Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limburg - Limburgit - Limbus (ved Maaleinstrumenter) - Limbus (i kat. Teologi) - Lime - Limehouse - Limerick (Grevskab) - Limerick (By) - Limerick-Knipling - limes - Limetolie - Limettræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maastricht til L. Ved den westfalske Fred 1648
deltes L. mellem Generalstaterne og Spanien,
men blev ved Franskmændenes Erobring (1794)
atter forenet. Efter Opstanden 1830 hørte L.
næsten ganske til Belgien, men blev ved den
definitive Fredsslutning 1839 atter delt mellem
Nederlandene og Belgien. (Litt.: Ernst,
Histoire du L. [Liège 1837—52]).
3) (Dolhain-Limburg), By i belg. Prov.
Liège i Arrondissementet Verviers, smukt
beliggende ved Vesdre 8 km NØ. f. Verviers ved
Jernbanelinien Liège—Aachen, har (1920) 4185
Indb. Byen bestaar af 2 adskilte Kvarterer, af
hvilke Dolhain ell. den lave Del af Byen har
store Klædefabrikker og Jernværker. Den øvre
Del af Byen ligger paa en stejl Klippe i
Nærheden af Ruinerne af det gl. Stamslot for
Hertugerne af L. Den bekendte L.-Ost fabrikeres
her og:i den lille By Herve. L. var tidligere
Hovedstad i Hertugdømmet L., blev 1675 næsten
ganske ødelagt og indlemmedes 1815 i Prov. L.
4) By i preuss. Prov. Hessen-Nassau i
Regeringsdistriktet Wiesbaden ved Rhinens Biflod
Lahn, (1919) 11842 Indb., hvoraf 3000
evangeliske. L. er (fra 1821) Sæde for en rom.-kat.
Biskop. Den prægtige Domkirke ligger malerisk
paa en Klippe ved Floden. Der findes et
Progymnasium, et kat. Præsteseminarium. Livlig
Industri særlig med Fabrikation af
Jernbanevogne og Maskiner, samt Marmorbrud. L. stod
allerede i 12. Aarh. under Fyrsterne fra
Isenburg og var indtil 1407 Sæde for en Linie af
samme; senere kom L. under
Ærkebispedømmet Trier. L. besidder et mærkeligt Haandskrift
bekendt under Navnet L.-Kronik. Dette er
et af den kejserlige Notar Tilemann Elhen von
Wolfhagen efter 1402 affattet hist. Værk, der
begynder 1336, standser 1398 og særlig har
kulturhistorisk Værd.
5) L., se Hohenlimburg.
N. H. J.
Limburgit, se Basalt, S. 713.
Limbus kaldes ved Maaleinstrumenter en i
Grader og disses Underafdelinger inddelt
Cirkelrand, hvorved Størrelsen af den Vinkel, som
skal maales, kan aflæses.
J. Fr. S.
Limbus (lat.: Bælte, Grænse) er i den kat.
Teologi Navnet paa Opholdsstedet for de
Afdøde, som uden egen Skyld og kun p. Gr. a.
Slægtens Brøde ikke kan komme ind i
Himmelen. Til disse Afdøde regnes de Fromme under
den gl. Pagt og de udøbte Børn samt
undertiden Hedningerne, som ikke har hørt
Evangeliet. L., der har Navn af sin Beliggenhed,
nemlig Randen af Helvedesdybet, tænkes gerne
delt i to Dele, en for det Gl. Test.’s Fromme,
en for Børnene. Førstnævnte Del er nu tom, da
Kristus nedfor til de Gamle og tog dem med
op i Himmelen efter her paa Jorden at have
sonet Arveskylden. Fra protestantisk Side blev
tidlig gjort gældende, at Skriften med Klarhed
kun udtaler sig om Himmel og Helvede. I det
højeste antydes en Mellemtilstand.
A. Th. J.
Lime kaldes i Jylland Fejekoste, der er
fremstillede som Husflidsarbejde ved
Sammenbinding af passende Kviste, Lyng, Revling m.
m. Betegnelsen anvendes dog ogsaa om
Sømærkekoste i lave Farvande. Det angives, at
Limfjorden heraf har faaet Navn. L. betegner
ogsaa en vis Mængde Hør ell. Hamp, et Knippe
af 20 Haandfulde (Bryder ell. Lokker).
A. C-n.
Limehouse [’£a^imha^us]. Bydel i Øst-London,
paa venstre Themse-Bred mellem Stepney og
West-India-Dokkerne.
N. H. J.
Limerick [’£imərik], Grevskab i det
sydvestlige Irland, Prov. Munster, grænser mod S. til
Grevskaberne Kerry og Cork, mod Ø. til
Tipperary, mod N. til Clare, hvorfra det
adskilles ved Floden Shannon. Arealet er
2755 km2 med (1911) 104551 Indbyggere, hvoraf
95 % rom.-kat. 1861 var Indbyggerantallet
endnu 215609. Største Delen af Arealet er en
frugtbar, bølgeformig Slette med Kalkunderlag;
kun ved Grænserne optræder lave Bjerge,
saaledes Slievefelin Mounts (464 m) mod
NØ.. Galty Mounts (919 m),
Ballihowra Hills (520 m) og Mullaghareirk
Mounts (409 m) mod S. Sletten sænker sig
mod N. og afvandes af fl. Bifloder til Shannon,
hvoriblandt Mulkear, Maigue og Deel er de
største. Af Arealet er 24 % Agerland, 64,3 %
Eng og Græsgang og 1,4 % Skov. Af Mineraler
udvindes noget Kul; desuden forekommer Jern,
Bly og Kobber.
N. H. J.
Limerick [’£imərik], By i det sydvestlige
Irland, Hovedstad i Grevskabet L., ligger paa
begge Sider af Shannon og har (1911) 38518
Indb. Den gl. By bestaar af Irishtown paa
venstre Bred af Shannon og af Fattigkvarteret
Englishtown paa en Ø i Floden. 7 Broer
forbinder Englishtown med Irishtown og den
nyere og egentligere By Newtown Pery
(efter E. S. Pery, hvis Slægt bærer Titlen Earl
of L.) paa venstre Bred, medens to Broer fører
over til Forstæderne paa højre Bred. L. har
en evangelisk Domkirke fra 15. Aarh., en kat.
Domkirke, en Børs, en kat. College, en
Kunstskole, to Fængsler, et Hospital og en
Sindssygeanstalt. Havnen er tilgængelig for Skibe paa
indtil c. 600 t. Industrien, der tidligere var mere
betydelig, omfatter nu mest Maskiner til Mejeri-
og Mølleindustri (L. forsyner det meste af
Vest-Irland med Mel) samt Fabrikation af
kondenseret Mælk. L. er en af Hovedpladserne for det
meget betydelige Laksefiskeri i Shannon. Byen
er meget gl og var i Beg. af Middelalderen
Hovedstad i Riget Munster. Den eng. Konge
Johan byggede 1210 et Slot, hvoraf der endnu
findes Ruiner i Englishtown. Først i 18. Aarh.
efter Grundlæggelsen af Bydelen Newtown Pery
begyndte Byen at tage Opsving.
N. H. J.
Limerick-Knipling [’£imərik-]. Den
saakaldte L. bærer med Urette Benævnelsen
Knipling, da den er broderet med Stoppe- ell.
Tamboursting paa vævet Tyl, og de enkelte Dele
af Mønsteret, der er udfyldt med forskellige
smukke Grunde, er syet paa selve Tyllet.
Denne Art Broderi opstod opr. i Nottingham,
men fik dog først større Udbredelse, efter at
Mr. C. Walker 1829 havde faaet nogle unge
Broderersker over til Limerick, hvor de lærte
de irske Kvinder at sy det Broderi, der
efterhaanden blev saa alm. i Limerick og Omegn, at
det fik Navnet L.
R. H.
limes (mat.), se lim.
Limetolie, se Citrus, S. 23.
Limettræ, se Citrus, S. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
