Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lausanne - Lauscha - Lausigk - Lausitz - Lausitzer Gebirge - Lautaret - Lautenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Kantonsmuseet og Musée Arlaud) og fl. vidensk.
og almennyttige Selskaber. Den ikke særlig
betydelige Industri beskæftiger sig med Jernstøberi,
Maskin-, Tobaks- og Chokoladefabrikation,
Bryggeri; den mere betydelige Handel understøttes
af 2 Banker. Byen ligger meget smukt, og
Fremmedbesøget er som Følge deraf meget stort.
Der findes i L. c. 100 Pensionater, hvor talrige
unge Mænd og Kvinder fra hele Jorden
modtager Undervisning. L. er et betydeligt
Jernbaneknudepunkt, hvorfra udgaar Linier til
Neuchâtel og Fribourg—Bern. Den er Station paa
Ringbanen omkr. Genfer-Søen.
L., det romerske Lausonium, blev sandsynlig
grundlagt i Beg. af 6. Aarh. og blev allerede
590 Sæde for Biskopper, der flyttede hertil fra
det forfaldne Aventicum. 1536 erobrede
Bernerne Waadt, fordrev Biskoppen og Domkapitlet
og indførte Reformationen. 1798 blev L.
Hovedstad i Kanton Léman eller, som den kaldes fra
1801, Vaud. 1922—23 afholdtes i L. en
Konference, hvor der behandledes Mindretallenes og
Fremmedes Rettigheder i Tyrkiet samt det
gr.-tyrk. Grænsespørgsmaal. (Litt.: Blanchet,
L., dès les temps anciennes [L. 1866]).
N. H. J.
Lauscha [’la^u∫a], Flække i Republikken
Sachsen-Meiningen, Einheitsstaat Thüringen, i
en snæver Dal i Thüringerwald ved L. og
Jernbanelinien Sonneberg—L., (1910) 5821 Indb.
Betydelig Porcelæns- og Glasindustri, bl. a. Perler
og Glasøjne. Skole for Porcelænsmalere og
Glaspustere. Første Glasværk, det ældste i
Thüringerwald, anlagdes 1597 og gav Anledning til
L.’s Opstaaen.
N. H. J.
Lausigk [’la^uzek]. By i Sachsens
Kreishauptmannschaft Leipzig ved Jernbanelinien
Leipzig—L.—Chemnitz, (1910) 3433 Indb.
Fabrikation af Plys og Filtvarer, Brunkulsgruber. I
Nærheden ligger Hermannsbad med
Mellemeuropas stærkeste Jernvitriolkilde.
N. H. J.
Lausitz [’la^uzets], lat. Lusatia, gl. Landskab
i Mellemtyskland, gennemstrømmes fra S. til N.
af Spree og Neisse, og deles i de to til hinanden
grænsende Lande, Nieder-L. (5940 km2) og
Ober-L. (6838 km2).
Ober-L., der først ved Slutn. af 15. Aarh.
benævnes med dette Navn, omfatter den
sachsiske Kreds Bautzen og af Schlesien omtr. den
Del, der ligger V. f. Queis. Siden 7. Aarh.
beboedes dette frugtbare Land af den slaviske
Stamme Milzenerne. Ved Slutn. af 10. Aarh.
blev det undertvunget af Markgreverne af
Meissen og indlemmet i det tyske Rige. Omkring
Stamborgen Budissin opstod Landets Hovedstad,
og Landet selv benævnedes nu Gau Milska eller
Gau Budissin, senere Land Budissin. 1002 blev
det erobret af Polens Fyrste Boleslav Chrobry,
men kom 1046 atter under det tyske Rige og
Markgreverne af Meissen. 1076—1136 stod
Landet under Böhmen, til hvis Hertuger det var
blevet skænket af Kejser Henrik IV, kom
derefter atter en kort Tid under Meissen, indtil
Kejser Frederik I gav det som Len til Kong
Vladislav af Böhmen. Under denne anden
bøhmiske Periode skete den store Indvandring fra
V. af Tyskere, der dels omdannede gl. slaviske
Flækker (som Kamenz, Löbau, Görlitz og
Lauban) til tyske Byer, dels lagde Grunden til ny
Byer og saaledes paabegyndte Landets
Germanisation. 1253—1319 udgjorde L. en Del af
Brandenburg, til hvis Markgreve det var skænket
som Medgift. I Aarene indtil 1346 tilfaldt
Ober-L. fuldstændig Kongeriget Böhmen. I det
nævnte Aar dannedes de 6 Byers Forbund,
Sechsstädteland, der lidt efter lidt naaede en med
Adelen jævnbyrdig Stilling. Under
Husitterkrigen holdt Ober-L. sig til det katolske Parti og
anerkendte derfor 1467 ligesom Nieder-L. Kong
Matthias af Ungarn for deres Landsherre. Paa
denne Tid indførte nu det ung. Kancelli
Benævnclsen Nieder-L. for den nordlige lavere Del af
Landet, Ober-L. for den sydligere højere Del.
1490 blev Ober-L. atter forenet med Böhmen
og antog snart Reformationen. Under den
schmalkaldiske Krig mistede de 6 Stæder alle
deres Rettigheder. I Trediveaarskrigen
undertvang Kurfyrst Johan Georg I af Sachsen med
Vaabenmagt begge L. og beholdt dem ved
Freden i Prag 1635.
Nieder-L. har sit Navn af den slav.
Stamme Lusici, som boede fra Bober og Oder i Ø.
indtil hen imod Schwarze Elster i V. og 963
blev indlemmet i det tyske Rige, i Beg. som
en Del af den saakaldte Ostmark. Under
hyppige Omskiftelser kom det 1136 en Tid lang
under Meissen og 1303 under Brandenburg.
1370 blev det fuldstændig afstaaet til Kejser
Karl IV og inddraget under den bøhmiske
Statsstyrelse og deler herefter næsten
fuldstændig Skæbne med Ober-L. 1815 kom Nieder-L. og
Halvdelen af Ober-L. fra Sachsen under
Preussen. Nieder-L. har 51670O Indb., hvoraf 35000
Vender, og danner de brandenburgske Kredse
Luckau, Sorau, Guben, Lubben, Calau,
Spremberg og Cottbus. Det østlige Ober-L. har et
Areal af 3400 km2 med 253000 Indb., hvoraf
32000 Vender, og danner de Schlesiske Kredse
Gölitz, Rothenburg, Hoyerswerder og Lauban.
Det sachsiske Ober-L. har et Areal af 2300
km2 med 300000 Indb., hvoraf 50000 Vender, og
danner Hovedbestanddelen af
Kreishauptmannschaft Bautzen, der endnu har bevaret nogle
Særrettigheder. (Litt.: Th. Scheltz,
»Gesamtgeschichte der Ober- und Niederlausitz«
[1. Bd, Halle 1847, 2. Bd, Görlitz 1882]; J.
Köhler, Gesch. d. Oberlausitz« [Görlitz
1867—68]; Bachmann, »Die Wiedervereinigung
der L. mit Böhmen« [Wien 1882]).
N. H. J.
Lausitzer Gebirge [’la^uzetsər-gə’bergə], i
videre Bet. hele Bjerglandet Ø. f. Elben indtil
dennes Biflod Iser mod S. samt Meissen og
Görlitz mod N., i snævrere Bet. Bjergene S. f.
Zittau, der i Jeschken SV. f. Reichenberg naar
1013 m og i Lausche 792 m. Den nordlige Del,
et Granitomraade, omslutter et Tertiærbækken
med mægtige Brunkulslejer.
N. H. J.
Lautaret [lota’ræ], 1) Pas i
Dauphiné-Alperne paa Vejen Grenoble—Briançon. 2075 m. 2)
Pas i Cottiske Alper, 2875 m, mellem
Chabrières Dal i Frankrig og Varaita Dalen i Italien.
Kun en Sti fører over.
N. H. J.
Lautenburg [’la^utənbork], By i den
sydøstlige Del af tidligere preuss. Prov.
Vestpreussen, Polen, ved Lautenburger See, (1910) 4003
mest kat. Indb. Mølledrift, Jernstøberi,
Maskinfabrikation og Bryggeri. L. besøges som
Luftkursted.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
