Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 899 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lister, Joseph - Listera - Lister Dyb - Lister'sk Forbinding - l'istesso tempo - Listov, Jens William Victor - Listowel - Liszt, Franz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syme var en overordentlig dygtig Kirurg, hvis
operative Færdighed var meget betydelig, men
hverken han ell. nogen anden kunde dengang
holde Betændelserne borte fra Saarene, og
Dødeligheden efter Operation
var stor,
ligesom
Saarsygdommene
bortrev
særdeles mange.
Heling
indtraadte kun
yderst
sjældent direkte,
men i Reglen
efter en
Betændelse, der
ofte medførte
Døden. Hertil
bidrog ogsaa,
at det
Materiale, hvormed
man syede
Saarene sammen,
ikke kunde optages i Organismen, men maatte
fjernes, naar en Betændelsesproces havde
løsnet det. Denne og al anden Betændelse i
Saarene mente man skyldtes Luftens Indvirkning.
Under og efter Edinburghopholdet holdt L.
Forelæsninger over Kirurgi og fortsatte de
Studier over Inflammation, som han tidligt havde
paabegyndt (Phil. Transactions [1859], The
Croonian lecture [1863]), men da Pasteur’s
Undersøgelser over Gæring blev alm. kendte, saa
L. Analogien mellem denne og Saarfeberen, og
dette førte ham til at fremsætte the germ
theory som den virkelige Forklaring paa
Betændelserne. L. udsendte nu efterhaanden de
3 Afh. (On a new method of treating
compound fracture, abscess . . . with observations
on the conditions of suppuration [Lancet I,
1867]; On the antiseptic principle in the
practise of surgery [Lancet, 1868] og An address
on the antiseptic system of treatment in surgery
[Brit. med. Journ., II, 1868]), der skulde
reformere Kirurgien og give den et uanet
Arbejdsomraade, og som med eet Slag skulde standse
Saarsygdommene. I disse Afh. paaviste han
dels Mikrobernes Bet., dels viste han, at man
i Karbolsyren havde et virksomt »antiseptisk«
Middel. Han viste ogsaa, at Betændelseskimene
kunde tilføres Saarene med Kirurgens Hænder
og Instrumenter, men da han stadig maatte
tage Hensyn til, at Kimene ogsaa kunde findes
i Luften, indførte han Spray’en, et Instrument,
ved hvilket Luften fyldtes med Karboldampe.
Da det senere viste sig, at Luftinfektionen ikke
spillede saa stor en Rolle, som man troede,
blev Spray’en atter opgivet. Princippet i den
L.’ske Forbinding var at holde Saaret rent
samtidig med, at man gjorde Vævene saa lidt
Skade som mulig, men stadig voldte Suturerne
(Symaterialet) Vanskeligheder, indtil L.
indførte Caigut’en ɔ: præparerede Lammetarme, der
afgiver et stærkt Materiale, og som absorberes
i Organismen uden at behøve at fjernes. I
denne Form vandt L.’s Antiseptik Indpas først i
Danmark (M. Saxtorph, V. Holmer), derefter
i Tyskland og andetsteds. Hist og her forsøgte
man at forbedre Metodens tekn. Side, dens
Princip vil for stedse staa urokket, og gennem
mange Forsøg naaede man til den nu brugelige
Aseptik. L. stod da forlængst som anerkendt,
skønt England var det Land, hvor han mødte
mest Modstand. 1877 blev han Overkirurg ved
Kings College Hospital i London, og nu
regnede det ned med Æresposter til ham. Han
blev Formand for Royal College of Surgeons
og Dr. med. hon. causa i Edinburgh 1878, Dr.
jur. hon. i Oxford og Cambridge (1879 og 1880),
Baronet (1884), Præsident for Royal Society
(1895—1900), Peer (1897) og endelig Livlæge
for Dronningen. L. levede fra 1891 som
Privatmand i London, hvor han 1907 blev
Æresborger, hædret som en af Tidens største Mænd og
som Menneskehedens Velgører.
J. S. J.

J. Lister.

Listera, se Fliglæbe.

Lister Dyb, det dybe Farvand, som skyder
sig ind mellem Sandene ved Rømø og Sild. I
Løbet er Dybden fra 7—36 m, men paa Barren
ved Lavvande kun 4 1/2 à 5 m. Forskellen
mellem Højvande og Lavvande er 1,6 m. Løbet er
godt afmærket.
G. F. H.

I L. D. forefaldt 16. Maj 1644 et Søslag, hvor
Christian IV i Spidsen for 9 Orlogsskibe slog
en fra Holland kommende Flaade paa 28
mindre Skibe, der af Svenskeren de Geer var
samlet til Hjælp for Sverige og som
kommanderedes af den zeelandske Søkaptajn Martin
Thiesen. Slaget havde til Følge, at Hollænderne
nogle Uger senere vendte tilbage til deres
Hjemland, hvor det dog snart lykkedes de
Geer at samle ny Skibe og Folk til Kamp mod
Danmark.
C. W.-S.

Lister’sk Forbinding, se Lister og
Antiseptik.

l’istesso tempo (ital.), samme Tempo (som
forud).

Listov, Jens William Victor, dansk
Sproglærer, f. 25. Septbr 1826 i Kbhvn, d. 3.
Septbr 1888 smst. Han var Lærer i Melchior’s
Borgerskole i Engelsk og senere i fl. a.
københavnske Skoler, var Lærer ved
Søkadetakademiet 1861—69 og blev 1881 udnævnt til Prof.
L. har haft stor Bet. for Undervisningen i
Engelsk i Danmark; han udgav en Række
Lærebøger, der dannede et vel gennemført System
for denne Undervisning og i en lang Aarrække
var de eneste, der anvendtes; og han
uddannede gratis mange Lærere og Lærerinder til
at benytte hans System i deres Undervisning,
ligesom han ogsaa som Lærer ved Statens
Feriekursus bidrog til at udbrede Interessen for
Engelsk.
(T. L.). I. O.

Listowel [£ist_ə’we£], By i det sydvestlige
Irland, Grevskab Kerry, ligger ved Floden
Feale, NØ. f. Tralee, med Slotsruiner og 3400
Indb.
N. H. J.

Liszt [lest], Franz, ung. Klaverspiller og
Komponist, f. 22. Oktbr 1811 i Raiding ved
Ödenburg, d. 31. Juli 1886 i Bayreuth, var Søn
af en Godsforvalter hos Greverne Esterhazy,
en musikbegavet Mand, der selv i fl. Aar kunde
lede sin usædvanlig tidlig modnede Søns
Undervisning. 9 Aar gl optraadte L. første Gang
som Klaverspiller og vakte en saadan Opsigt,
at nogle ung. Adelsmænd forenede sig om at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>