- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leysin - Leyte - Leyton - Lezaisk - Lezignan - Lezoux - Lhassa - L. H. C. - L'Hermite - Lhermitte, Léon Augustin - Lherzolit - Lhévinne - L'hombre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade som Vinter- og Sommerkursted, fra
Slutn. af 19. Aarh. mere og mere specielt til
Behandling af Tuberkulose. Landsbyen L. (400
Indb.) ligger 1254 m o. H., Sanatorierne
ligger lidt højere (L.-Feydey, 1450 m o. H.) og
er specielt indrettede til den moderne
Friluftsbehandling af Tuberkulose. I den nyere Tid er
L. blevet særlig kendt ved de gunstige
Resultater, Dr. Rollier har opnaaet ved Frilufts- og
Solbehandling af »kirurgisk Tuberkulose«, Led-
og Knogletuberkulose, navnlig hos Børn.
Patienterne ligger i timevis paa Liggealtanerne
bestraalede af Sollyset paa de angrebne Dele
og efterhaanden paa hele Legemet. Naar
Helbredelsen er videre fremskreden, ser man de
solbrunede Børn tumle sig nøgne paa Ski i det
stærke Solskin.
E. F.

Leyte [’læ^itæ], Ø af Filippinernes Gruppe,
ligger ved Nordspidsen af Mindanao og har et
Areal af 7923 km2 med 300000 Indb. (Visaiaer)
foruden Negritoer i det Indre af Øen. L. er
bjergfuld, velvandet og frugtbar. Jordbunden
bestaar af palæozoiske og vulkanske Dannelser.
Hovedstad er Tacloban med betydelig Udførsel
af Ris.
M. V.

Leyton [’£eitən], By i Sydengland,
Grevskabet Essex, Forstad til London, med (1921)
128432 Indb.
N. H. J.

Lezaisk [’lærзa^isk], By i tidligere østerr.
Prov. Galizien, Polen, ved Weichsels Biflod San,
har 4000 Indb. Der findes et Benediktinerkloster
med et særlig stort Orgel (3000 Piber) samt
Klædevæveri og Farveri og i Omegnen
Frugtdyrkning. L. blev grundlagt 1397 og efter at
være ødelagt af Tatarerne genopbygget 1519.
N. H. J.

Lezignan [lözi’rjã], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Aude, Arrond. Narbonne, med
Vinavl, Brændevinsbrænderier og 5000 Indb.
N. H. J.

Lezoux [lö’zu], By i Centralfrankrig, Dept
Puy de Dome, Arrond. Thiers, med
Lervarefabrikation og 3650 Indb.
N. H. J.

Lhassa, se Lassa.

L. H. C., i England Forkortning for Lord
High Chancellor
(Lordkansler), se Kansler.

L’Hermite [l-ær’mit], d. s. s. Hermite Øerne.

Lhermitte [lær’mit], Léon Augustin,
fr. Maler og Raderer, f. 3. Juli 1844 i Aisne.
L., en Bondesøn, Elev af Lecoq de
Boisbaudran og en fremragende Repræsentant for den
fr. Plein-air-Kunst, skildrer Bondelivets
Hverdagstildragelser ude i Marken, stort og
monumentalt i Behandlingen. Kendte Arbejder er
»Vinplukningen« (Metropolitanmuseet i New
York, 1884), »Bedstefaderen« (1888),
»Vaskepiger ved Marnes Bred« (1891). I
Luxembourg-Mus. findes »Høstløn« (1882) samt »Døden og
Brændehuggeren« (1893), i Byen Paris’ Saml.
»Hallerne« (1895), i New Yorks Mus. »Hos de
Fattige« (Kristus, 1905), i Fürstenberg’s Galeri
i Göteborg den smukke Pastel »Höslåtter«. L.
har ogsaa raderet, udført Kultegninger og
malet dekorative Vægbilleder for Sorbonne.
A. Hk.

Lherzolit, en Bjergart, der bestaar af Olivin,
Diallag og Enstatit med Picotit; den kan være
grovkornet ell. tæt og er olie- ell.
smaragdgrøn. L. danner mindre ell. større Lejer i Kalk
i Pyrenæerne (Lherz) og er hyppig omdannet
til Serpentin. Mange af de saakaldte
»Olivinbomber« i Basalt har en lgn. Sammensætning.
(A. G.). O. B. B.

Lhévinne, Joseph, russisk
Klaverspiller, f. 1874, Elev blandt andet af Safonoff,
har virket som Klaverlærer ved
Konservatorierne i Tiflis og i Moskva, senere i Berlin; han
er en fremragende Virtuos paa sit Instrument
og har foretaget Koncertrejser baade i Europa
og Amerika.
W. B.

L’hombre [da. ’lom’bər, sp. ’l-åmbræ] er
et Kortspil med Trumf; det stammer fra
Spanien, hvor det under Navn af Juego del
tresillo
(Tremandsspil) dyrkedes allerede for over
500 Aar siden. Først senere blev det døbt L.
(hombre ɔ: Manden; i dette Tilfælde: den, der
er Mand for at spille imod to). Med den sp.
Prinsesse Maria Theresia kom det i Midten af
17. Aarh. til Frankrig og blev snart et kendt
og yndet Spil i den største Del af den
civiliserede Verden. Det spilles med et alm. Spil
Kort, af hvilket 8, 9 og 10’erne er udtagne. I
Alm. deltager 4 Personer i Spillet. Af disse
sidder da den over, der er Genbo til
Kortgiveren, hvis Nabo til højre giver Kort i det
næste Spil o. s. v. Der gives Kort til højre, 3 ad
Gangen, i alt 9 Kort til hver, hvorpaa Resten
13 Kort (Talonen) lægges fordækt paa Bordet.
Meldingerne tager nu deres Beg.: Forhaanden
(Kortgiverens Nabo til højre) melder først,
dernæst Mellem- og endelig Baghaanden. Spader
Es (Spadille) og Kløver Es (Basta) er altid resp.
den højeste og trediehøjeste Trumf; den
næsthøjeste (Manille) er den sorte To og den røde
Syv. Samtlige Trumfers Rækkefølge er i sort:
Spadille, Manille, Basta, Konge, Dame, Knægt,
7, 6, 5, 4, 3, og i rødt: Spadille, Manille,
Basta, Ponto (rødt Es), Konge, Dame, Knægt,
2, 3, 4, 5, 6. Der er altsaa en Trumf mere i
rødt end i sort. I de Farver, der ikke er Trumf,
følger Kortene noget anderledes paa hinanden,
nemlig i sort: Konge, Dame, Knægt, 7, 6, 5, 4,
3, 2, og i rødt: Konge, Dame, Knægt, Es, 2, 3,
4, 5, 6, 7. Inden for hver Farve stikker Kortene
hinanden efter deres Rækkefølge, men selv den
laveste Trumf stikker samtlige Kort, der ikke
er Trumfer. Man kan stikke ell. lade gaa,
ligesom man vil, men saa længe man kan, skal
man bekende Kulør. Herfra dog den
Undtagelse, at man med de tre Matadorer: Spadille,
Manille og Basta ikke behøver at bekende en
lavere Trumf.

De Spil, der er Genstand for Melding, er
dels Købespil, dels fødte Spil. De første er:
Spurgt, Tourné og Tourné Respect, de
sidstnævnte: Solo og Nolo. Spader er bedste Farve, de
andre Farver kaldes: simple. Et Spil i Kulør
(bedste Farve) slaar et lige saa stort Spil i
simpel Farve. I Nolo skal Spilleren undgaa Stik;
her er Rækkefølgen, i sort: Konge, Dame, Knægt,
7, 6, 5, 4, 3, 2, Es, og i rødt: Konge, Dame,
Knægt, Es, 2, 3, 4, 5, 6, 7. Den laveste Melding
er et simpelt Spørgespil, der overbydes af
Spurgt i Kulør; denne slaas af en Tourné, der
overbydes af simpel Solo, og denne atter af
Solo Kulør ell. af Tourné Respect; de to
sidstnævnte Spil rangerer lige højt, hvorfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free