Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lauvaasen - Lauwers Zee - Lauzanne, de Vaux-Roussel, Augustin Théodore - Lauzun, Antoine Nompar de Caumont - Lauzun, A. L. - Lav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staar ogsaa ved Kørevej i Forbindelse med
Vestre Gausdal.
M. H.
Lauwers Zee [’£å^uvər-’ze.], Bugt af
Nordsøen paa Nordkysten af Holland mellem
Provinserne Friesland og Groningen, optager
Smaafloderne Ee, Lauwers og Reitdiep (Hünze). L. Z.
opstod i 13. Aarh., men fra 1875 har man
paabegyndt dens fuldstændige Udtørring.
N. H. J.
Lauzanne [lo’zan], de Vaux-Roussel,
Augustin Théodore, fr.
Vaudevilleforfatter (1805—77). 1830 debuterede han med
en dram. Spøg, der parodierede Hugo’s
Hernani: Harnali ou la contrainte par cor, og skrev
derefter, mest i Fællesskab med sin
Svigerfader Felix Aug. Duvert (s. d.), over hundrede
Vaudeviller og Farcer af kaad Galskab og
karikaturmæssig Komik, som i lange Tider
beherskede Vaudevillescenerne Palais Royal,
Varietées og Vaudeville. Bl. de mest yndede kan
nævnes: M. Chapolard (1831), Un scandale
(1834), M. et Mme Galochard (1836), Le mari
de la dame de chœurs (1837), La sœur de
Jocrisse (1840), Riche d’amour (1846), Renaudin
de Caen, Le supplice de Tantale (1850), Ce que
femme veut (1864) o. s. v. Francisque Sarcey
udgav et Udvalg: Théâtre choisi de F. A.
Duvert (6 Bd, 1876—78).
S. Ms.
Lauzun [lo’zö], Antoine Nompar de
Caumont, først Greve, siden Hertug af L.,
fr. Hofmand og Officer, f. 1633, d. 19. Novbr
1723. Han kom som ung til Hoffet, hvor han
i høj Grad vandt Ludvig XIV’s Gunst, saa
denne betroede ham betydningsfulde
Officersstillinger. 1670 var der Tale om et Ægteskab
mellem L. og Mlle. de Montpensier, og Ludvig
havde givet sit Samtykke dertil, men det
opsattes, og Prinserne fik da Tid til at hindre
det. Imidlertid fik L. en bitter Fjende i
Louvois, og efter mange Brydninger lykkedes det
denne at fremkalde et Brud mellem L. og
Kongen. L. blev sat i Bastillen 1671 og holdtes
nu fangen i 5 Aar. Saa frigaves han, men var
endnu i 4 Aar forvist. 1688 var han knyttet til
det eng. Hof, og siden vendte han ogsaa tilbage
til Versailles-Hoffet, uden dog at genvinde sin
gl. Stilling. 1692 fik han Hertugtitel.
P. M.
Lauzun [lo’zö], A. L., se Biron.
Lav, Foreninger af Handlende og
Haandværkere, hvis Oprindelse gaar tilbage til
Middelalderen. Indtil Næringsloven af 1857 traadte
i Kraft, var L., paa faa Undtagelser nær,
obligatoriske for enhver selvstændig
Næringsdrivende i Købstæderne. Undtagne fra
Lavstvangen var kun de liberale Erhverv samt de
saakaldte Frimestre. Enhver Haandværkere der
vilde holde Svende, var lavspligtig, og kun
herved erhvervede han sig Ret til at bruge sin
Haandtering i dens fulde Udstrækning.
Foruden i alm. Lovbestemmelser, gældende for alle
L., fandtes den specielt for hver enkelt L.
gældende Ret i den for dette udstedte Skraa. Opr.
var Skraaerne ell. Lavsartiklerne, som de med
en senere Benævnelse kaldtes, forsk. for hvert
Fag. De forfattedes vistnok opr. af L. selv og
fik derpaa Øvrighedens Stadfæstelse. I
Skraaerne optegnedes dog ikke alt, hvad der vedrørte
L., en Del blev ordnet ved Overlevering og
Sædvane, og meget tyder paa, at Skraaerne
først er blevne optegnede og stadfæstede, naar
det p. Gr. a. Stridigheder o. l. har vist sig
nødvendigt at skabe en fast Norm for
Fremtiden. At dette har været Tilfældet, ses ogsaa
af de talrige Tillæg, Skraaerne i Tidens Løb
har faaet, enten i Form af Beslutninger inden
for L, selv ell. i Form af Paalæg fra
Øvrigheden.
L., som Organisationsform, var fælles for
omtrent alle Europas Kulturlande, og deres
Opstaaen og Udvikling falder sammen med en
bestemt social og økonomisk Tilstand i vedk.
Land, nemlig med det Tidspunkt, da Arbejdets
Deling var saa vidt fremskredet, at det kunde
betale sig udelukkende at beskæftige sig med
en enkelt Næringsvej. Efterhaanden som der
kom fl. Udøvere af det samme Fag, sluttede
disse sig sammen, dels af egen Drift for at yde
hverandre gensidig Hjælp og dels efter
Paaskyndelse af Øvrigheden, der derved, samtidig
med at give Udøverne af en bestemt
Haandtering Eneret, sikrede sig Muligheden for at
kunne øve Kontrol med L. og derigennem sikre
Kunderne gode Varer. I denne Tanke — Sikring
af saavel Producentens som Forbrugerens
Interesser og den saa vidt muligt ligelige
Afvejning af begge Parters Rettigheder — ligger
i Lavsvæsenets bærende Idé og den, som holdt
det oppe, saa længe Samfundsforholdene
passede til det.
Lavsorganisationerne var særlig afpasset
efter den haandværksmæssige Teknik og det
lokale Marked. Deres Rettigheder gjaldt, saa
langt Købstadens Jord strakte sig. Kun paa de
alm. Markeder var det tilladt fremmede
Handlende og Haandværkere at falbyde deres
Varer. I en Tid, hvor Samfærdselsmidlerne var
meget lidt udviklede, vil dette i Virkeligheden
sige, at Beboerne i Købstæderne og disses
Oplande var fuldstændig afhængige af L.
Konkurrence var saa godt som umulig, og det er
derfor let forstaaeligt, at Øvrigheden til
Gengæld for L.’s faktiske og reelle Monopol maatte
have Adgang til at øve en ret stærk Kontrol.
Lavsvæsenets Alder er naturligvis forsk. i de
forsk. Lande. I Danmark fremtræder de i
Sammenligning med Tyskland, England og
Frankrig sent. Det hænger sammen med den sene
Fremkomst af de danske Købstæder. I deres
Form er L. i Overensstemmelse med Gilderne
Organisationer, der opstod i de ældste
Købstæder, dels med religiøst, dels med selskabeligt
Formaal og som delvis Erstatning for det Værn,
den naturlige Slægt ikke altid kunde yde i
Købstaden. Som specielle Handels- og
Haandværkslav har de næppe bestaaet før i 14. Aarh.,
og det er egl. først i 15. Aarh., at
Blomstringstiden for disse falder.
Ved Siden af deres sociale Bet. har L. særlig
haft økonomisk Bet. Tillige optræder de som
Understøttelsesselskaber i Tilfælde af Sygdom
og Død, har fælles Selskabelighed og
Gudstjeneste o. s. v.
L.’s Forfatning var i de ældste Tider
forholdsvis ringe udviklet, og der synes opr. ikke
at være beredt den ny indtrædende særlige
Vanskeligheder for Optagelsen. Om nogen
faglig Prøve bliver der først senere Tale, og der
forlanges kun Betaling af den een Gang
fastsatte Igang. Denne bestod dels i Penge og dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
