Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leo, Heinrich - Leo, Leonardo - Leo Africanus - Leoben - Leobersdorf - Leobschütz - Leochares - Leo Diakonos - Leo Grammatikos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der Universalgeschichte« (6 Bd, 1835—44) er de
vigtigste. I mærkelig ringe Grad fremtræder
derimod hans personlige Meninger i hans to
hist. Hovedværker: »Gesch. der italienischen
Staaten« (5 Bd, 1829—30) og »Zwölf Bücher
niederländischer Gesch.« (2 Bd, 1832—35), og
især det første, der udmærker sig ved
grundigt Studium og klar Fremstilling, har endnu
Værd. I sine senere Aar gav L. sig af med
germanske og keltiske Sprogstudier og naaede
ogsaa paa disse Omraader til at give gode
videnskabelige Særskrifter. Men Politikken tog
ham stedse mere fangen, og under Reaktionen
i Preussen efter 1850 udøvede L. en Tid ikke
ringe Indflydelse som Medarbejder af
»Kreuzzeitung«; 1863 udnævntes han til Medlem for
Livstid af Herrehuset, men netop ved denne
Tid berøvede Bismarck’s Fremtræden ham og
hans Retning al Bet., og inden sin Død var
han omtr. glemt.
Kr. E.
Leo [’læo], Leonardo, ital. Komponist
(1694—1756), regnes sammen med Al.
Scarlatti og Durante til de vigtigste Grundlæggere
af den navnlig i Operaens Historie
betydningsfulde neapolitanske Skole. Efter at have faaet
sin Uddannelse hos Scarlatti i Neapel drog L.
ligesom sin Medelev Durante til Pitoni i Rom
for yderligere at udvikle sig som Kunstner.
Ved sin Tilbagekomst til Neapel virkede han
dels som fremragende Lærer i sin Kunst —
bl. hans Elever kan nævnes Jomelli og Piccini
— dels som Organist i Kongens Kapel og
Kapelmester ved S. Maria della Solitaria, dels
endelig som Komponist. Som Operakomponist
debuterede han allerede 1714 med »Pisistrato«
og slog straks betydelig igennem, senere
komponerede han en Mængde (71) dram. Arbejder,
hvoraf dog nu for største Delen kun Titlerne
hendes (en fuldstændig Fortegnelse findes i
Grove’s Dictionary, 2. Udg.). Af hans mange
Værker for Kirken er Kantaten Dixit Dominus
og det for 2 Kor skrevne virkningsrige Miserere
paa ny udgivne og i vor Tid ofte komne til
Opførelse. Desuden har L. forfattet saakaldte
Partimenti til Brug for Undervisningen i
Generalbas, Toccataer for Klaver (Cembalo), 6
Bøger Solfeggioer og endelig 6 »Koncerter« for
Violoncel med Akkompagnement af Strygetrio.
L. var en af de tidligste Dyrkere af dette
Instrument.
A. H.
Leo Africanus, arab. Geograf fra 16. Aarh.,
hed opr. Al-Hasan ibn Muhammed
Al-Wazzân. Han foretog i sin Ungdom store
Rejser, blev fanget af kristne Sørøvere og for
sin store Lærdom og Dannelse bragt til Pave
Leo X. Han antog her Kristendommen, og da
Paven selv blev hans Gudfader, fik han i
Daaben dennes Navn. Støttet af Paven tilbragte
han Resten af sit Liv i Rom og Bologna,
sysselsat med videnskabelige Arbejder, hvoriblandt
den store, paa Arabisk affattede Beskrivelse af
Afrika, der skaffede ham hans Tilnavn. I lange
Tider var dette Værk, der udgaves første Gang
i Ramusio’s Raccolta (Venedig 1588), og hvoraf
der udkom talrige Overs. paa europ. Sprog,
den vigtigste Kilde for Kendskabet til det
mørke Fastland.
J. Ø.
Leoben, By i østerr. Prov. Steiermark,
Hovedstad i Bezirkshauptmannschaft L. ved Draus
Biflod Mur og ved den østerr. Sydbane. (1920)
11231 Indb. Der findes Rester af den gl.
Befæstning, et Landsovergymnasium, en
Bjergværksskole samt et bekendt Bjergakademi, som
stiftedes 1894 og fra 1904 benævnes Montanistisk
Højskole; 1920 var der 15 Prof. og 600
Studerende. L. danner Midtpunktet for det
øvresteierske Brunkulsomraade, der er bearbejdet
siden Beg. af 18. Aarh., og som N. f. L. naar
en Mægtighed af 16 m. Et Marmormindesmærke
erindrer om den her Apr. 1797 mellem Østerrig
og Frankrig afsluttede Præliminærfred, der
førte til Freden i Campo Formio.
Forhandlingerne fandt Sted i det V. f. L. liggende Slot
Gösz. L. skal allerede være grundlagt 713.
N. H. J.
Leobersdorf, Flække i østerr. Prov.
Nedre-Østerrig ved Jernbanelinien Wien—Triest, hvor
Forgreningerne bøjer af til Gutenstein og St
Pölten. 2000 Indb., Fabrikation af Maskiner,
Lervarer samt Stenbrud.
N. H. J.
Leobschütz [’le.åp∫øts], tschek. Hlubczyce,
By i preuss. Prov. Schlesien i
Regeringsdistriktet Oppeln ved Oders Biflod Zinna og Jernbanen
Kattowitz—Ratibor—L.—Neisse, har (1919) 13081
Indb., hvoraf 1500 evangeliske; Garnison, Rester
af den gl. Befæstning, et Gymnasium stiftet
1752 samt tre rom.-kat. og een protest. Kirke.
Betydelig Strømpefabrikation samt Fabrikation
af Landbrugsmaskiner, Glas, Malt og
Mineralvande, Mølledrift, Ølbryggeri og Kornhandel.
L., der allerede eksisterede i 10. Aarh., var
1524—1623 Hovedstad i det brandenburgske
Fyrstendømme Jägerndorf.
N. H. J.
Leochares [-’kare.s], gr. Kunstner, vistnok
fra Athen, hvor han i hvert Fald virkede som
Billedhugger ved Midten ell. i den sidste
Halvdel af 4. Aarh. f. Kr.; han hørte altsaa til
den yngre attiske Kunstnerskole, hvis ypperste
Mand var Praxiteles. Navnlig som
Portrætbilledhugger synes han at være blevet meget
anvendt, bl. a. af Kong Filip af Makedonien.
Ogsaa en Statue af Taleren Isokrates nævntes
i Oldtiden som et udmærket Værk. Sammen
med Bryaxis, Skopas og Timotheos fik han af
Dronning Artemisia af Karien overdraget det
Hverv at udsmykke Gravmælet over hendes
afdøde Ægtefælle Mausolos (Mausoleet i
Halikarnassos). Ogsaa fl. Zeus-Figurer, en Ares og
en Apollo henføres til ham. Mest berømt af
hans Kunstværker var dog i Oldtiden en
Fremstilling i Bronze af Ganymedes’ Bortførelse til
Olympen af Zeus’ Ørn. Et Par Grupper af
Marmor, der sandsynligvis er Efterligninger af
dette Kunstværk, findes i Vatikanet og i
Firenze.
H. A. K.
Leo Diakonos, byzantinsk Historieskriver,
f. omtr. 950. Han ledsagede som Diakon Kejser
Basileios II paa Krigstoget mod Bulgarerne.
Han skrev et hist. Værk om sin Samtid, Tiden
fra 959—975. Der findes deri en Del værdifulde
kulturhistoriske Meddelelser om Bulgarer og
Russere. Det er udg. af Hase (Paris 1819 og
Bonn 1828).
H. H. R.
Leo Grammatikos, byzantinsk
Historieskriver i 11. Aarh., skrev en Verdenskrønike,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
