Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindau - Lindau, Dietrich Wilhelm - Lindau, Paul og Rudolf - Lindberg, Harald - Lindberg, Jakob Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lindau [’lenda^u], By i Bayern, 130 km S.
V. f. Augsburg i Regeringsdistriktet Schwaben,
ligger i Boden-Søen paa en Ø, der forbindes
med Fastlandet ved en 219 m lang Træbro og
en 555 m lang Jernbanedæmning. (1919) 13160
Indb. Der findes et gl. rom. Vagttaarn
(»Heidenmauer«) samt en stor Havn med et 33 m
højt Fyrtaarn og en kolossal Løve ved
Indgangen L. har en Latin- og Realskole og en
Musikskole. Industrien indskrænker sig til
Lervarefabrikation, Ølbryggeri og Fremstilling af
kondenseret Mælk, i Omegnen findes Vin-, Frugt-
og Havedyrkning. Handelen, der understøttes
ved en livlig Dampskibstrafik paa Boden-Søen,
er fortrinsvis Speditions- og Transithandel til
Schweiz og Italien. L. er meget besøgt som
klimatisk Kursted. Allerede Romerne havde en
Lejr (Castrum Tiberii) paa Øen, men først 882
nævnes Byen under Navnet Lintowa og 1268
som Lindavia Civitas. 1274 nævnes L. som
Rigsstad, og 1496 fandt en Rigsdag Sted her. 1647
blev den forgæves belejret af Svenskerne under
Wrangel. Efter at have mistet sin
Rigsumiddelbarhed tilfaldt L. 1803 Fyrsterne af
Bretzenheim, 1804 Østerrig og 1805 Bayern.
N. H. J.
Lindau [’lenda^u], Dietrich Wilhelm,
tysk Maler (1799—1862). L., Elev af C. F.
Hartmann i Dresden, fra 1821 bosat i Rom, har
fornemmelig skildret ital. Folkeliv, saaledes i
de to Malerier i Thorvaldsen’s Mus.: »Landfolk
paa Vejen til Rom« (1826) og »Saltarello i et
romersk Osteri« (1827), endvidere
»Oktoberfest« (Mus. i Leipzig), »Italienske Bønder
vender hjem fra Høstarbejde« o. s. fr.; han malede
et lille Portræt i Olie af Thorvaldsen.
A. Hk.
Lindau [’lenda^u], 1) Paul, tysk Dramatiker
og Forf., f. i Magdeburg 3. Juni 1839, d. i
Berlin 31. Jan. 1919. Straks efter at være bleven
Student bestemte han sig for litterær
Virksomhed og havde i fl. Aar Ophold i Paris, hvorfra
han korresponderede til tyske Blade. 1863
overtog han Redaktionen af »Düsseldorfer Zeitung«
og 1866 af »Elberfelder Zeitung«. 1870 udgav
han »Harmlose Briefe eines deutschen
Kleinstädters«, der efterfulgtes af »Moderne
Märchen für grosse Kinder« og »Litterarische
Rücksichtslosigkeiten« (1871), Bøger, i hvilke
han hudfletter dels tyske litterære Synder og
de politiske Lederes Overfladiskhed, dels fransk
Chauvinisme. Derpaa fulgte de
litteraturhistoriske Studier »Molière« (1871) og »Alfred de
Musset« (1877), og han grundlagde Ugeskriftet
»Die Gegenwart«, som han redigerede i Berlin
til 1881. Han udgav ogsaa Maanedsskriftet
»Nord und Süd« og skrev dramatiske Arbejder,
som Lystspillene »In diplomatischer Sendung«
(1872), »Ein Erfolg« (1874), Skuespillene »Maria
und Magdalena« (1872), »Gräfin Lea« (1879),
»Verschämte Arbeit« (1881), »Mariannens
Mutter« (1883), »Jungbrunnen« (1882), »Der
Andere« (1893) o. m. fl., som til Dels optoges i
Samlingen »Theater« (5 Bd, 1873—88). Disse
Arbejder har ved den behændig formede
Handling og livfulde Dialog vundet et stort
Publikum, fl. af dem er opførte i Kbhvn. Af L.’s
Prosaskrifter kan fremhæves: »Gesammelte
Aufsätze, Beiträge zur Litteraturgeschichte der
Gegenwart« (1875), »Überflüssige Briefe an eine
Freundin« (1877). Om Wagner-Spørgsmaalet har
han skrevet: »Nüchterne Briefe aus Bayreuth«
(1876) og »Bayreuther Briefe vom reinen
Thoren« (5 Opl. 1882). Ogsaa Noveller og Romaner
findes fra L.’s Haand, som »Arme Mädchen« og
»Spitzen«. 1895 blev L. Intendant ved
Hofteatret i Meiningen, senere ved Statsteatret i
Berlin, hvor han ogsaa har ledet
Berliner-Theater. Hans sidste Bog var de fængslende
Erindringer fra hans bevægede litterære Liv.
(Litt.: V. Klemperer, »P. L.« [Berlin
1909]).
2) Rudolf, tysk Diplomat og Forf., ovenn.’s
Broder, f. i Gardelegen 10. Oktbr 1829, d. i
Paris 14. Oktbr 1910. Han blev 1860 sendt til
Japan for at afslutte en Handelstraktat mellem
dette Rige og Schweiz, og udnævntes derefter
til Generalkonsul. Han opholdt sig senere i
Kina, Cochinkina og Amerika. 1870 deltog han
i Krigen imod Frankrig som Sekretær hos
Prinsen af Württemberg og Korrespondent til
»Staatsanzeiger«. Efter Krigen blev han
attacheret den tyske Legation i Paris, senere
Udenrigsministeriet i Berlin. 1891 ansattes han som
det tyske Riges Repræsentant ved
Statsgældforvaltningen i Konstantinopel. L. er, foruden
ved sine mange Bidrag til Revue des Deux
Mondes, optraadt som frugtbar Forf. i fl. Sprog.
Af hans Skr kan nævnes: Voyage autour du
Japon (2. Opl. 1865), The Philosopher’s
Pendulum (1888), »Die preussische Garde im
Feldzug 1870—71« (1872); Romanen »Robert Ashton«
(1877) og især hans Noveller, af hvilke »Die
kleine Welt« (1880), »Der lange Holländer«
(1889), »Der Flirt« og »Die Hochzeitsreise« har
vundet ham mange Læsere. »Gesammelte
Schriften« (6 Bd, 1893).
(C. A. N.). C. B-s.
Lindberg [’lindbærj], Harald, finsk
Botaniker, Søn af nedenn. S. O. Lindberg, f. 2. Novbr
1871 i Helsingfors, fil. Mag. 1894, Dr. phil. 1909,
Assistent (1897), senere Konservator ved det
bot. Mus. i Helsingfors, i en Del Aar tillige ansat
ved den »Finske Mosekulturforening«. Fortrinlig
Kender af den skandinaviske Flora og fortjent
af Undersøgelser over fl. kritiske Planteslægter
og deres geogr. Udbredelse; særlig kan
fremhæves hans store Arbejde »Die nordischen
Alchemilla vulgaris Formen und ihre
Verbreitung« (1909). L. har ogsaa arbejdet med
Undersøgelsen af Finlands kvartære Flora
(Moseundersøgelser), ikke blot Blomsterplanterne,
men ogsaa Mosser og Diatoméer.
C. H. O.
Lindberg, Jakob Christian, dansk
Teolog og Orientalist, f. i Ribe 14. Januar
1797, d. i Lille Lyndby 10. Decbr 1857. Han
blev Student 1815 og valgte Teologien til sit
Fag, men kastede sig samtidig med Iver og
Interesse over Studiet af østerlandske Sprog og
under Biskop Münter’s Vejledning tillige over
Numismatik og Epigrafik. For engang at kunne
illustrere sine Afhandlinger øvede han sig
tillige i Træskærerkunsten. Efter 1822 at have
taget teologisk Eksamen udgav L. s. A. en
hebraisk Grammatik, som oplevede mange
Oplag (ogsaa paa Svensk), en grammatisk
Vejledning til 1. Moseb.’s hebr. Tekst, 1823 en hebr.
Chrestomati og en Analyse dertil s. A. 1824
udgav L., der straks efter sin Eksamen var bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
