Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lesley, John Peter - Leslie - Leslie, Alexander - Leslie, Charles Robert og George Dunlop og Peter - Leslie, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kastede han sig over Geologien og virkede fra
1850 som Geolog i sin Fødeby. Efter fl. Rejser
til Europa og Ægypten udnævntes han 1872 til
Prof. i Geologi og Bjergværksdrift i
Philadelphia, og 1874—95 var han Chef for
Pennsylvaniens geol. Undersøgelse. Har særlig skrevet
om geotekniske og geomorfologiske Emner samt
om Forhold vedrørende Bjergværksdriften;
hans mest kendte Arbejde er vel Mans origin
and destiny (1868; 2. Opl. 1881).
J. P. R.
Leslie [’£ez£i], Fabrikby i Fifeshire,
Skotland, ved øvre Leven, Hørspinderi og Blegeri,
Haandstolvæverier og (1921) 2339 Indb.
N. H. J.
Leslie [’£ez£i], Alexander, første Jarl af
Leven (1580[?]—1661), Søn af Kaptajn Georg
L., blev meget tidlig Soldat. Han tjente først
under Horatio Vere i Nederlandene, men gik
allerede 1605 i sv. Tjeneste, hvor han forblev
i mange Aar og udmærkede sig i høj Grad.
Hans Berømmelse skriver sig særlig fra
Sveriges Deltagelse i Trediveaarskrigen. 1628 blev
han sendt over til Tyskland for at overtage
Kommandoen i Stralsund, som belejredes af
Wallenstein, og det lykkedes ham med 5000
Mand at bane sig Vej ind i Byen, hvorefter
Wallenstein hævede Belejringen. Kort Tid efter
satte L. sig ved Overrumpling i Besiddelse af
Øen Rügen, som der var Fare for, Hertugen
af Pommern vilde overlade til de Danske. 1630
gik han til England for sammen med James
Hamilton at føre eng. Hjælpetropper til
Tyskland. De landede ved Oders Munding og
indtog i den flg. Tid adskillige Byer. Han og
Korpset deltog i Magdeburgs Generobring, og
han var med i Slaget ved Lützen (1632). Efter
adskillige Bedrifter blev han General over de
sv. Tropper i Westfalen og 1636 Feltmarskal.
L. havde ægtet en skotsk Dame, Agnes Renton,
og da hun forblev i Fædrelandet, var han
gentagne Gange i længere Tid derovre og vedblev
at interessere sig for Hjemlandets Forhold,
hvor han sympatiserede med the covenanters,
der allerede havde udset ham til deres Fører,
hvis det skulde komme til en Kamp mellem
dem og Karl I. Da denne ikke lod vente længe
paa sig, tog han 1638 Afsked fra sv. Tjeneste,
fik sin tilbagestaaende Løn udbetalt i
Krigsfornødenheder, hvormed han landede i
Skotland, og overtog Ledelsen af Krigen mod Karl.
Efter at L. havde indtaget Aberdeen og
overrumplet Slottet i Edinburgh, mødtes hans og
Karl’s Hær ved Dunse Law; men da ingen af
Parterne var særlig forhippet paa Kamp, blev
der sluttet en Stilstand i Berwick (Juni 1639).
L. nedlagde derpaa sin Kommando; men da
Karl atter samlede Tropper mod Skotland,
overtog han igen Anførselen og faldt Aug. 1640
ind i England, hvor han sejrede over en Del
af den eng. Hær ved Newburn on Tyne. Der
blev nu atter aabnet Underhandlinger, som
førte til Freden i London Aug. 1641. Kort efter
begav Karl sig til Skotterne, som modtog ham
glimrende, og L. blev udnævnt til Jarl af
Leven; desuden blev han Kommandant paa
Edinburgh Slot og Gehejmeraad. Til Tak
herfor skaffede han Karl en Bevilling paa 10000
Mand til Erobring af Böhmen for hans
Søstersøn; men da der paa denne Tid udbrød
Oprør i Irland, blev Tropperne under L.’s
Anførsel sendte derover og bragte Ro til Veje.
Imidlertid opstod Borgerkrigen, og L. fik
Kommandoen over den skotske Hær, der skulde
støtte det eng. Parlament i Kampen mod
Kongen. Efter dennes Henrettelse tog L. Parti for
Karl (II) og deltog i det uheldige Slag ved
Dunbar mod Cromwell. Aaret efter (1651) blev han
fanget og sat i Tower, men blev fri igen paa
Dronning Kristina’s Forbøn. Efter at have
været ovre i Sverige og takket hende tog han
Ophold paa sine Godser i Skotland og deltog
ikke mere i det offentlige Liv.
C. S. C.
Leslie [’£ez£i], 1) Charles Robert, eng.
Genremaler, f. 19. Oktbr 1794 i Clerkenwell
(London), d. 5. Maj 1859 i London. L. tilbragte
det meste af sin Barndom i Amerika, kom 1811
til England, vejlededes af W. Allston og West,
blev 1826 Akademimedlem og virkede 1847—51
som Akademiprofessor. Hans første
betydeligere Arbejde var »Sir R. de Coverley gaar til
Kirke« (1819), 1821 udstillede han »Majfest
under Dronning Elisabeth’s Regering«;
derefter bl. m. a. det berømte Arbejde »Onkel
Toby og Enken Wadman« (1831, Nation. Gall.
i London). »Lystige Koner i Windsor«, »S.
Panza« etc., mellem 1813 og 1859 i alt 76
Billeder paa Royal-Academy. L.’s Kunst er
overvejende bygget paa Emner fra Litteraturen:
Shakespeare, Goldsmith, Sterne, Cervantes m.
m., en Illustrationskunst, paavirket af Füssli,
lidet koloristisk betydelig, men med stor
Iagttagelsesevne og skarpt humoristisk Blik. Han
malede desuden, efter Dronning Victoria’s
Bestilling, »Dronningens Kroning« (1838) og
»Prinsessens Daab« (1841). Mange Arbejder af L. i
South-Kensington-Mus., National Gallery o. a.
offentlige og private Samlinger. Han skrev:
Handbook for young painters (1855, efter sine
Forelæsninger paa Akademiet), Life of
Constable (1845); hans Life of Reynolds efterlod
han ufuldendt (den fuldførtes af T. Taylor
1865). Som Forf. viser han sig som en stærk
Modstander af de nyere maleriske Retninger.
(Litt.: Autobiographical recollections by the
late C. R. L. [2 Bd, 1860]).
2) George Dunlop, ovenn.’s Søn og
Elev, f. 2. Juli 1835 i London. Han uddannedes
videre paa Akademiet i London. L. gjorde
allerede 1857 Lykke med »Haabet«. Hans
mange Genrebilleder har skaffet dem et meget stort
Publikum. Særligt højt sættes »Besøget i
Pigeskolen (Pensionatet)«. Endvidere kan nævnes:
»Erindringer fra et Bal« (1859), »Festdagen i
Klostret« (1861), »Fortunes« (1870), »Nausikaa«
(1871), »Home, sweet home« (1878). Hamburgs
Kunsthalle ejer 4 af L.’s Arbejder. Han blev
1876 Akademimedlem.
3) Peter, foreg.’s Søn, Maler, f. 1877 i
London, Elev af Faderen og Herkomer, har
malet »Olivia«, »Paa farlig Grund«, »Violetta«
m. v.
A. Hk.
Leslie [’£ez£i], John, Sir, eng. Matematiker
og Fysiker (1766—1832). Efter at have studeret
Teologi ved Edinburghs Univ. gik L. over til
Studiet af Matematik og Naturvidenskab og
skrev 1788 en mat. Afh. 1789 var han i
Virginia som Lærer for to unge Amerikanere;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
