Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linstow, von - Linstow, Hans Ditlev Frantz - Linsøster - Linth - Linthwaite - Linton, Elizabeth - Linton, James Drogmole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdende mellem sig en grøn Krans, hvori en
seksoddet Guld Stjerne, og hver i den anden
Haand en grøn Krans. Jægermester i den
storfyrstelige Del af Holsten Christoph
Hartvig von L. (1740—1823) traadte i dansk
Tjeneste 1773, udnævntes 1784 til Overforstmester
og deltog som saadan i de store Forbedringer
af de danske Statsskoves Drift. 28. Jan. 1777
naturaliseredes han som dansk Adel og
belønnedes senere med det hvide Baand og
Gehejmekonferensraadstitlen. Hans Grav findes i
Folehave Skov ved Hørsholm. Han var Fader
til Amtmand, først over Sønderborg og
Nørborg Amter, senere i Lauenburg, Kammerherre
Frederik August von L. (1775—1848),
der stedse lagde et udpræget dansk Sindelag
for Dagen og bl. a. hævdede dansktalende
Embedsmænds Ansættelse i Nordslesvig, endvidere
til Kammerherre Wilhelm Bernhard v.
L. (1776—1847), som var Overførster i
Nordsjælland 1805—19, senere Jægermester i
Lauenburg, og endelig til Arkitekten Hans Ditlev
Frantz von L. (s. d.). Denne Linie lever
nu i Tyskland og Amerika. — Hofmester hos
Prinsesse Charlotte Amalie, Kurator for
Vemmetofte Kloster, Gehejmekonferensraad og
Hvid Ridder Eggert Christoffer von
L. (1695—1774) traadte som ganske ung i dansk
Hoftjeneste. Hans Afkom naturaliseredes som
dansk Adel 1. Marts 1892.
P. B. G.
Linstow [’linstä^u], Hans Ditlev Frantz,
norsk Arkitekt, f. 4. Maj 1787 i Hørsholm, d. 10.
Juni 1851 i Kria, blev Student 1805 og tog 1812 jur.
Eksamen ved Kbhvn’s Univ. Samtidig var han
ogsaa Elev ved Kunstakademiet og udstillede
1810—12 Landskaber og Modelfigurer. 1812
rejste han til Norge for at uddanne sig i
Bjergvæsen ved Kongsbergs Sølvværk. Trods sin
nære Forbindelse med Christian Frederik, hvis
norske Hof han tilhørte i den korte Tid, det
bestod, foretrak han, i St f. at følge Prinsen
tilbage til Danmark 1814, at forblive i Norge
og fik s. A. Ansættelse ved Ingeniørkorpset og
senere ved forsk. Korpser, indtil han tog
Afsked fra Militærtjenesten som Brigadeauditør
ved Garnisonen i Kria. Her fik han et Par Aar
efter den betydelige Opgave at planlægge og
lede Opførelsen af Kongeboligen, hvortil
Stortinget 1822 havde bevilget de foreløbige
Midler. Under et Ophold i Sthlm blev hans
Udkast og Modeltegninger approberede af Carl
Johan, og ved Grundstenens Nedlæggelse 1825
blev han udnævnt til som Slotsintendant at lede
Arbejdet. Efter længere Afbrydelser,
Vanskeligheder og Fejlgreb staar dog nu Kria Slot —
siden 1848 i sin endelige Skikkelse — som en
i al sin Enkelhed monumental Bygning, der
tillige fremhæves ved sin dominerende
Beliggenhed. De knappe Pengemidler tillod
desværre ikke, at Arkitektens opr. smukke Udkast i
sin Helhed kom til Udførelse, og heller ikke,
at Bygningen fik det paatænkte rigere Udstyr
af norske Stenarter. L. var en for Norges
Kunstliv varmt interesseret Mand og virkede i
en Aarrække som Lærer ved den 1818
oprettede norske Kunst- og Tegneskole, bl. hvis
Stiftere han var. I sine Skr og i Dagspressen
viser han sig som en kundskabsrig og smagfuld
Forf., over forsk. aktuelle Kunstspørgsmaal, og
navnlig viser han et usædvanligt Fremsyn m.
H. t. Kria’s stærke Vækst. Saaledes er den
fortrinlige Regulering af Forbindelsen mellem
Byen og Slottet, som senere er blevet
Kria’s-Hovedpulsaare, Karl Johans Gade, L.’s Værk,
ligesom han ogsaa pegede paa Udgangspunkter
for Udviklingen af en national Træarkitektur,
som først langt senere er blevne fulgte. (Litt.:
H. M. Schirmer, »Bidrag til Kria
Arkitektur i 19. Aarh.« [Kria 1880]; »Kria
Kunstforening 1836—1911«, S. 12; C. W. Schnilter,
»Slegten fra 1814« [1911], S. 377 ff., 398 ff.;
Krogvig, »Fra den gl. Tegneskole« [1918,
passim]; Tidsskr. »Byggekunst« [1922; i
Anledning af Udstillingen af L.’s Arbejder i Kria
Kunstforening s. A.]).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Linsøster, se Camelina.
Linth [lent], den schweiziske Flod Limmats
øvre Løb, udspringer paa Tödi, og
gennemstrømmer i nordlig Retning den industririge
L.-Dal i Kanton Glarus. Herfra løber den nu ud
i Walensee, medens den tidligere udmundede
i denne Søs træge og bugtede Afløb Maag; den
vilde Bjergstrøm fyldte ganske Maag med Slam
og omdannede hele Egnen til Sumpe, men dette
uheldige Forhold blev afhjulpet gennem den af
J. K. Escher 1811 fuldendte Molliser- eller
Escher-Kanal (6,2 km lang), som fører L.’s
Vand til Walensee, der gennem den 20,2 km
lange L.-Kanal staar i Forbindelse med
Züricher See. Escher hædredes af det store Raad
i Zürich ved at faa tildelt Navnet »von der L.«.
N. H. J.
Linthwaite [’£inþweit], By i det nordøstlige
England, Grevskabet York Westriding, ligger
ved Colne og Manchester-Kanalen. Betydelig
Uldvarefabrikation. (1921) 9780 Indb.
N. H. J.
Linton [’£intən], Elizabeth, f. Lynn,
eng. Forfatterinde (1822—98), opholdt sig længe
i Italien, hvor hun sluttede sig nær til Landor
og blev stærkt paavirket af ham; hun plejede
ogsaa at kalde sig hans litterære Adoptivdatter.
Hun vakte først Opmærksomhed ved sin 1868
offentliggjorte The Girl of the Period, et
Angreb paa den moderne unge Pige. De bedste
af hendes Romaner er Joshua Davidson (1872)
og The Autobiography of Christopher Kirkland
(1885). Posthumt udkom 1899 My Literary Life.
(T. L.). I. O.
Linton [’£intən], James Drogmole, Sir,
eng. Maler, f. 26. Decbr 1840 i London, d. Oktbr
1916. L., uddannet i St-Martins-Skolen og
under Leigh, 1867 Medlem af, 1884 adlet og
Præsident for Akvarelmalerselskabet i London, er
en betydelig Repræsentant for den konservative,
akademiske Retning i eng. Kunst, smagfuld,
grundig og tekn. solid: Han har bl. a. malet
»Det østerr. Kejserpar vasker Skærtorsdag
Tiggernes Fødder« (1874), »Lotusspisere«, »Ave
Maria« (1877), »Hans Eminence Kardinalen«,
»Hertugen af Albanys Bryllup«; fra senere Tid
er Suiten »En Krigers Liv i 16. Aarh.« (en
Mængde af hans Værker gengivne i Portfolio,
Novbr 1893). 1900 udstillede han i New Galery
(London) »Indledningsscenen i Boccaccio’s
Decamerone«.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
