Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loblollypine - Lob Nor - Lobo, Duarte - Lobo, Francisco Rodriguez - Lobón de Salazar - Lobos - Lobositz - Lobscouse - Lobus - Local Government Board - Locarno - Locatelli, Pietro - locatio - Loccenius, Johan - Loch - Lochem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Loblollypine [’£åb£å£ipa^in] er det i
Amerika officielle Navn for Pinus tæda Linn.
Veddet er kortfibret, groft, bredringet (2—8
mm, i unge Træer indtil 25 mm), let (ovntørret
500 kg/m3) og blødt med 7—15 cm bred Splint.
Det er meget brugt i U. S. A. til Sveller
(olieimprægnerede).
E. Su.
Lob Nor (tatarisk Karakurtshin),
Saltsump i kin. Centralasien, Prov. Hsinchiang,
ligger ved Nordranden af Altyn Tag i en Højde
af 790 m. o. H., havde forhen en Længde af 90
km og optog Floderne Tarim og Tshertshen
darja. L. N. er gentagne Gange bleven besøgt
af den sv. Forsker Hedin og har ved hans
sidste Besøg vist sig at være fuldstændig udtørret.
Nogle Søer, der har dannet sig længere mod
V., optager nu Vandet fra Floderne (se i øvrigt
Tarim).
M. V.
Lobo [’lowu] (Lopez), Duarte, portug.
Kontrapunktiker, var c. 1600 Kapelmester ved
Katedralen i Lissabon og døde i en høj Alder
som Rektor for Præsteseminariet smst. Har
efterladt sig flerstemmig Kirkemusik og et
teoretisk Arbejde Opuscula musica.
A. H.
Lobo [’lowu], Francisco Rodriguez,
portug. Digter, d. c. 1625, efter Manoel de Mello
sin Tids største Lyriker. De fleste af hans
lyriske Digte findes spredte rundt om i de tre
sammenhængende allegoriske Hyrderomaner A
Primavera, O Pastor Peregrino og O Desengano,
bl. hvilke navnlig den første hører til det
bedste, der er skrevet i denne Genre. Et episk
Digt, O Condestabre de Portugal, forherliger
Helten Nuno Alvares Pereira’s Bedrifter. I sin
Prosa viser L. stærk Paavirkning fra Cicero.
Hans filos. Dialoger Corte da aldea ell. Noites
de inverno minder saaledes om Tusculanerne.
L ’s samlede Værker er udk. 1723 og 1774.
Chr. H.
Lobón de Salazar [lå’bån-ðæ-sala’þar], se
Isla, J. F. de.
Lobos [’låwås], to smaa Grupper af
Guano-Øer ud for Kysten af Peru: L. de Tierra
paa 6° 27′ s. Br. ligger 25 km fra Fastlandet,
L. de Afuera paa 6° 57′ s. Br. ligger
længere ude.
G. Ht.
Lobositz [lo.bozets], tschk. Lovosice, By
i Böhmen ved Elben, ved Foden af
Lobosch-Bjerg (570 m), 4800 hovedsagelig tyske Indb.
Der findes et Slot for Fyrsterne af
Schwarzenberg, en kem. Forsøgsstation og et
Forsøgsbryggeri; betydelig Sukkerfabrikation. L.
nævnes allerede i 12. Aarh. og fik 1600 Stadsret.
Den er bekendt fra Slaget ved L. i
Syvaarskrigen 1. Oktbr 1756. Frederik den Store
rykkede frem mod Østerrigerne, der vilde befri
de ved Pirna indesluttede Sachsere, og traf dem
ved L. Østerrigerne talte 70000 Mand,
Preusserne 33000 Mand. Det preussiske
Kavaleriangreb blev slaaet tilbage, men derefter
stormede Infanteriet L. og tvang Østerrigerne til
at gaa tilbage. Tabet paa begge Sider var c.
3000 Mand.
N. H. J.
Lobscouse [’£åbska^u’s], se Labskovs.
Lobus (anat.), en Lap, Afsnit, hvori
adskillige Organer er delte ved mere ell. mindre
dybe Indlsnit (f. Eks. Lungelapper,
Hjernelapper o. s. v.). Naar saadanne Afsnit er delte i
mindre, kaldes disse lobuli, Smaalapper (se
f. Eks. Lunge). De tilsvarende Adjektiver er
henh. lobær og lobulær.
S. B.
Local Government Board
[’£oukə£-’gavənment-’bå.əd], eng. Ministerium for den
kommunale Selvstyrelse, oprettet 1871.
K. B.
Locarno, Luggarus, By og Distrikt i det
sydl. Schweiz, Kanton Ticino, ligger 19 km VSV.
f. Bellinzona ved Maggias Udløb i Lago Maggiores
Nordende og ved en Gren af Skt
Gotthards-Banen. Dens Beliggenhed er overordentlig
malerisk, amfiteatralsk paa Skrænterne op fra
Søen, og den har med sine snævre Gader et
fuldstændig ital. Præg. 5000 Indb. Den har et
gl. longobardisk Slot og en Kirke med
fortrinlige Malerier. I Nærheden ligger Valfartskirken
Madonna del Sasso. Indtil 1881 vekslede
den med Bellinzona og Lugano om at være
Kanton Ticinos Hovedstad. — L. er et meget besøgt
Luftkursted, hvor Sæsonen særlig er fra
Midten af Aug. til Slutn. af Maj og som har c.
4000 Kurgæster.
N. H. J.
Locatelli [loka’tæl.i], Pietro, ital. Violinist
og Komponist, f. 1693 i Bergamo, d. 1764 i
Amsterdam, Elev af Corelli. Om hans Liv er
kun lidet bekendt — han rejste en Del, skabte
sig hurtig europ. Ry og slog sig til sidst ned i
Amsterdam, hvor han afholdt regelmæssige
offentlige Koncerter —, men hans talrige
Kompositioner, af hvilke en Del findes paa
Violinisternes Repertoire, viser ham som en
højtbegavet, ejendommelig Musiker, i mange
Henseender banebrydende paa Violinteknikkens
Omraade.
S. L.
locatio (lat.), den romerretlige Betegnelse
for Lejekontrakten (se Leje), omfattende
baade Leje af Ting (l.-conductio rerum),
Arbejdsleje (l.-conductio operarum) og Værksleje
(l.-conductio operis).
K. B.
Loccenius, Johan, sv. Historiker og
Retslærd (1598—1677). Holstener af Fødsel kaldtes
L. 1625 til Upsala som ekstraord. Prof. i
Historie, 1634 forflyttedes han til det jur. Fakultet og
1648 til Bibliotekariatet, som han forvaltede til
sin Død, 1651 blev han Rigshistoriograf og 1666
Assessor, 1672 Præses i Antikvitetskollegiet. L.
var en virkelig Polyhistor af sjælden Lærdom
og kritisk Sans og har gennem sine Arbejder i
sv. Historie og Retsvidenskab dokumenteret sig
som en af de mest betydende Foregangsmænd
for mere moderne videnskabelige Synspunkter.
Hans vigtigere historiske Værker er Rerum
suecicarum Historia (1654, senere i fl. ny Opl.),
og den ligesaa i fl. Opl. udkomne Antiquitatum
sveo-gothicorum libri tres, begge mærkelige
ikke mindst p. Gr. a. den Interesse, L. viste den
indre Samfundshistorie. Af hans jur. Arbejder
var Synopsis juris suecici en længe benyttet
første Haandbog i det jur. Studium og Lexicon
juris suiogothici (1. Opl. 1647) en forklarende
Ordbog til de ældre sv. Lovbøger. Han oversatte
desuden adskillige af disse Love til Latin.
G. C.
Loch [£åk] (skotsk, i Irland Lough),
Betegnelse saavel for en Fjord som for en Sø.
Lochem [’£o.kəm]. By i den nederlandske
Prov. Geldern, 15 km Ø. f. Zutfen ved Jissels
Biflod Berkel og ved Jernbanelinien
Arnhem—Salzbergen, har 4000 Indbyggere, Garveri.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
