- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
861

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindhard, Erik - Lindholm (danske Øer) - Lindholm (svensk Gods) - Lindholm, Berndt Adolf - Lindholm, Fredrik - Lindholm, Hans - Lindholm, Lorens August - Lindholmen - Lindisfarne - Lindl, Ignaz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afhandlinger, de fleste i »Tidsskrift for Landbrugets
Planteavl«, hvoraf skal nævnes: »Forsøg med
danske og fremmede Stammer af Kløver- og
Græsarter« (1913 og 1915) og »Dyrkningsforsøg
med forsk. Frøblandinger paa Agermark«
(1915). Herunder har L. ogsaa behandlet
biologiske Spørgsmaal af Bet. for Græsmarksbruget,
saaledes Humlebiernes Virksomhed ved
Rødkløverens Bestøvning, Græsarternes
Skudbygning m. m. Over Forsøg med Kornsorter har
L. givet forsk. Bidrag, og af saadanne, der
særlig behandler Planteforædling, skal her
nævnes: »Planteforædling ved Tystofte« (1913)
og »Zur Genetik des Weizens« (Hereditas,
1922). Endelig er forsøgstekniske Spørgsmaal
behandlet f. Eks. i »Om det matematiske
Grundlag for Dyrkningsforsøg« (1909) og
»Stofproduktionens Størrelse i rene og blandede
Bevoksninger« (1917).
A. M.

Lindholm [’lindhålm], 1) lille Ø N. f.
Tyholm i Limfjorden, 2) lille Ø tæt NØ. f. Samsø,
3) lille Holm N. f. Fyn mellem Æbelø og
Bogense; den er ved Dæmninger til andre
Smaaholme landfast med Fyn, 4) ubeboet Ø paa
Østsiden af Nyborg Fjord, 5) lille Ø N. f. Lolland;
paa Øen staar 2 Baaker, som er Ledemærker
i Løbet til Bandholm, 6) lille Ø i Bugten NV. f.
Stege paa Møen, 7) lille Ø i Isefjord
Inderbredning, paa Flakket S. f. Ourø. Fl. Flak og Dyb
har Navn efter disse smaa Øer.
G. F. H.

Lindholm [’lindhålm] (Lindholmen),
Gods i Svedala Sogn, Malmøhus Len, var i
Middelalderen Herresæde med stærkt befæstet
Slot, som nu er borte, men dengang laa i
Nærheden af den vestlige Bred af Borringe Sø.
L. er blevet historisk bekendt derved, at
Dronning Margrete her holdt Kong Albrecht og hans
Søn i et seksaarigt Fangenskab. Her afsluttedes
ogsaa i Juni 1395 Overenskomsten angaaende
deres Frigivelse.
N. H. J.

Lindholm [’lindhålm], Berndt Adolf,
finsk Landskabsmaler, f. 20. Aug. 1841 i
Lovisa. I Åbo blev Ekman hans Lærer, 1863 var
han i Düsseldorf, tog derfra til Bayern,
arbejdede 1865 i Karlsruhe under Gude, fik her
stærke Impulser gennem Daubigny og Corot,
levede fra 1867 længere Tid i Paris og
studerede under Bonnat. 1875 modtog L., der
imidlertid var bleven Medlem af Akademiet i
Petrograd (senere Medlem af
Stockholmer-Akademiet), Kaldelsen som Intendant ved Mus. i
Göteborg. L.’s Arbejder, af hvilke mange saas
paa den nordiske Kunstudstilling i Kbhvn 1883
(især fra Bohus Lens Skærgaard), er solid
Kunst, sand og fin i Stemningen og med dygtig
Redegørelse for Enkelthedernes Konsistens (f.
Eks. ypperlig Gengivelse af mosbløde Klipper).
Motiverne er især fra Sydfinland og Göteborgs
Omegn. Fl. Billeder i Göteborgs Mus.
(»Høstlandskab fra Hisingen« m. v.), Mus. i Åbo,
Finska Konstfören.’s Gal., Sthlm’s Nationalmus.
A. Hk.

Lindholm [’linhålm], Fredrik, norsk
Pianist, f. i Göteborg 1838, d. 24. Marts 1901 i
Kria. 1855 kom han til Konservatoriet i
Leipzig, hvor han studerede en Rk. af Aar. I Beg.
af 1860’erne kom han til Kria og opholdt sig
siden den Tid — med enkelte kortere
Afbrydelser — i Norge som Koncertgiver og
Klaverlærer, væsentlig i Hovedstaden, men ogsaa i
andre af Landets Byer, særlig Throndhjem og
Bergen. 1864 var han en kort Tid Kapelmester
ved Kria Teater. Den i det hele rigtbegavede
Musiker gjorde i sin Tid overordentlig Lykke
som Pianist og var en meget søgt Lærer.
I. H.

Lindholm, Hans, dansk Søofficer, f. 20.
Jan. 1757 i Petrograd, d. 5. Septbr 1821. L.,
der blev Søofficer 1775, steg efterhaanden til
Kontreadmiral. 1788 blev han Generaladjutant,
1794 kgl. Jagtkaptajn, i sidstnævnte Stillinger
erhvervede han sig ved sin Takt og retsindige
Karakter stor Indflydelse hos Frederik VI. Af
denne betroedes han 1801 til sammen med
General Waltersdorff at underhandle med Lord
Nelson om Vaabenstilstanden efter Slaget 2.
Apr. Han skilte sig fra dette Hverv paa en
smuk Maade, hvorved han vandt den eng.
Admirals Højagtelse. 1807 sendtes han i en
diplomatisk Mission til Napoleon, 1813 havde han
en lgn. hos den fr. General Davout. Da
Marinens Officerskorps 1814 skulde undergaa en
betydelig Reduktion, indtraadte L. i den
Kommission, der skulde foretage Udrensningen;
hans velvillige og hæderlige Sindelag bidrog
væsentlig til, at dette Arbejde udførtes med
Skønsomhed og Retfærdighed.
C. W.-S.

Lindholm [’lindhålm], Lorens August,
sv. Genremaler, f. 5. Oktbr 1819 i Sthlm, d.
11. Apr. 1854 i Rom af Brystsyge. L. følte sig
tidlig tiltrukken af de gl. Hollænderes
udpenslede Malemaade; flittig, omhyggelig og med
ikke ringe Talent malede han i Sthlm mange
Smaabilleder nærmest med dem som Mønster
(i Stockholms Nationalmus. »Gammel Mand,
som ryger Pibe«, »Pige, der slaar en Spølkum
itu«, »Bondefamilie« [1859]). Efter at han 1849
havde faaet Medaille og Rejsestipendium,
studerede han Hollænderne (Metsu) i
Nederlandene, ogsaa i Paris blev de hans Forbilleder.
Han dyrkede da vedblivende smaa beskedne
Genre-Emner, men skildrede elskværdig og fint
og i et minutiøst Foredrag, der staar højt i
Elegance og Kolorit, saaledes »En trasslig
härfva« (lille Pige, der holder Garn for
Moderen, 1851, Sthlm’s Nationalmus.). I Rom, hvor
han søgte hen for Helbredens Skyld, malede
han sit sidste Arbejde, »Romersk Interiør«
(1853).
A. Hk.

Lindholmen [’lindhålmən], mek. Værksted,
et af de betydeligste Skibsbyggerier i Sverige,
beliggende paa Øen Hisingen i Lundby Sogn,
der 1905 indlemmedes i Göteborg. 1851 anlagdes
første Værft for Jernskibe, som 1858 overtoges
af »Motala mekaniske Verkstads A/B.«, men
overtoges 1894 af »L.’s verkstads A/B.«.
1859—1910 tilvirkedes 406 større og mindre Dampere,
Ophalingsbeddingerne benyttedes i dette
Tidsrum, af 4643 og Dokken af 1044 Fartøjer. 700
Arbejdere.
N. H. J.

Lindisfarne [’£indisfa.ən], se Holy Island.

Lindl [’lendəl], Ignaz, katolsk Præst af
evangeliserende Retning (1774—1834). 25 Aar
gl blev han Præst i sin Fødeby Bändelkirch i
Bayern. 10 Aar efter oplevede han en
Opvækkelse, nærmest under Indflydelse af Gossner og
Brødremenigheden, og hans stærke Forkyndelse
af den fri Naade samlede talrige Skarer om
ham. Efter Indbydelse af Alexander I kom han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free