Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liège - Liegnitz - Lien - Lienhard, Fritz - Lienteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lidt i denne Henseende — kunde Fjenden paa
mange St. rykke skjult og dækket frem mod
Fæstningen.
Ved Verdenskrigens Beg. gik den tyske
Operationsplan som bekendt bl. a. ud paa en
energisk Offensiv gennem Belgien; den maatte gaa
over L. Vilde Belgierne ikke tillade
Fremrykningen, maatte Byen tages ved Overfald, gav
de Passagen fri, maatte Fæstningen besættes.
Straks efter at Mobiliseringen var beordret,
samlede Tyskerne derfor i største
Hemmelighed i og S. f. Aachen under General v.
Emmich en Styrke »Maas-Armeen«, bestaaende
af 6 kombinerede Brigader (Afdelingerne var
i Hovedsagen endnu paa Fredsstyrke), noget
svært Artilleri og et Rytterkorps, i alt c. 40000
Mand.
2. Aug. om Aftenen tilstillede Tyskland
Belgien et Ultimatum, der blev afslaaet, og den
4. om Morgenen overskred Maas-Armeen
Grænsen.
Den mobiliserede belg. Hær stod med 1
Division i og ved Liège, 1 Division i Huy og
Namur, medens Resten var længere tilbage bag
Floden Gette; der fandtes særlige
Fæstningstropper (ældre Aargange), saa at man kan
regne, at L. havde en Besætning paa c. 30000
Mand; General Leman havde Befalingen. Den
fortifikatoriske Armering var som anført
temmelig mangelfuld. General v. Emmich’s Plan
gik ud paa, under Neutralisering af Forterne,
at lade Brigaderne støde frem gennem
Fortmellemrummene og koncentrisk rykke mod
selve Fæstningsbyen.
I Løbet af 4. og 5. Aug. rykkede 4 Brigader
mod L. fra Ø., medens 2 nærmede sig fra S.;
de naaede enkelte St. ind til 1—2 km fra
Forterne, men ikke gennem Fortlinien p. Gr. a.
Forternes Ild og belg. Modstød. Natten til 6.
Aug. gentoges Gennembrudsforsøgene — 1 tysk
Brigade var kommen over Meuse og brød frem
fra N. Det lykkedes virkelig 1 Brigade under
General Ludendorff at komme igennem, og den
stod den 6. om Morgenen i den østlige
Udkant af Byen og besatte Broerne over Meuse;
dette skyldtes bl. a., at Belgierne havde
trukket Felttropperne bort fra L., for at de ikke
skulde blive cernerede i Byen. General Leman
lod derefter Forterne kun optræde som
Spærreforter, idet han opgav det direkte Forsvar af
Fortmellemrum og selve Byen.
Den 7. Aug. besattes L., og den 8. overgav
det første Fort sig. Samme Dag forstærkedes
Tyskerne, navnlig med Belejringsmateriel, og i
Dagene fra 11. til 16. Aug. bemægtigede de sig
efterhaanden samtlige Forter, der blev skudt
i Grus af det svære Artilleri, hvoraf de 42 cm’s
Morterer blev anvendt for første Gang og med
hidtil ukendt Virkning. General v. Emmich’s
dristige Plan var lykkedes; dette skyldtes
navnlig Fortmellemrummenes mangelfulde
Befæstning, Belejringsartilleriets Overlegenhed og
fremfor alt, at det overraskende i Angrebet fik
Lejlighed til at gøre sig gældende. Endnu inden
samtlige Forter var erobrede, var de tyske
Hære rykkede videre ind i Belgien.
E. C.
Liegnitz [’li.gnets], 1) Regeringsdistrikt i
den preussiske Prov. Schlesien, omfatter de
tidligere Fyrstendømmer L., Jauer,
Schweidnitz, Glogau, Sagan og en Del af Oberlausitz,
grænser mod S. til Böhmen, mod V. til
Sachsen og har et Areal af 13616 km2 med (1919)
1180633 Indb. L. er bjergrigt mod S.
(Isergebirge med Tafelfichte 1124 m og Riesengebirge
med Schneekoppe 1605 m), men skraaner mod
N., hvor der findes talrige Floder. L. er dels
frugtbart, dels dækket med sandede og
sumpede Strækninger; det deles i 21 Kredse.
2) By i Prov. Schlesien, Hovedstad i
Regeringsdistriktet L., ligger ikke langt fra
Schwarzwassers Udmunding i Katzbach, som
gennemstrømmer Byen fra S. til N., ligger i en næsten
flad Slette og danner et vigtigt
Jernbaneknudepunkt. 70337 Indb. (1919), deraf 11000
Katolikker og 1000 Jøder. L. omgives af smukke
Promenader og Forstæder, hvor der findes en
udstrakt Havedyrkning. Af Bygninger nævnes den
kat. Kirke med Gravsteder for de sidste
Hertuger af L. og Brieg, to evang. Kirker (St
Peter og Paul) samt det kgl. Slot, genopbygget
efter Branden 1835 og nu Sæde for Regeringen.
L. er Sæde for Distrikts- og Kredsøvrigheden,
en Landret (med 8 Amtsretter), en Amtsret, et
Hovedskatkammer, en Overpostdirektion, et
Handelskammer og en Afdeling af Rigsbanken
samt Garnison; Ridderakademiet grundlagdes
1708 som Uddannelsesanstalt for unge
Adelsmænd af Kejser Joseph I, men omdannedes
1810 til Gymnasium; desuden findes et
Stadsgymnasium, en Realskole med Oldtidsmuseum,
en Landbrugsskole, et Lærer- og et
Lærerindeseminarium. L. har bet. Klæde-, Tekstil- og
Uldvarefabrikation, Maskin- og
Fortepianofabrikation, betydelig Handske- og Hattefabrikation
samt Korn- og Kvægmarkeder. L. omtales først
1004 og blev allerede 1164 Hovedstad for et
schlesisk Fyrstehus, som gjorde meget for
Byen. Under Trediveaarskrigen var den en kort
Tid erobret af Svenskerne, og 1634 blev den
sachsiske Hær slaaet af de kejserlige Tropper
nær L. 1675 uddøde Fyrstehuset, og Østerrig
tog da, trods Brandenburgs Fordringer, L. i
Besiddelse, og beholdt det til 1740, da
Preusserne besatte Byen. 15. Aug. 1760 vandt
Frederik d. Store ved L. en Sejr over Østerrigerne
under Laudon. L., som har en meget
fordelagtig Beliggenhed, hvor fl. Veje støder
sammen fra N. og V. for at føre til Schlesien, er
i 19. Aarh. vokset stærkt (Befolkningstilvækst c.
3 % aarlig). Store Manøvrer er afholdt i
Nærheden, i det Terræn hvor bl. a. det store
Mongolslag stod 9. Apr. 1241, og hvor Blücher 26.
Aug. 1813 besejrede Franskmændene.
N. H. J.
Lien [’lie’n], se Milt.
Lienhard [’li.nhart], Fritz, tysk Digter,
f. i Alsace 4. Oktbr 1865, har hidtil især
udmærket sig som Lyriker og Romanforfatter.
Han repræsenterer den tyske »Heimatkunst« og
er udpræget Naturalist. Bl. hans Bøger maa
fremhæves »Lieder eines Elsässers«,
»Gesammelte Gedichte«, Romanen »Oberlin«,
Dramaerne »Der Fremde« og »Odysseus«.
C. B-s.
Lienteri (gr.), ældre Tids Benævnelse for
den Form af Diarré, hvor den nydte Føde gaar
omtr. uforandret gennem Tarmen.
H. I. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
