Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levico - Levien, Ilse - Levin, Israel Salomon - Levin, Poul Theodor - Levinsen, Georg Marius Reinald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobbersulfat 0,053 og 0,005, af Jernsulfat 5,128 og
2,727, af Arsensyrling 0,009 og 0,009. »Starkes
Wasser« bruges mest til Bade (blandet med
fersk Vand), men ogsaa til Drikkekur, dog
kun 1—2 Spiseskefulde 3 Gange daglig. Af
»Trinkwasser« drikkes 100, stigende til 200 gr
daglig. Badet søges især for haardnakkede
Tilfælde af Blegsot og Blodmangel, kronisk
Malaria samt Hudsygdomme, Neuralgier,
Livmodersygdomme. Vandet forsendes meget.
(Lp. M.). E. F.
Levien [le’vi.n], Ilse, tysk Forfatterinde,
f. i Hamburg 3. Febr 1852, d. 5. Decbr 1908 i
Genf. Hun stammede fra en indvandret fr.
Familie og var i en Række Aar Lærerinde ved
en højere Folkeskole (»Paulinenstift«) i
Hamburg. 1883 rejste hun til Stuttgart for at
studere Æstetik hos Fr. Th. Vischer, til hvis
Biografi hun har leveret Bidrag, og blev her
i 4 Aar til dennes Død. 1887 tog hun tilbage
til Hamburg, men rejste 1892 til Univ. i Zürich
for at studere Naturvidenskab. Hun har under
Pseudonymet Ilse Frapan skrevet en Rk.
Noveller og Romaner, bl. a. »Hamburger
Novellen« (1886), »Bescheidene Liebesgeschichten«
(1888), »Enge Welt« (1890), »Bekannte
Gesichter« (1893), »Flügel auf« og »Querköpfe« (1895),
»Die Betrogenen« (1898), »Was der Alltag
dichtet« (1901), »Jugendzeit« (1904) og »Erich
Hetebrink« (1907). Fremdeles Dramaet »Die
Retter der Moral«. Hun ægtede Armenieren H.
Akunian, men hendes Liv formede sig under
en uhelbredelig Sygdom højst ulykkeligt, og en
Veninde, Emma Mandelbaum, skød hende paa
hendes Opfordring og derefter sig selv.
(C. A. N.). C. B-s.
Levin, Israel Salomon, dansk
Sprogforsker, f. 16. Maj 1810 i Randers, d. 4. Juni
1883. L. blev Student 1829, men fik aldrig
nogen Embedseksamen ell. noget Embede. En
stor Del af hans Smaaskrifter er hvasse
Fejdeskrifter (med M. Hammerich stredes han om
Fremmedord, med Sv. Grundtvig om
Folkeviseudgaven o. s. v.); i en lang Aarrække var
han desuden det urolige Element i »Samfundet
til den danske Litt.’s Fremme« og i
Studenterforeningen. Bl. hans betydeligere Værker
kan nævnes Udg. af Holberg’s
Danmarkshistorie (1856), trende Epistler (1858), Komedier
(»efter den Liebenberg’ske Recension«, 1860)
og »Niels Klim« (1867) og især af Wessel’s
»Samlede Digte« (1862) med omhyggelige
Oplysninger. Af den ny Udg. af Vedel’s Saxo
besørgede L. 1. Hæfte (1845). L.’s Hovedværk
er dog »Dansk Lydlære og dansk Kønslære«
(1844; beregnet paa at være 1. Del af en aldrig
afsluttet »Haandbog i det danske Sprogs
Grammatik«); hans Omraade er det danske
Litteratursprog »fra Christian III’s Bibel til
Nutiden«; for de ældre nordiske Sprog har han
ikke synderlig Interesse; men inden for sit
begrænsede Omraade kan han gøre
skarpsindige Iagttagelser, som altid fremsættes med en
priselig Klarhed. — I mange Aar arbejdede
L. paa en dansk Ordbog (fra 1858 modtog han
en aarlig Statsunderstøttelse; i lang Tid havde
han Fribolig paa Frederiksberg Slot); men
intet af den udkom — end ikke »A—Aal«, som
det hed i Adresseavisen 1860. Hans
Ordbogssamlinger opbevares nu paa det kgl. Bibliotek.
Uagtet disse Sedler næsten kun indeholder
ubearbejdet Materiale (nøjagtig anførte
Kildecitater), der ikke paa noget Punkt er af
udtømmende Natur, vidner de om stor og
opmærksom Læsning, hvorfor de baade har ydet
og sikkert ogsaa i Fremtiden vil kunne yde
god Hjælp for danske Sprogforskere. — I sine
sidste Aar (efter 1870) udgav L. næsten intet.
V. D.
Levin, Poul Theodor, dansk Forf., f.
i Kbhvn 17. Juni 1869, blev Student 1887, tog
Skoleembedseksamen 1894 og blev Dr. phil.
1898. Han begyndte som Litteraturhistoriker,
skrev — foruden et Par populære Smaaskrifter
— en »Dansk Litteraturhistorie i Omrids«
(1894, sammen med Jul. Clausen), derefter
sin dygtige Disputats »Ovid’s
Ungdomsdigtning« (1897), en Samling »Essays« (1899) og
har siden, paa Grundlag af Forelæsninger,
leveret to vægtige og velskrevne Bøger over fr.
Litt. i 19. Aarh.: V. Hugo (I—II, 1901—02) og
»Den naturalistiske Roman i Frankrig« (1907).
Samtidig: optraadte han som Kritiker, først i
Dagspressen, senere i »Det ny Aarh.« (1904 ff.),
hvis litterære Redaktør han var; fra 1910 i
»Tilskueren« som dette Tidsskrifts Redaktør;
i hans Anmeldelser er der baade poetisk
Følelse og Kunstforstand, polemisk Vid og oftest
ogsaa Billighed; for fl. ny Talenter har hans
Kritik banet Vej. Lige fra først af har L.
endelig udfoldet en digterisk Produktion. Hans
Skuespil var til at begynde med noget spinkle og
blege (»Antoinette« [1895], »Sejr« [1899]), men
de senere (»Fa’rs Penge« [1908], »Flugten til
Amerika« [1914], »Riber & Søn« [1915] o. a.)
har, uden dog at kunne slaa ret igennem paa
Teatret, ofte givet det fint tænkte, smukt følte
Indhold en scenisk virksom Form. I den
københavnske Nutidsfortælling er det dog
navnlig, at L.’s Forfattertalent efterhaanden har
tilkæmpet sig baade virkelig Popularitet og
kunstneriske Sejre. Efter Novellen »Den døde
By« (1902) fulgte Romanerne »Familien i
Danmark« (1911), »Lykkens Veje« (1913), »Den
lykkelige Mand« (1916), »Den stjaalne Glæde«
(1917), »Hjem« (1919), »Sønnen« (1920), »Løftet«
(1922), der fra Bog til Bog betegner stigende
Succes og stigende Aandsmodenhed og
kunstnerisk Sikkerhed. Meget sikkert er det højere
Bourgeoisis Aandssfære og Tone truffet —
særlig det lidt gammeldags og det jød. —; ægte
borgerlige Følelser, der kan strejfe det
filistrøse, regle Familiefølelse, der kan slaa over
i det »kønne« og følsomme, vinder det
romanlæsende Publikum, medens det især er den
klare og faste Komposition, den
samvittighedsfuldt tilkæmpede Aandsfrihed, den modne,
erfarne Livsforstaaelse, der vinder de mere
udviklede Læsere.
V. V.
Levinsen, Georg Marius Reinald,
dansk Zoolog, f. i Hørsholm 23. Jan. 1850, d.
9. Aug. 1914, blev Student 1869, cand. mag.
1874 og rejste 1875 med Understøttelse fra
det Thott’ske Legat til Grønland, hvor han
opholdt sig indtil 1877. Han ansattes først som
Assistent, senere (1885) som Inspector ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
