Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lejlighedsdigte og -taler. - Lejlighedsskat - Lejlænding - Lejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
levende, slaaende, bevingede Ord, der griber
Sindet og mindes. Men ogsaa her gælder det,
at i et Kultursamfund vil der efterhaanden
være vundet en saadan Mængde af Mønstre og
alm. Hjælpemidler, at enhver, der overhovedet
er i Besiddelse af Mod til at tale (en
Temperamentssag, der saa at sige er en
Grundbetingelse for at tale godt), vil kunne gøre det
upaaklageligt, og mange forstaar endog ret vel at
anslaa den rette Tone, den alvorlige ell.
humoristiske, den højtidelige ell. spøgefulde o. s. v.
efter Anledning og Temperament. Der danner
sig visse Mønstre, forsk. til de forsk. Tider,
højtidelige, sentimentale, humoristiske, efter
som det sociale Klima er. I Litt. finder man
ogsaa Bøger som »Vejledning for
Lejlighedstalere«. De er unyttige; de, der har stærk Brug
for dem, kan ikke bruge dem; de, der kan
droge Nytte af dem, læser dem ikke. Som
almindelig Regel kan gælde: tal et rent Sprog,
tal højt (ɔ: dvæl paa Vokalerne), hav en klar
Tankegang med en Understrøm af behersket
Følelse og om muligt oplivet ved en Pointe,
vær kort og vær overbevist om, at der ikke
gives det, der kan bringe dig ud af Fatning.
Det sidste er Hovedsagen, særlig over for en
stor Forsamling. At staa over for en Vrimmel
af lyttende, anspændte Ansigter er et Syn, der
virker imponerende og kræver Mod.
Cl. W.
Lejlighedsskat. Om L. tales der i
Forbindelsen Formue- og L., der er den ubetinget
vigtigste personlige Skat i de danske Købstads-
og Landkommuner. Den indførtes ved
Regulativ af 5. Juli 1803 og Anrd. af 29. Juli 1814 til
Dækning af Udgifterne ved Fattig- og
Skolevæsen og har sit Navn deraf, at den
afpassede Skattens Størrelse efter Skatteydernes
Evne ell. Lejlighed til at betale. Efter Lov af
11. Febr 1863 fik Formue- og L. det
videregaaende Formaal at supplere de nævnte
Kommuners øvrige Indtægter og kom derved til
at tjene som delvis Dækning af alle Kommunens
Udgifter. En betydningsfuld Reform af den
nævnte Skat gennemførtes ved den kommunale
Skattelov af 15. Maj 1903. Der indførtes herved
faste Regler i St i. det, navnlig i
Landkommunerne, tidligere eneraadende Skøn. Hver
Kommune uden for Kbhvn skal efter Loven have sin
Skattevedtægt. M. H. t. Skatteevnen kan det
bestemmes, at Skatten forhøjes under Hensyn
til de Kilder, hvoraf den flyder, saaledes at
der for 1) Kapital ell. bestandige Afgifter, 2)
faste Ejendomme, 3) Pensioner, Livrenter m. m.
og 4) pensionsberettigede Indtægter kan gøres
et Tillæg af indtil henh. 50, 35, 25 og 15 %.
Endvidere skal den saaledes udfundne
Indtægt forhøjes med indtil 25 og nedsættes
med indtil 65 % (ved midlertidige Love
forhøjet til 30 og 70 %). Som
skatteforhøjende personlige Momenter kan nævnes
forholdsvis stor Indtægt, ringe Husstand m. m.,
som skattenedsættende forholdsvis ringe
Indtægt, stor Børneflok, Alderdom, Sygdom m. m.
Indtægter paa indtil 1000 Kr i Købstæderne og
800 Kr paa Landet (senere forhøjet til 1300 og
1000 Kr) kan beskattes efter et frit Skøn, dog
at Skatten ikke helt bortfalder.
C. T.
Lejlænding [’læ^i-], se Bygsel.
Lejr tjener til midlertidig Underbringelse af
Tropper (Mandskab og Heste) og undertiden
ogsaa af Civile (Mænd, Kvinder og Børn). Medens
L. med det sidstnævnte Formaal
(Interneringslejr) kun vil opstaa i Krigstid, vil L. med det
førstnævnte Formaal blive anlagte saavel i
Freds- som i Krigstid. I Fredstid vil L. som
oftest kun finde Anvendelse paa Øvelsespladser,
hvor Mandskabet udlægges i kort Tid, og de
vil da blive byggede enten som Teltlejre,
der hurtig kan opstilles og atter nedtages, og
som kun anvendes, naar Opholdet ikke
strækker sig over mere end 5—6 Uger. eller som
Barakkelejre, der bygges enten af Sten
og Træ — f. Eks. Øvelseslejrene Værløse-,
Sandholm- og Høveltelejren i Kbhvn’s
Omegn —, ell. undertiden udelukkende af Træ,
naar Opholdet hvert Aar strækker sig over fl.
Maaneder. I Krigstid vil L., ogsaa naar de
anvendes til Krigsfanger ell. til Internering, i
Almindelighed blive byggede som
Barakkelejre udelukkende af Træ, eller undertiden
som Hyttelejre, enten byggede af Spær
og Lægter, tækkede med Halm eller i
visse Tilfælde — dog kun naar der er Tale
om Tropper — bestaaende af Jordhytter,
udgravede i Jorden og dækkede af et med Jord
beskyttet Loft af Bjælker, Lægter og Halm ell.
Ris. L.’s Udstyr retter sig i høj Grad efter den
Tid, den paaregnes anvendt; medens man i
Telt- og Hyttelejre vil finde aabne Kogesteder,
aabne Brønde og aabne Latriner, vil
Barakkelejren i langt højere Grad opfylde de
Forordninger, der stilles til en Kaserne, fra hvilken den
i det væsentlige kun vil komme til at afvige
ved sin lettere Konstruktion og en langt
stærkere Belægning (ofte Sengesteder i 3 Etager)
af de enkelte Rum, hvilket Forhold dog ikke
gælder for de i Fredstid anlagte Øvelseslejre,
hvor Belægningen i Alm. vil svare til alm.
Kasernebelægning. For Hestene vil der i Teltlejren
blive anbragt Hestebomme, ved hvilke Hestene
bindes under aaben Himmel, medens der i
Hytte- og Barakkelejre vil blive opført Stalde
af lgn. Beskaffenhed som de andre Bygninger
i den paagældende L. Inden for L., der omgives
med en paa nedrammede Pæle anbragt
Kamperline, anbringes de enkelte Telte,
Hytter ell. Barakker under Hensyn til den taktiske
Inddeling, og der anlægges de nødvendige Veje,
Lejr gader, udbyggede under Hensyn til L.’s
Karakter.
L. har været benyttede fra de ældste Tider.
Grækerne anvendte L., ofte af rund Form, som
forskansedes ved Volde med Trætaarne og
Grave med Palisader. Romernes L., castra, som
altid anvendtes, naar Hæren gjorde Holdt for
Natten, var i Reglen af rektangulært
Grundrids. Den ydre Begrænsning dannedes af en
Vold med foran liggende Grav; ofte byggedes
paa Volden et Brystværn af Palisader, ell. der
opførtes Taarne af Træ. Den egl. Lejrplads
var adskilt fra den ydre Omkreds ved et 65 m
bredt, frit Rum. L. havde 4 Hovedadgange:
porta prætoria paa den mod Fjenden
vendende Side, porta decumana paa den modstaaende
Side samt paa Siderne, til højre og venstre for
disse: porta principalis dextra og sinistra. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
