Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linse (i Lyslæren)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aksen, ikke lide nogen Retningsforandring ved
Gennemgangen, men kun en Flytning parallelt
med sig selv, som om den var gaaet skraat
gennem en Spejlglasrude. Kun Aksestraalen
gaar helt ubrudt igennem. De Punkter af
Aksen, H og H1, mod hvilke den indfaldende og
den udtrædende Straale sigter, kaldes L.’s
første og andet Hovedpunkt. Disse Punkter
er faste Punkter, ɔ: de ligger paa samme Sted,
hvilken Vinkel end Straalen P2OP1 danner
med Aksen, naar kun denne Vinkel er lille.
Enhver Straale, der træffer en Linseflade under
en lille Vinkel med Aksen og sigter mod det til
Fladen hørende Hovedpunkt, vil inde i L. gaa
gennem det optiske Midtpunkt og træde ud af
L., som om den kom fra det andet
Hovedpunkt. Disse Forhold maa benyttes ved
nøjagtigere Konstruktioner af Straalens Gang. Ved
tynde L. kan man dog uden større Fejl regne,
at en Straale, der uden for L. peger mod dens
optiske Midtpunkt, gaar ubrudt igennem.
Holder man en L. saaledes, at dens Akse
peger mod et fjernt Lyspunkt, vil Straalerne
fra dette Punkt til L. være parallelle med dens
Akse, og efter at være gaaede gennem L. vil
de samles i et Punkt af Aksen, B1 ell. B2, efter
som de kommer fra højre ell. venstre Side.
Disse Punkter kaldes Brændpunkterne,
fordi Solstraaler, der samles i dem, kan
frembringe stærk Opvarmning. Et Brændpunkts
Afstand fra L. kaldes Brændvidden;
nøjagtigere forstaar man ved Brændvidden
Afstanden fra Brændpunktet til den tilsvarende
Hovedplan, medens Afstanden til den nærmeste
Linseflade kaldes Snitvidden.
Brændvidderne er altid lige store, naar der er samme
Stof paa begge Sider af L. (her Luft). Er L.
tynd, vil Snitvidderne ogsaa være omtr. lige
store og nær lig Brændvidden, saa at man i
Praksis regner Brændvidden til
Linseoverfladen. Kaldes Érændvidden p, medens
Kuglefladernes Radier er r1 og r2 og Glassets
Brydningsforhold n (se Brydning), har man
1/p = (n—1) (1/r1 + 1/r2). Fig. 1 er tegnet under
Forudsætning af, at n=1,5 og r1 dobbelt saa
stor som r2; p er da lig 2/3 r1 ell. 4/3 r2.
En L.’s Tværmaal AB kaldes dens
Diameter ell. Aabning. At en L. kan samle
Straalerne fra det fjerne Lyspunkt, saa de alle
mødes i Brændpunktet, beror paa, at jo længere
fra Aksen det Sted ligger, hvor en Straale gaar
gennem L., desto større er her den Vinkel, som
de to Linseflader danner mod hinanden, og
desto mere bliver følgelig Straalen brudt. Om
ethvert Straalepunkt S (Fig. 2), der enten
ligger i L.’s Akse ell. nær ved denne, gælder det,
at alle de Straaler, det sender til L., efter
Gennemgangen vil samles i et Punkt F, der
kaldes Billedet af S. Ligger S lidt uden for
Aksen, kan man let ved Konstruktion finde F.
En Straale SD, der er parallel med Aksen, vil
nemlig gaa gennem Brændpunktet B2, der ligger
bag ved L., og en Straale SO, der er rettet mod
det optiske Midtpunkt, vil ikke brydes. De to
Straaler mødes i F. Paa Fig. er tillige vist
Gangen af Straalen SB1 gennem det forreste
Brændpunkt; denne Straale, der efter
Gennemgangen gennem L. bliver parallel med Aksen,
kan ogsaa benyttes ved Konstruktionen af
Foreningspunktet F. Da SD: OB2=SF: OF, og SD
kan regnes lig med SO, Straalepunktets Afstand
a fra L., medens OB2=p, og OF er
Foreningspunktets Afstand f, har man a : p=(a + f) : f, der
kan skrives 1/a + 1/f = 1/p. Da denne Ligning
giver samme Værdi for f, hvor nær end S
ligger ved Aksen, vil et Punkt S1 i Aksen, der
ligger lige saa langt fra L. som S, have sit
Billede i F1, der ligger i Aksen i samme
Afstand fra L. som F. Linien FF1 er Billedet af
SS1. Det er omvendt og mindre end SS1, naar
a er større end 2p; det er lig SS1 naar a =
2p og f følgelig lig a, og det vokser hurtig
i Størrelse, naar SS1 nærmer sig B1. Forholdet
mellem SS1 og dens Billede FF1 er det samme
som mellem Afstandene a og f, og fra L.’s
optiske Midtpunkt ses Genstand og Billede under
samme Synsvinkel. Et af de største
Kikkertobjektiver, man har fremstillet, er Objektivet
paa en Kikkert, udstillet paa
Pariserudstillingen 1900; dets Diameter er 125 cm og
Brændvidden 57 m. Det Solbillede, et saadant
Objektiv danner, ser altsaa i 57 m’s Afstand lige saa
stort ud som Solen (tilsyneladende Diameter
1924 Buesekunder) og maa derfor have en
Diameter paa c. 53 cm. — Ligger et Straalepunkt
i en Afstand fra L., der er lig Brændvidden,
vil Foreningspunktet være uendelig fjernt, ɔ: de
af L. udtrædende Straaler danner et parallelt
Bundt. Er endelig a mindre end p, giver
Formelen en negativ Værdi for f, hvilket betyder,
at L. ikke mere kan bringe Straalerne til at
løbe sammen i et virkeligt (reelt)
Foreningspunkt, men at de udtrædende Straaler
gaar saaledes, at de synes at komme fra et
Punkt, der ligger paa samme Side af L. som
Straalepunktet, men længere fra den. Et
saadant Foreningspunkt kaldes indbildt eller
virtuelt. Dette Tilfælde er vist i Fig. 3, hvor
S er Straalepunktet og F det indbildte
Foreningspunkt. Straalernes Retning er antydet
ved Pile. Til Konstruktionen er som før
benyttet en Straale SD parallel med Aksen og en
 |
| Fig. 2. Billeddannelse. |
 |
| Fig. 3. Indbildt Billede. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
