Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindsay, David (australsk Opdagelsesrejsende) - Lindsay, James Ludovic - Lindsay, Wallace Martin - Lindschöld, Erik - Lindsey - Lindsey, Teophilus - Lindström, Gustaf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ekspedition til Undersøgelse af Indlandets
Ørkener. (Litt.: Journal of the Elder scientific
exploring expedition [Adelaide 1893]).
M. V.
Lindsay [’£indzi], James Ludovic, se
Crawford.
Lindsay [’£indzi], Wallace Martin, eng.
Filolog, f. 1858, Prof. i St Andrews siden 1899,
har indlagt sig stor Fortjeneste ved sine
Studier over det lat. Sprog. Han er Forf. til The
Latin Language (1894), en udførlig hist. Lyd-
og Bøjningslære. Ved Siden deraf har han
leveret Udg. af fl. lat. Forf., saaledes af
Grammatikeren Nonius (1903), Martialis (1903),
Plautus (1904—05) og Festus (1913).
H. H. R.
Lindschöld [’lind∫öld], Erik (før han blev
adlet Lindeman), sv. Statsmand og Forf.,
f. i Skeninge 2. Febr 1634, d. i Sthlm 11. Juni
1690. Under sine Studier i Upsala henledte han
ved sin Lærdom og Veltalenhed Karl Gustaf’s
Opmærksomhed paa sig og fik, som Lærer for
dennes Søn Gustaf Karlsson, Lejlighed til at
fuldende sin Uddannelse under et 10-aarigt
Ophold i Udlandet, særlig i Tyskland og Frankrig,
men ogsaa i England, Holland og Italien. Efter
Hjemkomsten fik L. Tilbud om et Professorat,
først i Lund, senere i Upsala, men han foretrak
at indtræde i Kancelliet (1668). Hans Dygtighed
og Arbejdskraft i Forbindelse med hans
Selskabstalenter skaffede ham en hurtig Karriere.
Under de vanskelige Tider i Beg. af Krigen
1675—79 stod han i Raad og Daad Karl XI
nærmest som den første bl. de raadgivende
Sekretærer. Med utrættelig Iver og
Raadsnarhed arbejdede han paa Hærens og Flaadens
Udrustning samtidig med, at han i det første
Krigsaar havde en afgørende Indflydelse paa
de indre Anliggender. Det var ogsaa L., der
nærmere udarbejdede de Planer for
Enevælden, for hvilke M. G. de la Gardie allerede
havde vundet Kongens Sympati. Senere maatte
ganske vist L. træde tilbage for J. Gyllenstierna,
men efter dennes Død (1680) blev L. en af
Karl XI’s nærmeste Raadgivere og Redskab ved
hans store politiske, administrative og sociale
Reformarbejde. I Kabinettet var hans
Indflydelse meget stor og ligeledes paa Rigsdagen,
hvor L. betragtedes som Talerør for Kongen,
og hvor han ved sine fyndige Talegaver, sin
vindende Personlighed og sin Evne til at mægle
mellem Partierne forstod at fremme Kongens
Planer til Kongemagtens Styrkelse,
Reduktionens Gennemførelse o. s. v. I
Lovgivningsarbejdet var L. virksom paa fremtrædende
Maade. Han foretog den sidste Redaktion af
Kirkeloven af 1686, der paa en fordelagtig
Maade vidner om hans Magt over Sproget, og
han gjorde sig paa Rigsdagen s. A. til
Talsmand for det gl. Krav om en ny Lovbog, fattelig
for alle, til Afløsning af de vanskelig
forstaaelige, mangelfulde og for en stor Del
antikverede Lands- og Stadslove. Han blev da
ogsaa Formand i den Kommission, der 1686 blev
nedsat med det Formaal at udarbejde en ny
Lovkodeks. Til denne Plads var L. ved sin
Skarpsindighed, rige Erfaring og jur.
Sagkundskab særlig egnet. Med sikker Haand fastslog
han Planen for det store Kodifikationsarbejde.
Den blivende Lovbog burde efter L.’s Anskuelse,
uden at overlæsses med Detailbestemmelser,
strække til for alle i Alm. forekommende
Tilfælde og udarbejdes paa godt, rent og tydeligt
Svensk, fri baade for Arkaismer og fremmede
Ord. I materiel Henseende burde den bringes
i Overensstemmelse med Samtidens Forhold og
Retsbegreber, dog med Bibeholdelse af alt
brugbart i de gl. Lovbestemmelser. Loven af 1734,
den endelige Frugt af Lovkommissionens
Arbejder, vidner da ogsaa om, at L.’s
Grundsætninger sejrende overlevede ham, om end
mange af hans Reformkrav paa det materielle
Omraade afvistes for først i 19. Aarh. at naa ud
i Praksis. L., der 1685 var blevet Hofkansler,
udnævntes 1687 til kgl. Raad og Greve samt
til Kansler for Univ. i Lund. For dettes
Genoprettelse og Udvikling efter Krigen arbejdede
L. med stort Held, og han deltog med levende
og personlig Interesse i Univ.’s Anliggender, og
med den mangesidig Lærdes Sagkundskab
søgte han at mægle i de akademiske Læreres
Stridigheder. 1688 blev L. tillige Lærer for
Kronprinsen (Karl XII), stik imod hvad Dronning
Ulrika Eleonora ønskede, idet hun ansaa den
glade sorgløse L. for lidet skikket til denne
Gerning. L. var en varm Tilhænger af
Frankrig og fr. Litt., men beflittede sig baade i Tale
og i Skrift paa at gennemføre det sv. Sprog
rent og ublandet. Han optraadte med Bifald
som Lejlighedsdigter og forstod at vække
Hoffets Interesse for sv. Litt. (Litt.: Ingers,
»Erik L.«, I [1908]).
(P. Ø.). G. C.
Lindsey [’£indzi], se Lincolnshire.
Lindsey [’£indzi], Teophilus, eng.
unitarisk Præst (1723—1808). Uddannet i
Cambridge overtog han tidlig et Embede i der
eng. Statskirke, men kunde ikke finde sig til
Rette med den kirkelige Trinitetslære og
udtraadte af Kirken 1773. Han virkede derefter i
20 Aar som unitarisk Præst i London. Hans
Værker er Apologia (1774), Sequel (1776), The
Catechist (1781), An historical view of the State
of the Unitarian doctrine and Worship from
the Reformation to our own times (1783),
Conversations upon Christian Idolatry (1792).
(Litt.: Belsham, Memoirs of Th. L. [1812]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Lindström [’lindström], Gustaf, svensk
Palæontolog, f. 27. Aug. 1829 i Wisby, d. 16. Juni
1901 i Sthlm. Han blev Student i Upsala 1848,
Dr. phil. 1854 og 1876 Prof. og Intendent ved
Rigsmuseets palæontologiske Afdeling. Særlig
har han studeret sin Fødeøs nulevende og
uddøde Fauna: »Bidrag till kännedomen om
Östersjöns invertebratfauna« (1855), »Gotlands
nutida mollusker« (1865), »Gotlands
brachiopoder« (1859) samt »Gotlands siluriska
Gastropoder« (1884); nævnes kan ligeledes hans
interessante Fund af en Skorpion (Palæophonus) i
Gotlands øverste Silurlag. I øvrigt har han særlig
syslet med Fortidens Koraller og i en Rk. Arbejder
givet vigtige Bidrag til disse Dyrs Anatomi og
Systematik; desuden har han fortsat Angelin’s
Værk Iconographia Crinoideorum sammen
med Lovén. Hans sidste Arbejde var en større
Undersøgelse over Trilobiternes Øjne (1901).
Endelig har han oversat og bearbejdet Lyell’s
Principles of Geology.
(C. W.-L). R. H. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
