Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Li Hung Tsjang - Liisberg, Henrik Carl Bering - Li-Juan-Hung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og slaaet Bokserurolighederne ned, blev det
naturligt L., Tse-hsi’s gl. prøvede Raadgiver, der
Septbr 1900 fik Hvervet at underhandle med
de fremmede Stormagter om Soning for
Angrebet paa Gesandtskaberne i Peking og de
øvrige Overgreb mod Europæerne. Med vanlig
Snedighed søgte L. at splitte Modstanderne ved
at tilbyde Rusland særlige Indrømmelser i
Mantshuriet. Da Planen ikke lykkedes, maatte han
7. Septbr 1901 afslutte det ydmygende Forlig
(se Kina, »Historie«) og døde 2 Maaneder
efter den 7. Novbr 1901.
L. har været Kinas betydeligste Statsmand i
nyere Tid. Ingen af 19. Aarhundredes
Kinesere naar paa Højde med ham i vidtskuende
Intelligens og organisatorisk Dygtighed. Han
var ærlig og paalidelig, men samtidig
hensynsløs i Valget af Midler, en snu Forhandler
og dreven Diplomat. Hans Uddannelse havde
været den sædvanlige gammeldags
kungfutsianske: at citere Klassikerne vidt og bredt, skrive
Digte og forfatte elegante, fintformede
Betænkninger i gl Stil. Disse rent litterære, formelle
Færdigheder mestrede L. til Fuldkommenhed
og var dermed i de ortodokse Mandariners
Øjne kvalificeret til al forefaldende
Statstjeneste: Provinsstyre, Finansforvaltning, Hærføring,
Flaadebygning, tekn. Ledelse etc. Som
Statsmand førte L. hele Livet igennem en Politik
baaret af urokkelig Loyalitet mod Tronen, især
siden Tronvalget 1875 mod Enkekejserinde
Tse-hsi personlig, en aldrig svigtende Troskab,
baseret paa de gl. klassiske, kungfutsianske
Principper. I sit Statsstyre var L. til en vis Grad
reformvenlig. Bedre end nogen anden Kineser
havde han gennem personlig Erfaring faaet
Kendskab til Europæerne og deres Civilisation.
For dennes materielle Side havde Erfaringen
lært ham Respekt, og han havde faaet en
grundig Forstaaelse af, at Kina alene i
Selvforsvarets Interesse maatte tage Lære af »Vestens
Barbarer«. Et Hovedformaal for hans Livsvirke
blev det derfor at opdrage sine Landsmænd til
at vinde Klarhed over Bet. af de ny Kræfter,
der uundgaaeligt maatte bryde den
traditionelle Afsondrethed, og 40 Aar igennem
arbejdede han med utrættet Energi paa at skaffe en
modus vivendi mellem Kina og Yderverdenen.
Men med disse Synspunkter fulgte ingenlunde
nogen Beundring for Europas Kultur.
Tværtimod fæstnedes, især paa Rejsen gennem
Europa og Amerika 1896, den Opfattelse hos ham,
at trods al fysisk Svaghed rummede Kinas
Civilisation en langt mere rationel og
menneskelig Livsvisdom, end man paa noget som helst
Tidspunkt af Historien vilde kunde finde hos
de »Ydre Barbarer«. Og bag al Beundring for
Vestens mekaniske Færdigheder laa en
urokkelig Tro paa det himmelske System af
Moralfilosofi, der, prøvet gennem Aarh., ubesejret og
uovervindeligt, havde udviklet en ukrigerisk
Civilisation mere varig end Grækenlands og
Roms. Svagheden i L.’s Livsgerning var hans
Uredelighed over for Penge, Kinas
aarhundredegamle Kræftskade; med Tse-hsi’s Overeunuk
Li-lien-jing drænede han Statskassen flittigt og
lammede derved fuldstændig sine egne store
Foretagender, f. Eks. Flaade- og
Fæstningsbygning. Men med alle Fejl og Dyder var L.
en Mand over Jævnmaalet, en af Kinas store
Sønner. Mere end noget andet bidrog hans
Virksomhed til at holde de europ. Stormagters
Begærlighed efter kin. Territorium i Tømme
og bringe Kina frelst over de mange Kriser i
Konflikterne med Europa. (Litt.: R. K.
Douglas, Life of Li-Hung-Chang [1895];
Archibald Little, Li-Hung-Chang [1903];
Backhouse and Bland, China under the
Empress Dowager [1910]; J. Henningsen,
»Kina under Forvandlingens Tegn« [1912]; J.
O. P. Bland, Li-Hung-Chang [1917]. De
saakaldte Memoirs of the Viceroy Li-Hung-Chang
[1913; med Indledning af tidligere amer.
Udenrigsminister J. W. Foster, tysk Overs. 1915],
hviler ikke paa nogen af L. selv ført Dagbog
ell. egenhændige Optegnelser; de bærer Præg
af ungkinesisk Tankegang og baserer sig
vistnok paa Materiale, indsamlet af en amer.
Journalist, Mannix, gennem Samtaler med
Medlemmer af Li’s Familie o. a. Kinesere).
F. de F.
Liisberg, Henrik Carl Bering, dansk
Forf. og Museumsinspektør, f. i Aarhus 11.
Apr. 1854. Efter i fl. Aar at have faret til Søs
blev han 1881 Student, s. A. Cand. phil.,
kastede sig over kultur- og kunsthistoriske
Studier og ansattes 1883 som Assistent ved
Rosenborg-Samlingen; 1906 Inspektør og
Slotsforvalter. Foruden en Mængde Afh. i Blade og
Tidsskrifter har L. udg. adskillige populær-hist.
Skr, af hvilke kan nævnes: »Christian IV« (1891,
sammen med A. Larsen), »Napoleon« (1894),
»Den store Revolution« (1897), »Fra gl. Dage«
(1899), »Kbhvn i gl. Dage og Livet i Kbhvn«
(1901), »Agent Holck, de Fattiges Tolk« (1907),
»Kvinder i dansk Historie« (1916). Som
Resultaler af hans Arkivstudier skal nævnes
»Kunstkammeret, dets Stiftelse og ældste Historie«
(1897), »Urmagerlavets Historie« (1909),
»Stubbekjøbing gennem Tiderne« (1912) og
»Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have« (1914).
Som skønlitterær Forf. er L. optraadt bl. a.
med »Søfolk« (1891), »Generalkaptajnen« (1896),
»Havmanden« (1900), »Trange Tider« (1901),
»Domina Helena. Sagn og Historie fra Tisvilde«
(1919) samt Skuespillet »Domklokkerne« (opført
paa Aarhus Teater 1905). Han har endvidere
oversat Bøger af Dickens, Mark Twain m. fl.
og redigeret »Danmarks Søfart og Søhandel fra
de ældste Tider til vore Dage« (2 Bd. 1919).
Chr. Bl.
Li-Juan-Hung, Kinas 2. Præsident 1916—17
(f. 1864), valgtes Marts 1912 til Vicepræsident
under Yuan-sji-kai’s Præsidentskab. Saa længe
Yuan havde Magten, var L.’s Rolle lidet
betydelig. Men da Yuan p. Gr. a. Japans Modstand
ikke kunde gennemføre Monarkiets
Genoprettelse med sig selv som Kejser, mistede han
»Ansigtet«, og L. kom da frem i første Rk.
Apr. 1916 maatte Yuan overdrage al civil
Myndighed til Ministeriet med General
Tuan-tsji-jui som Leder. Saadanne Indrømmelser
styrkede det radikale Sydparti
(Kuo-ming-tang), og dettes Ledere erklærede L. for
Præsident og indrettede sig som foreløbig Regering
i Kanton. Splittelsen mellem Nord- og Sydkina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
