Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lofthus, Augustus - Lofö - Log
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de tyske Forhold; var 1871—79 Sendemand i
Petrograd, hvor han ligeledes havde vigtig Del
i Forhandlingerne om de tyrk. Forhold, og var
til sidst 1879—85 Guvernør i Ny-Syd-Wales. Han
udgav Diplomatic reminiscences 1837—62 (2 Bd,
1892) og 1862—79 (2 Bd, 1894).
E. E.
Lofö [’lo.vø], Ø i Mälaren, paa hvis østlige
Side Drottningholms Slot er opført. 2845 ha
med (1910) 994 Indb. Paa L.’s Kirkegaard
ligger Digteren Dalin og Matematikeren
Klingenstierna begravede. Gustaf III, hvis Lærere de
havde været, har paa deres Gravhøj ladet rejse
en Obelisk.
N. H. J.
Log (Søv.) er Navnet paa et Apparat til at
maale Skibets Hastighed gennem Vandet, og at
logge (Logning) er at bestemme Skibets
Fart ved Hjælp af et saadant Apparat. Naar
Farten kendes, kan den sejlede Vejlængde
udregnes, ved nogle Logapparater kan denne
aflæses direkte. Farten angives i Knob, der er et
Udtryk for det Antal Sømil, Skibet udsejler i 1
Time. Haandlog er
det ældste Logapparat, og
dets Anvendelse gaar c.
400 Aar tilbage i Tiden
og finder en Del
Anvendelse endnu. Den bestaar
af Logflynderen,
Loglinien, der er
oprullet paa Logrullen,
samt Logglasset.
Flynderen er et
cirkelsektorformet Træstykke,
der paa den buede Del er
forsynet med Bly. Loglinien er befæstet i
Flynderens Spids, og fra Buens Endepunkter udgaar
to Liner, hvis anden Ende er knyttet til en Pind,
der under Logningen anbringes i et Træhylster
paa Loglinen. Paa denne Maade holdes
Flynderen lodret i Vandet med Buen nedad og
bliver liggende stille, medens Skibet sejler væk
fra den, og Loglinien løber ud. Farten kan da
maales ved den Linelængde, der er løben ud i
en vis Tid. Denne er fra gl Tid sat til 28 Sek.,
og til Maaling af den anvendes et Sandur —
Logglasset —, der udløber i 28 Sek. Linen er
saaledes inddelt, at Skibet udløber 1 Sømil i
Timen for hver Inddeling af Linen, der udløbes
i 28 Sek. Inddelingernes Længde (X) faas af
Forholdet X/1 Sømil (1852 m) = 28 Sek./1 Time,
hvorefter X bliver 14,4 m; men da Logflynderen
slæbes noget med, er Længden erfaringsmæssigt
sat til 13,8 m. Inddelingen begynder ikke ved
Flynderen, men c. 20 m derfra, for at
Flynderen kan komme vel fri af Skibet, inden
Farten maales; dette St. paa Loglinen mærkes med
en Lap af Flagdug; herfra mærkes
Inddelingerne med snoede Seglgarnsstykker, den første
forsynet med 1 Knob (Knude), den næste med
2 o. s. fr. Det er herfra, at Udtrykket Knob
for Skibets Hastighed stammer. Logningen, der
foretages af to Mand, foregaar paa flg. Maade:
Pinden anbringes i Hylstret, og Flynderen
kastes overbord fra Skibets Hæk (Agterende);
Linen løber af Rullen, som den ene Mand holder
i hævede Arme over Hovedet, og gennem den
anden Mands Haand; naar Lappen passerer,
vender denne Logglasset, og naar dette er
udløbet, standser han Linen med et pludseligt
Ryk, hvorved Pinden rykkes ud af Hylstret, og
Flynderen lægger sig vandret, saa den ingen
Modstand yder mod Indhivningen. Farten
aflæses med 1/10 Knobs Nøjagtighed ved Hjælp
af Knobene nærmest det St., hvor Rykket blev
foretaget. Ved større Farter anvendes et 14
Sek. Glas, og de fundne Knobe multipliceres
med 2. Haandloggen angiver altsaa kun Skibets
Fart i det Øjeblik, der bliver logget. Der logges
som Regel hver halve Time, og Farten for 1
Time faas ved at sammenlægge Logningen i
Beg. og Slutn. samt det dobbelte af Logningen
midt i Timen og dividere Summen med 4.
Haandloggen har den væsentlige Ulempe, at den
ikke angiver Farten til enhver Tid, og at den
fordrer 2 Mand til Betjeningen. Dette har ført
til Indførelsen af den automatisk virkende L.,
den saakaldte Patentlog. I 1861 opfandt
Englænderen Walker en saadan, der med nogle
Forbedringer endnu anvendes. Loggen bestaar
af en med Skruevinger forsynet Cylinder, der
slæber efter Skibet, og som ved Farten gennem
Vandet sættes i en omdrejende Bevægelse, hvis
Hastighed er et Maal for Skibets Hastighed. Den
omdrejende Bevægelse overføres til et Urværk,
der er saaledes indrettet, at det angiver den
udløbne Distance i Sømil. I nogle L. er Uret
indfattet sammen med den roterende Cylinder,
men dette har den Ulempe, at den skal hales
ind, hver Gang den skal aflæses; i andre
overføres Omdrejningerne gennem Slæbelinen, der
er en c. 100 m lang særlig snoet Line, til Uret,
der er anbragt paa Skibets Hæk — Hæklog
— ell. paa en Udbygning fra Broen —
Brolog. I den nyeste Tid overføres Loggens
Virkning i større Skibe ad elektrisk Vej til det for
Skibets Navigering mest bekvemme Sted. Den
beskrevne Patentlog kan ikke anvendes ved
store Farter ell. i høj Sø, da Cylinderen under
disse Forhold hopper ud af Vandet, endvidere
er den let udsat for ydre Paavirkninger og
 |
| Fig. 1. Logur og Line med Svinghjul. |
 |
| Fig. 2. Log med Omdrejningscylinder og Ur i samme Indfatning. |
 |
| Fig. 3. Omdrejningscylinder. |
 |
| Fig. 4. Logur, der viser Sømil og 1/10 Sømil. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
