
[1855—70] og F. Ueberweg: »System d. L.«
[5. Aufl. 1882]). W. N.
logisk, hvad der opfylder Logikkens
Fordringer , se Logik.
Logiskib [lorsji-], et udrangeret større
Orlogsskib, der fortøjes i Orlogshavnen,
overdækkes med Tag og faar en særlig Udstyrelse
indvendig. Det benyttes til midlertidig Opholdssted
for det indkaldte Mandskab, der skal gøre
Tjeneste ved Søværnet. Efter en første Uddannelse
i Eksercits, Roning, militær Anstand, Gymnastik
o. a., der foregaar i og fra L., fordeles
Mandskabet herfra enten til de søgaaende Skibe ell.
til Tjeneste ved Søværnets forsk. Afdelinger
saasom Søminevæsenet, Vagthold paa
Orlogs-værftet o. a. Sidstnævnte Grupper
indkaserneres i Danmark paa Søværnets Kaserne. C. B-h.
Logismografi (gr.), en Form af dobbelt
Bogholderi, der har sit Særkende i Journalens
ejendommelige Indretning. Denne er, ligesom
Journalen i det amerikanske
Bogholderi forsynet med Kolonner svarende til forsk.
Grupper af Konti i Hovedbogen, i hvilke
Kolonner Journalposternes Summer fordeles. Derved
opnaas, at man allerede gennem en
Opsummering af Journalen kan faa en Oversigt over den
øjeblikkelige Status. L. er opfunden af
Italieneren Cerboni omkr. 1870 og er indført i det
ital. Statsbogholderi samt senere i mange
Kommuner og hos mange Private. I Danmark og
Norge er L. ganske ukendt og har i øvrigt med
andre Forsøg paa at forbedre det dobbelte
Bogholderis Metode det tilfælles, at uvæsentlige
Fordele kun opnaas paa Bekostning af
Simpelheden og Overskueligheden. (Litt.: F. Hu gl i,
»Buchhaltungssysteme« [Bern 1887] og
»Buch-haltungsstudien« [Bern 1900]). (C.V.S.). Th.O.
Logister (gr.) var i det gl. Athen Navnet
paa Medlemmerne af en Kommission, for
hvilken de aarlig valgte Embedsmænd, naar deres
Embedstid var udløben, havde at aflægge
Regnskab. H. H. R.
Logistik (mat.) er den gr. Oldtids Navn
for Regnekunsten.
Logning, se Log.
Logografer (gr.) bruges sædvanlig som
Betegnelse for de ældste gr. Historieskrivere (før
Herodot). Ordet betyder opr. »Prosaister« og
betegnede altsaa Modsætningen til Digterne, der
i Beg. var Litt. eneste Repræsentanter. Men L.’s
Stof var i Beg. omtr. det samme som Digternes;
de skrev om lokale Sagn, Byers
Grundlæggel-seshistorie og fornemme Slægters Genealogi. De
fleste L. hørte hjemme i Lilleasien, og de
benyttede alle den ioniske Dialekt. De
betydeligste var Kadmos og Hekataios fra Milet, Gharon
fra Lampsakos, Xanthos fra Lydien, Ferekydes
fra Leros og Hellanikos fra Lesbos. Kun smaa
Brudstykker af deres Værker er levnede; de
findes i C. Muller’s Fragmenta Historicorum
Graecorum, I (Paris 1841). H. H. R.
Logogrif, se Gaade.
Logone, Biflod i v. Bred til Sharifloden i
Centralafrika, danner Grænsen mellem den fr.
(tidligere tyske) Koloni Kamerun og fr.
Ækvatorialafrika (Prov. Ubangi). — Det tidligere
Negerrige L. med Hovedstad L.-B i r n i hørte til
Riget Bornu, men kom 1894 under tysk og 1918
under fr. Herredømme. !C. A.
Logoneurose [-næu-] (gr.), Forstyrrelse i
Taleevnen. ^
Logopati (gr.), Lidelse af Taleevnen.
Logorrhoe [-’re’] (gr.), Snakkesalighed,
ustandselig Tale.
Logos (gr.) betyder baade Ord og Fornuft.
I den stoiske Filosofi bliver det anvendt om den
guddommelige Fornuft, der er det virkende
Princip i Verden i Modsætning til den passive
Materie. Fra denne højeste Fornuft udgaar alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
