Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lister, Joseph - Listera - Lister Dyb - Lister'sk Forbinding - l'istesso tempo - Listov, Jens William Victor - Listowel - Liszt, Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syme var en overordentlig dygtig Kirurg, hvis
operative Færdighed var meget betydelig, men
hverken han ell. nogen anden kunde dengang
holde Betændelserne borte fra Saarene, og
Dødeligheden efter Operation
var stor,
ligesom
Saarsygdommene
bortrev
særdeles mange.
Heling
indtraadte kun
yderst
sjældent direkte,
men i Reglen
efter en
Betændelse, der
ofte medførte
Døden. Hertil
bidrog ogsaa,
at det
Materiale, hvormed
man syede
Saarene sammen,
ikke kunde optages i Organismen, men maatte
fjernes, naar en Betændelsesproces havde
løsnet det. Denne og al anden Betændelse i
Saarene mente man skyldtes Luftens Indvirkning.
Under og efter Edinburghopholdet holdt L.
Forelæsninger over Kirurgi og fortsatte de
Studier over Inflammation, som han tidligt havde
paabegyndt (Phil. Transactions [1859], The
Croonian lecture [1863]), men da Pasteur’s
Undersøgelser over Gæring blev alm. kendte, saa
L. Analogien mellem denne og Saarfeberen, og
dette førte ham til at fremsætte the germ
theory som den virkelige Forklaring paa
Betændelserne. L. udsendte nu efterhaanden de
3 Afh. (On a new method of treating
compound fracture, abscess . . . with observations
on the conditions of suppuration [Lancet I,
1867]; On the antiseptic principle in the
practise of surgery [Lancet, 1868] og An address
on the antiseptic system of treatment in surgery
[Brit. med. Journ., II, 1868]), der skulde
reformere Kirurgien og give den et uanet
Arbejdsomraade, og som med eet Slag skulde standse
Saarsygdommene. I disse Afh. paaviste han
dels Mikrobernes Bet., dels viste han, at man
i Karbolsyren havde et virksomt »antiseptisk«
Middel. Han viste ogsaa, at Betændelseskimene
kunde tilføres Saarene med Kirurgens Hænder
og Instrumenter, men da han stadig maatte
tage Hensyn til, at Kimene ogsaa kunde findes
i Luften, indførte han Spray’en, et Instrument,
ved hvilket Luften fyldtes med Karboldampe.
Da det senere viste sig, at Luftinfektionen ikke
spillede saa stor en Rolle, som man troede,
blev Spray’en atter opgivet. Princippet i den
L.’ske Forbinding var at holde Saaret rent
samtidig med, at man gjorde Vævene saa lidt
Skade som mulig, men stadig voldte Suturerne
(Symaterialet) Vanskeligheder, indtil L.
indførte Caigut’en ɔ: præparerede Lammetarme, der
afgiver et stærkt Materiale, og som absorberes
i Organismen uden at behøve at fjernes. I
denne Form vandt L.’s Antiseptik Indpas først i
Danmark (M. Saxtorph, V. Holmer), derefter
i Tyskland og andetsteds. Hist og her forsøgte
man at forbedre Metodens tekn. Side, dens
Princip vil for stedse staa urokket, og gennem
mange Forsøg naaede man til den nu brugelige
Aseptik. L. stod da forlængst som anerkendt,
skønt England var det Land, hvor han mødte
mest Modstand. 1877 blev han Overkirurg ved
Kings College Hospital i London, og nu
regnede det ned med Æresposter til ham. Han
blev Formand for Royal College of Surgeons
og Dr. med. hon. causa i Edinburgh 1878, Dr.
jur. hon. i Oxford og Cambridge (1879 og 1880),
Baronet (1884), Præsident for Royal Society
(1895—1900), Peer (1897) og endelig Livlæge
for Dronningen. L. levede fra 1891 som
Privatmand i London, hvor han 1907 blev
Æresborger, hædret som en af Tidens største Mænd og
som Menneskehedens Velgører.
J. S. J.
J. Lister. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>