Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vand, men Fedtstoffet kan ikke trænge ned i
den, og Følgen heraf bliver, at naar man
befugter Stenen og derefter paafører den fede
Trykfarve, vil Farven kun afsætte sig paa
Tegningen, men ikke paa Grunden. Kun hvis
Stenen ikke har været tilstrækkelig befugtet, vil
der ogsaa afsætte sig Farve paa Grunden, men
denne Farve kan let bortviskes med en vaad
Svamp ell. Klud. Den Farve, der sidder paa
Tegningen, kan derimod, ligesom det litogr. Kridt
ell. Blæk, hvormed der er tegnet, vaskes bort
med Terpentinolie; men herved bortfjernes
ikke den Del af Fedtstoffet, der er trængt ned
i Stenen, og naar den saaledes afvaskede og
derefter befugtede Sten atter indsværtes, vil der
paa ny afsætte sig Farve paa Tegningen, men
ikke paa Grunden.
Der gives litografiske Metoder, ved hvilke
Tegningen og Grunden ikke, saaledes som ved
den her omtalte, ligger i samme Plan. Man kan
ætse ell. gravere i Stenen saaledes, at Grunden
bliver kendelig fordybet; men det bruges
sjældnere. Derimod graverer ell. ætser man tit i
Stenen saaledes, at Tegningen bliver fordybet og
tillige modtagelig for Trykfarven, medens
Grunden holder sig ren. Her maa man begynde med
at gøre hele den afslebne Overflade
uimodtagelig for Trykfarven, og dette kan ske ved at
indgnide den med en Blanding af Gummiopløsning
og Syresalt (sur oksalsur Kali). Hvis der
derefter skal ætses i Stenen, dækkes den med en
Ætsgrund, der især bestaar af Asfalt. I denne
Grund indridses Tegningen med Staalnaale,
som gennemskærer Dækgrunden, og derefter
ætses med Syre, som kun angriber Stenen paa
de Steder, hvor Dækgrunden er bortfjernet.
Derefter vaskes Syren bort med Vand,
Tegningen indgnides med Olie, Dækgrunden
bortfjernes med Terpentinolie, og Stenen er nu skikket
til Farvning og Aftrykning. Skal Tegningen
ikke indsættes, men graveres i Stenen med
Staalnaale ell. Diamanter, maa Stenen forberedes
som anført, med den Forskel, at der i St f. en
Dæk grund, som kan modstaa Syrens
Indvirkning, kun paaføres et meget tyndt Lag af
et mørkt Farvestof og Gummi, saa at man desto
lettere kan skelne de graverede Træk, der
viser sig hvide paa den mørke Grund.
I St f. at tegne direkte paa Stenen kan man
tit med stor Fordel bruge en Metode, der har
faaet Navn af Autografi. Man skriver ell.
tegner paa Papir, helst paa »autografisk
Papir«, med litografisk ell. autografisk Blæk, der
bestaar af omtr. de samme Bestanddele.
Derefter gør man Papiret vaadt, anbringer det med
Skriftsiden nedad paa Stenen, lægger et Par
Lag fugtig Makulatur derpaa og trækker det
hele gentagne Gange gennem Pressen. Derefter
befugtes Papiret stærkt og tages bort, og hvis
Arbejdet er lykkedes, staar Tegningen ell.
Skriften nu paa Stenen, saa denne kan behandles;
som om der direkte var tegnet paa den. Man
kan paa lgn. Maade gøre »Overtryk«, som det
kaldes, af rene og friske Aftryk i fed Farve,
trykte paa Bogtryk- ell.
Kobbertrykpressen (Litotypi), og man gør tit Overtryk af
Tegninger, Etiketter, Adressekort m. m., der
graveres i Sten. Man graverer et enkelt
Eksemplar, gør nogle Aftryk deraf og fasthæfter
disse ved Siden af hinanden paa et Stykke
Papir. Det hele overføres paa en Sten, og med
en saadan kan man altsaa trykke hele Ark,
hvoraf hvert giver mange Eksemplarer af den
samme Tegning.
Da man saa, at en Kridt- ell. Pennetegning
paa den gule Sten kan vise sig smukkere end
Aftrykket paa det hvide Papir, fandt man paa
først at trykke en gullig Tone paa Papiret, og
derpaa den sorte Tegning. Herfra gik man
over til det litografiske Farvetryk
(Litokromi), der udføres saaledes, at man trykker
forskellige Partier af Tegningen med forsk. dertil
passende Farver. Man maa her efterhaanden
trykke med et større ell. mindre Antal Stene,
hvoraf enhver kun indeholder det Parti af
Billedet, der skal have en vis Farve, og man kan
paa den Maade efterligne Akvareltegninger
(Akvareltryk) og Malerier (Olietryk).
Man kan ogsaa trykke Trefarvetryk i Litografi;
men Resultatet kan langtfra maale sig med
det fra Bogtrykpressen. Gummitryk eller
Offsettryk kaldes en Fremgangsmaade,
hvor der ikke trykkes direkte fra den ætsede
Sten ell. Zinkplade, men hvor Aftrykket først
kommer paa en Gummidug og fra denne
overføres paa Papiret. Ved Offsettryk er det
muligt at trykke Halvtonebilleder paa Papir med
ru Overflade.
L. trykkes med Farver, der tilberedes med
Oliefernis og i Reglen paaføres med Valser,
overtrukne med Læder. Graverede Stene
indsværtes ved Hjælp af en Tampon, saaledes at
Farven bliver siddende i Fordybningerne,
medens den glatte Flade viskes ren. L. trykkes
saaledes, at Trykket kun virker paa en smal
Strimmel ad Gangen. I Haandpressen sker det
ved, at Stenen, Papiret og et Dække af Læder
passerer hen under »Riveren«, en tyk Liste af
Pæretræ, der forneden har en tilskærpet Kant,
som er betrukket med Læder. Den litografiske
Hurtigpresse ligner meget en
Bogtrykhurtigpresse med frem- og tilbagegaaende Bevægelse.
Den har en Trykcylinder og et System af forsk.
Valser, der tjener til at befugte Stenen og
forsyne den med Farve.
Plader af Zink ell. Aluminium kan til en vis
Grad benyttes til Trykning paa lgn. Maade som
den litografiske Sten. Trykning med Plader af
det sidstnævnte Metal kaldes Algrafi.
Fotolitografi gaar ud paa at
frembringe Tegningen paa Stenen ved Hjælp af
Fotografi. Man kan gaa frem paa mange forsk.
Maader. Stenen overhældes med en Opløsning
af tvekromsur Kali, Gummi og Sukker og
tørres i Mørke. Der kopieres paa det saaledes
dannede lysfølsomme Lag, idet man dækker det
med et positivt Glasbillede og lader Lyset virke
derpaa. Billedet afvaskes godt med Vand, og
derefter med Sæbevand, som man lader
indtørre paa Stenen. Paa den Maade bortfjernes
den Del af Laget, der har ligget under de
uigennemsigtige Dele af Glasbilledet, og der,
hvor den har siddet, bliver Stenen modtagelig
for Trykfarven. Man gaar dog tit en hel anden
Vej, idet man bruger fotolitografisk Papir. Det
er overtrukket med et Lag, der især bestaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
