Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 909 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - lit de parade - lite pendente - Liter - Literalkontrakt - Liternum - Litervægten - Lithargyrum - Lithauen - Litherland - Lithgow - Lithiasis - Lithion - Lithium - Lithiumbrinte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Danmark Gravmælerne for Kongerne
Christian III fra 1579 og Frederik II fra 1598 med
hvilende Figurer i pragtfulde Stolpesenge. I
Alm. fremstilledes Personerne sovende, men
ogsaa som døde, f. Eks. de smukke Statuer,
der laa paa Kong Ludvig XII’s og Anna af
Bretagne’s Sarkofager i St Denis’ Kirke. Ved
Christian VIII’s Jordefærd anvendtes l. d. p.
sidste Gang i Danmark.

Paradesengen brugtes i Frankrig ved enhver
Lejlighed, hvor der var noget særligt paa
Færde. Man tog mod Visitter paa den, og
undertiden blev Fruen i Huset liggende der,
medens Selskaber stod paa. Under højtidelige
Modtagelser søgte Husets Herrer og Damer ofte
Sengen for at undgaa det pinlige Ceremoniel
ved Modtagelse og Afsked, der var en Kilde
til evig Tvist. For at en eng. Ambassade ikke
skulde rejse forgæves p. Gr. a. saadant, lagde
Kardinal de Richelieu sig paa sin Paradeseng,
og herfra ekspederedes de vigtige
Forhandlinger om Prinsesse Henriette’s Giftermaal med
Kong Karl I af England. (Litt.:
Viollet-le-Duc, Dictionnaire du mobilier français;
Havard, Dictionnaire de l’ameublement: Art.
lit; Franklin, La vie privée d’autrefois
[Bindet L’annonce et la réclame]; Bernh.
Olsen, »Sengekamre og Senge« [i »Tidsskrift
for Kunstindustri« 1895]; samme,
»Voksplastiken« [Særtryk af Panoptikons Katalog]).
Bernh. O.

lite pendente (lat.), medens Sagen endnu
svæver for Retten.

Liter (fr. litre), Enhed i alle det metriske
Systems Hulmaal, = 1/1000 m³. 10 L. kaldes
Dekaliter, 100: Hektoliter, 1000: Kiloliter; L.
inddeles i 10 Deciliter à 10 Centiliter à 10
Milliliter, 1 Mikroliter er 0,001 Milliliter.
(N. J. B.). Th. O.

Literalkontrakt, efter den ældre Romerret
en Gældsforpligtelse, der opstod, naar et Beløb
stod opført i Kreditors Regnskabsbog som ydet
til Debitor og i Debitors Regnskabsbog som
modtaget af Kreditor, uanset om Beløbet virkelig
var udbetalt. Denne Forpligtelsesmaade
bortfaldt senere.
K. B.

Liternum, By paa Kampaniens Kyst i
Oldtiden ved Mundingen af Floden Clanius. Det
var en rom. Koloni. Den ældre Scipio
Africanus tilbragte sin sidste Levetid der, og hans
Grav vistes endnu længe efter ved Byen.
H. H. R.

Litervægten af et Stof er den Vægt, 1 l
af Stoffet har, og angives navnlig for korn- og
pulverformede Stoffer og da enten for
sammenrystet ell. løst ifyldt Tilstand. L. ved løs
Fyldning afhænger noget af Litermaalets Form og
meget af Fyldningsmaaden, der derfor ofte
reguleres ved Hjælp af særlige Apparater.
E. Su.

Lithargyrum [lit-], d. s. s. Blyilte
(Blyoxyd).

Lithauen [-ta^u-], d. s. s. Litauen.

Litherland [’£ið_ə£änd], Flække i det
nordvestlige England, Lancashire, nordvestlig
Forstad til Liverpool, ligger ved Waterloo with
Seaforth med (1921) 9034 Indb.
N. H. J.

Lithgow [’£iþgo_u], By i New South Wales
(Australien) i en Del af Blue Mountains, c. 125
km V. f. Sidney, hvortil fører Jernbane.
Kulgruber, Jernværker, Lervare- og
Klædefabrikation. (1911) 8260 Indb.
N. H. J.

Lithiasis [-’ti’-], Stendannelse i Organismen,
f. Eks. L. renalis (Nephrolithiasis) =
Nyresten, Nyregrus, L. biliaris (Cholelithiasis) =
Galdesten.
H. I. B.

Lithion [-ti-], se Lithium.

Lithium [-ti-]. Li = 6,94 er et metallisk
Grundstof, der hører til det periodiske Systems
1. Gruppe og her sammen med Natrium,
Kalium o. a. danner Alkalimetallernes Gruppe,
inden for hvilken det slutter sig nærmest til
Natrium. Arfvedson opdagede 1818 i Berzelius’
Laboratorium et nyt Alkali, der fandtes i forsk.
Silikater som Lepidolit
(Lithionglimmer) og Petalit; Berzelius kaldte Alkaliet
Lithion (af λιθος, Sten). Det lykkedes ikke
dengang at isolere Grundstoffet L. af dette
Alkali. L. blev først fremstillet 1855 af Bunsen
og Matthiessen ved Elektrolyse af det
smeltede Klorid, en Metode, man endnu bruger.
Bunsen og Kirchhoff viste, at L. forekommer
overordentlig udbredt i Naturen, saaledes i
mange Feldspatter, Kalkstene og Mineralvande,
saaledes i Marienbader- og
Franzenbrunnen-Kilderne. Murquelle i Baden-Baden er særlig
rig paa L., den indeholder 0,295 g
Lithiumklorid pr l. L. findes ogsaa i mange Planter,
det kan f. Eks. paavises i Asken af Tobak,
Kakao og Sukkerrør. L. fremstilles ved
Elektrolyse af det smeltede Klorid, idet man dog
tilsætter Kaliumklorid, hvorved Smeltepunktet
nedsættes betydeligt. Som Anode anvendes
Grafitstænger og som Katode en Jernstang,
omgivet af et Glasrør, hvori L. samler sig og
beskyttes mod Luftens Indvirkning.

L. er et sølvhvidt Metal, der er haardere end
Natrium, men ikke saa haardt som Bly, det
har Vf. 0,53 og er det mindst vægtfyldige af
alle. Metaller. Det sønderdeler Vand ved
alm. Temp., idet der dannes
Lithiumhydroxyd og Brint, men Processen er ikke
saa heftig som for Natriums Vedk., og den
dannede Brint bryder ikke i Brand, ligesom L.
heller ikke smelter ved Varmeudviklingen. L.’s
Smeltepunkt er 186°, men ophedes det i Luften
til c. 180°, vil det antændes og brænde til en
Blanding af Lithiumoxyd, Li₂O, og
Lithiumnitrid, Li₃N; det sidste dannes
udelukkende, naar L. ophedes i rent Kvælstof.
Ogsaa ved at henligge i fugtig Luft ved alm. Temp.
vil L. omdannes til en Blanding af
Lithiumhydroxyd og Lithiumnitrid. Ophedes metallisk
L. i en Brintstrøm, dannes
Lithiumbrinte, Lithiumhydrid, LiH, som en haard
hvid Masse, der med Vand giver
Lithiumhydroxyd og Brint.

Lithiumoxyd, Lithiumilte,
Lithion, Li₂O, faas ved at brænde L. i Ilt, men
lettere ved at gløde Lithiumhydroxyd ell.
Nitratet i en Sølvskaal; det er en hvid,
krystallinsk Masse, der med Vand giver
Lithiumhydroxyd, LiOH; denne Forbindelse faas
ogsaa ved at behandle en Opløsning af
Lithiumsulfat med Baryumhydroxyd. Lithiumhydroxyd
er en stærk Base, der meget ligner
Natriumhydroxyd, men ikke, som dette, taaler Glødning.
M. M-r.

Lithiumbrinte [-ti-], se Lithium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>