Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilleasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lever i Byerne et ringe Antal spansktalende
Jøder. Siden 1912 har de nordlige Sporader
hørt til Grækenland, medens de sydlige
Sporader 1920 afstodes til Italien. Endnu er det ikke
afgjort, om ell. hvor stor en Del af Vestkysten
der skal tilfalde Grækenland. Resten af L. er
Tyrkiets Hovedland. Der dyrkes navnlig Hvede
og Byg, dernæst Tobak (Samsun) og Opium
(Konia og Karahissar), Silke (Brussa), Oliven,
Figen og Morbær. Kvægavlen er gaaet stærkt
tilbage i Krigsaarene, Faar og Geder er
slagtede. Af Bet. er endnu Avlen af de finuldede
Angorageder i L.’s Steppeegne. Der findes
mange værdifulde Mineraler, men de udnyttes
kun i ringe Udstrækning. Krom vindes ved
Smyrna, Brussa, Adana og Konia, Sølv ved
Bulgar Maden, Zink ved Karasu
(Sortehavskysten) og Aidin, Mangan ved Konia og Aidin,
Kobber ved Tereboli i Nærheden af Trebizond.
Minerne ved Eskishehr forsyner Verden med
Merskum, Kul brydes ved Eregli (Sortehavet)
og i Nærheden af Smyrna, Petroleum er fundet
fl. St., i Omegnen af Brussa findes litografisk
Skifer. Industrien er ringe. Der findes
Bomuldsspinderier i Smyrna, Magnesia og Adana,
Tæppevæveri i Smyrna, Silkeindustri i Brussa.
Smyrna er den vigtigste Havnestad. Derefter
kommer Skutari og Konstantinopels øvrige
asiatiske Forstæder. L. har fl. Jernbaner, deriblandt
de to forannævnte Jernbaner fra Smyrna ind i
Landet, men først og fremmest »Bagdadbanen«,
som fra Haidar Pasha ved Bosporus fører
gennem L. og skal fortsættes til Bagdad. I alt
findes i L. 2386 km Jernbaner (1914). (Litt.:
Fitzner, »Aus Kleinasien und Syrien«
[Rostock 1903]; samme, »Niederschlag u.
Bewölkung in Kleinasien« [Petermann’s Mitth.,
Ergänzungsheft 40, 1904]; samme, »Beiträge
zum Klimakunde des Osmannischen Reiches«, I
[Berlin 1904]; Penck, »Die tektonischen
Grundzüge Westkleinasiens« [Stuttgart 1918];
Hawley, Asia Minor [London 1918];
Philippson, »Kleinasien« [Handbuch der
Regionalen Geologie, Hæfte 22, Heidelberg 1918];
samme, »Zur Völkerkarte von Kleinasien«
[Petermann’s Mitth. 1919]; samme, »Die
Vegetation des westlichen Kleinasiens« [Petermann’s
Mitth., 1919]).
M. V.
Historie. Kilderne til L.’s gl. Historie flyder
ikke saa rigelig som Nabolandenes mod SØ. Der
haves vel nogle forholdsvis gl. Indskrifter med
Bogstavskrift, affattede i Sprog, der hørte
hjemme i L., saaledes kariske, frygiske og lykiske.
Kun de sidste er til Stede i mere talrig Mængde,
men ikke lette at tyde (smlg. Th. Kluge: »Die
Lykier, ihre Geschichte und Inschriften«, 1910).
De kariske og frygiske er kun faa og korte. De
naar heller ikke meget højt op i Tiden, lige
saa lidt som de Mindesmærker, Grave o. l., ved
hvilke de findes. De fleste af disse
Mindesmærker vidner om begyndende Paavirkning fra
gr. Side. En ældre Tid tilhører derimod
øjensynlig de mærkelige Klipperelieffer, som er
opdagede fl. St. i L., ved Ejuk, Boghaz-Køi, Ibriz
o. fl. a. St., og som man har kaldt »hetitiske«,
i den sidste Tid ogsaa »anatoliske«
Mindesmærker. De vidner om ældgammel Indflydelse
i L. fra den gl. Kultur i Babylonien (smlg. G.
Perrot et Chipiez: Hist. de l’Art dans
l’Antiquité IV [1887]). De lilleasiatiske Khetiters
Hovedstad er funden ved Boghaz-Køi, hvor den
laa begravet under Dynger af Grus og Jord,
som er bleven bortgravet af Winckler
1906—1907 (Hugo Winckler og O. Puckstein:
»Vorläufige Nachrichten über die Ausgrabungen
in Boghaz-køi im Sommer 1907« i »Mitth. des
Deutschen Orient-Gesellschaft zu Berlin«, Nr 35
[Decbr 1907]). M. H. t. de talrige Indskr. i
Kileskrift, som Winckler fandt her, er de affattede
i fl. forsk., hidtil mest ukendte Sprog, hvilke
man har begyndt at tyde. Man mener at kunne
skelne mellem otte Sprog, som er anvendte til
Kildeskriftstavlerne fra Boghaz-Køi (se Forrer
i »Sitzungs-Berichte d. Berliner Akad.« [1919]).
Folket, hvis Hovedstad laa begravet under
Grus og Jord paa Boghaz-Køi, omtales saavel
af Ægypter, af hvem de kaldes Khetta, som af
Assyrerne, der skriver deres Navn Khatti ell.
Hatti. I det gl. Test. kaldes de Khetiter ell.
Chetiter (1. Kong. 10, 29 og 2. Kong. 7, 6 ff.;
Ezek. 16, 3), helt samme Navn, som det, der
betegner det kanaanitiske Folk ved Hebron,
som omtales i Abraham’s Historie. Indskrifterne,
der stammer fra det herskende Folk i den gl.
Hovedstad paa Boghaz-Køi, er paa alle her
fundne Indskriftstavler skrevne med Kileskrift,
men andre Steder finder man et andet
Skriftsystem anvendt, som man har kaldt
hieroglyfisk. Disse sidste Indskrifter, der er
opdagede i Egnene ved Eufrat og mest stammer
fra Nordsyrien, er samlede og udgivne af L.
Messerschmidt under Titelen Corpus
Inscriptionum Hethiticarum i »Mitteilungen der
Vorderasiatischen Gesellschaft«, V og VII (1900 og
1902). Tydningsforsøg skyldes bl. a. afdøde
Joachim Menant, Prof. Sayce i Oxford og Prof.
P. Jensen i Marburg. Den sidste søger i sit
Skrift: »Hethiter und Armenier« (1903) at
godtgøre, at Hethitternes Sprog er beslægtet med
de senere optrædende Armeniers, og at de
altsaa har Forbindelse med Indoeuropæerne, et
Resultat, der vistnok er temmelig usikkert.
Hethitternes Hovedgud hed Teshub. Allerede
de Billeder, der ses paa de ægypt.
Mindesmærker af deres Modstandere, som de kalder
Khetta, viser, at dette Folk havde naaet et
højt Kulturtrin. Undersøgelsen af de litterære
Mindesmærker med Kileskrift og affattede i det
herskende Folks Talesprog, som er komne frem
ved Udgravningerne i Boghaz-Køi, bekræfter
tilfulde disse Slutninger. Man har bl. a. fundet,
at Folket fra tidlig Tid havde skrevne Love,
hvoraf tyske Assyriologer har begyndt at
behandle nogle, hvilket forøvrigt ikke er nogen
let Sag, da Sproget kun er os ufuldstændig
kendt. Ligeledes afsluttede Folkets Konger fra
tidlig Tid Traktater med forsk. fremmede Folk,
hvoraf fl. i den sidste Tid er blevne fremdragne
og udgivne i Kileskrift, i Haab om, at det
tilsidst vil lykkes at tyde disse Aktstykker helt.
Som vel kendt, blev der allerede for længe
siden paa ægypt. Mindesmærker opdaget en
Fredstraktat mellem Ramses II i dennes Aar
XXI og Kongen af Khetta, om hvis egl.
Hjemstavn man dengang manglede Oplysninger. M.
H. t. Opklaring af L.’s Historie efter Aar 1001
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
