Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 719 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Letland

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Følgende Tabel viser Gennemsnitstallet for
1921—22 af henh. det tilsaaede Areal og
Høstudbyttet.

	Tilsaaede Areal 1000 ha	% af tilsaaede Areal		Høstudbytte i 1000 t
Rug	231,6	26,2		211,4
Hvede	23,5	2,6		23,7
Byg	151,9	17,1		141,7
Havre	262,5	29,7		244,0
Blandsæd	47,4	5,3		50,9
Bælgsæd	30,1	3,4		29,4
Hør	35,9	4,1 {	Frø Taver	13,9 15,9
Kartofler	64,0	7,3		620,1
Forskelligt	37,8	4,8 {	Kløver Hø	536,9 167,5

Kvægavlen er særlig udformet i de seneste
Aar og er betydelig, selv om L. under Krigen
mistede 93000 Heste, 300000 Stkr Hornkvæg,
250000 Faar og 133900 Svin. 1920 fandtes der
900000 Faar, 691232 Stkr Hornkvæg, 238756
Svin og 465554 Heste. Der er oprettet Mejerier,
navnlig paa Godserne, og Interessen for
Mejeribruget er meget stor. Udviklingen støttes af
Regeringen ved Tilskud til Andelsforetagender.
Medens der før Krigen var 90 Mejerier i L., er
Tallet p. Gr. a. Krigen svundet ind til c. 70,
hvoraf c. 25 er Dampmejerier. Paa de mindre
Ejendomme holdes særlig Svin. Kvægbestanden
er ret betydelig.

26 % af L.’s Areal dækkes af Skov, og
Skovbrug har været Kilden til megen Rigdom. Efter
1888 har man drevet rationelt Skovbrug og
udførte før Krigen gennemsnitlig 35000 t Tømmer
aarlig. Skovene tilhører for største Delen
Staten. Der findes 1526942 ha Skov, hvoraf 80 %
er Naaleskov (deraf 50 % Fyr og 30 % Gran)
samt 20 % Løvskov (deraf 6,5 % Asp og 7 %
Birk). Der findes kun ubetydelig
Bjergværksdrift i L. Stenkul forekommer ikke, men i
Kurland er der lidt Brunkul, der ikke udnyttes.
Langs Dünas nedre Løb findes Gipslejer, og i
Forbindelse med saadanne staar de
helbredende Svovlkilder i Balsolm og Kemmern.

Industrien er gaaet meget tilbage
under Krigen. Den største Industriby er Riga,
men Industrien er her for største Delen paa
tyske Hænder; særlig betydelig er kemisk
Fabrikation og desuden Metal-, Træ- og
Tekstilindustri (særlig Hør) samt Fabrikation af
Næringsmidler. I de to Hovedbyer, Riga og Libau,
er der (1920) 401 industrielle Virksomheder, der
beskæftiger 13046 Arbejdere, medens der 1914
var 1021 Foretagender med 79686 Arbejdere.

Handelen foregaar for en meget stor Del
over de 3 Havne Libau, Windau og Riga. Der
indføres særlig Fødevarer, Kolonialvarer og
Manufaktur. De vigtigste Eksportartikler er
Hør, Træ, Hørfrø og Papir. 1920 havde
Danmark Førstepladsen som Importør til L., idet
21,46 % (442,1 Mill. Rubler) af Importen kom
herfra. Senere hen er der dog sket en
Forskydning til Gunst for Tyskland, som søger at
erobre Markedet.

Samfærdsel. For en Del besørges
Trafikken af Skibe under lettisk Flag, hvoraf der
1. Jan. 1921 var 73 med en samlet Tonnage af
33579 t. Af Floderne kan kun faa benyttes til
Samfærdsel; Düna saaledes kun til 16 km ovf.
Riga, Kuriske Aa til Mitau og Windau til
Goldingen. Vejene er gennemgaaende daarlige, da
deres Bygning under Russerne var overladt til
Landkommunerne og Godsejerne, med
Undtagelse af den store Postvej, der fra Tauroggen
(Lithauen) gaar over Mitau, Riga over Pskow
(Estland) til Petrograd samt Vejen
Kandau—Doblen i Kurland. Der findes 3
Hovedjernbanelinier: Riga—Tsaritsin, Windau—Moskva og
Libau—Romni. Under Krigen ombyggede
Tyskerne Banerne i Kurland til deres Sporvidde,
medens Russerne i L. og Latgale ombyggede
dem til deres. Der findes (1922) 869 km
bredsporet Jernbane, 1058 km normalsporet og 949
km smalsporet, i alt 2876 km.

Mønt, Maal og Vægt. 3. Aug. 1922
vedtoges at indføre, i St f. den lettiske Rubel, en
ny gangbar Mønt, hvor Enheden bliver 1 Guld
Lat af Værdi som 1 Guld Franc. 1 Lat deles atter
i 100 Centimer. Metersystemet er indført ved
Lov, men det gl. russ. Maal- og Vægtsystem
kan anvendes til 1. Jan. 1926.

Historie. L. blev først kendt af Danskerne
og Svenskerne i 11. Aarh., men c. 1160 landede
tyske Købmænd fra Visby ved Dünas Munding.
Efterhaanden rykkede de længere op ad
Floden log sluttede Handelsforbindelse med
Indbyggerne der. 1186 udnævnte Ærkebispen af
Bremen Munken Meinhard til Biskop af
Letland, men først under Biskop Albert — der
1201 grundlagde Riga — kom man i livligt
Samkvem med Letterne. Denne Biskop stiftede 1202
»Kristi Ridderskabs Brødre« — de saakaldte
»Sværdriddere« — for at forsvare Tyskerne
mod Letterne og Russerne, som allerede i 13.
Aarh. angreb kraftigt. Alligevel holdt Tyskerne
Stand til Trods for, at der stadig var
Stridigheder mellem Sværdridderne og Biskoppen af
Riga. Man nødtes dog til at anmode Danmark
om Hjælp mod de vilde Ester (1219); men p.
Gr. a. indre Uroligheder maatte Danmark
hurtigt trække sig tilbage, og efter at have lidt
et svært Nederlag af Litauer og Kurer 1236
maatte Ordenen og Biskoppen søge Hjælp i
Tyskland, hvoraf Følgen blev, at Ordenen 1237
reorganiseredes som en Gren af den tyske
Orden i Skikkelse af en Stat, bestaaende af
Estland, Livland og Kurland. Denne Stat
blomstrede, og særlig havde den sin Stortid under
den energiske Ordensmester Walter v.
Plettenberg (1494—1535), som 1502 tilføjede Russerne
et meget grundigt Nederlag. Reformationen
bredte sig efter 1522, og da Krigen med
Rusland 1558 paa ny brød ud, endte det med
Landets Deling 1561. 1553 havde Danmark
købt Øsel og Kurland, men kun Øsel blev en
Tid dansk. Den sidste Stormester, Gotthard
Ketteler, blev Hertug af Kurland og Lensmand
under den polske Krone, medens L. blev en
Provins af det 1569 forenede Polen-Litauen, og
Estland blev svensk. 1660 blev L. afstaaet til
Sverige, og Svenskerne fordrev nu de af
Polakkerne begunstigede Jesuitter samt indførte
luthersk Kirke- og Skolevæsen. Karl XI søgte
endog at udvide Reduktionen til L. og
ophævede Landsforfatningen. Under den store
nordiske Krig gik Karl XII over Düna, forjog 1701

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>