Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurier, Wilfrid - Laurin, Dværgkongen - Laurin (d. s. s. Laurostearin) - Laurin, Karl Gustaf Johannes og Torsten Olof - Laurinol - Laurinsyre - Laurion - Lauriston, Jacques Alexandre Bernard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Boerkrigen vandt han Yndest bl.
Storrigets Imperialister; men da der fra deres Side
arbejdedes for snævrere forfatningsmæssig
Forbindelse mellem Hovedland og Kolonier og
for en fælles Toldordning, viste det sig, at L.
ingenlunde var Imperialist i den Forstand. Paa
Rigskonferencerne hævdede han sin Stats fulde
Selvbestemmelsesret; Krigsmagten, som han
var meget interesseret for, skulde være til dens
egen Raadighed, og han ønskede ikke at
prisgive den beskyttede kanadiske Industri. En
Toldtraktat, han aftalte med de forenede
Stater 1911, stødte imidlertid baade dennes Mænd
og de egl. imperialistisk sindede, der samledes
i det konservative Parti, og desuden en Del af
de fr. Nationalister, der stedse havde været
kølige over for Imperiet, men nu paa den
anden Side frygtede for at denationaliseres
sydfra. Trods Støtte fra de Liberale i Vestens
Agerlande besejredes da L.’s. Politik ved de alm.
Valg s. A. Under Verdenskrigen indtog L. atter
en Mellemstilling, ivrig for Kampen mod
Tyskland ligesom det konservative Regeringsparti,
men Modstander af dettes Værnepligtsprogram,
fordi de fr. Kanadiere gennemgaaende ikke
onskede at deltage i Kampen. Støttet paa disse,
men forladt af mange engelsktalende Liberale
fra Vesten overvandtes han atter i
Valgkampen 1917 af den nydannede unionistiske
Koalition; men den Kløgt og Besindighed, hvormed
han optraadte i Modgang som i Medgang,
bevirkede, at hans Anseelse ved hans Død var
saa stor som nogensinde. (Litt.: I. S.
Willison, Sir Wilfred L. and the liberal party, I—II
(Toronto 1903]).
P. L. M.
Laurin, Dværgkongen, dansk Folkebog;
se Didrik af Bern.
Laurin, d. s. s. Laurostearin.
Laurin, 1) Karl Gustaf Johannes,
sv. Kunsthistoriker og Litterat, f. 19. Septbr
1868 i Sthlm. L., der efter
Universitetsstudierne knyttedes til P. A. Norstedt och söners
Forlag, viste tidlig sin brændende Interesse for
Billedkunst og sin Evne til at brede
Forstaaelsen af dens Værdier ud i Folket gennem
populariserende Skr, Lærer- og
Foredragsvirksomhed; lydhør for Tidens Rørelser og gennem
Rejser sjælden fortrolig med Kunsten lige til
dens allernyeste Foreteelser har han holdt
Læseverdenen à jour med de skiftende
Aandsstrømninger. 1897 stiftede han en Forening til
Skolers Udsmykning med Kunst (»Kunsten i
Skolen«). Bl. hans mange Skr kan nævnes
Brochurerne »Konsten i skolan« og »Konsten
i hemmet« (1899), Billedværket »Kulturhistorisk
Bilderbok« (1905), »J. F. Millet« (1907),
»Skämtbilden och dess historia i konsten« (1908, 3.
Opl. 1918), sv. og alm. Kunsthistorier (sidste,
udstyret med rigt og nyt Billedstof, oversat paa
Dansk), »Sverige genom konstnärs ögon« (1911,
overs. paa fl. Sprog) o. s. fr. Broderen 2)
Torsten Olof, f. 1875, Vicedirektør i P. A.
Norstedt och söner, har som Samler af
moderne sv. Kunst og paa mange andre Maader
haft Bet. for Kunstlivet.
A. Hk.
Laurinol, se Kamfer.
Laurinsyre, C12H24O2 ell. C11H23.COOH, er
en fed Syre, der findes som Glycerid i mange
Fedtstoffer og som Cetylæter i Hvalrav
(Spermacet). Den fremstilles ved Forsæbning af
Laurbærolie med meget stærk Kalilud,
Sønderdeling af den derved dannede Sæbe med
Saltsyre og Destillation af den frigjorte Fedtsyre
under formindsket Tryk, indtil Destillatet
stivner hurtig. Efter Rektifikation danner L. en
perlemorglinsende, bladet krystallinsk Masse,
der smelter ved 43,6°, og som i smeltet Tilstand
har Vf. 0,8750; ved 100 mm’s Tryk koger den
ved 227,5°. Dens Alkalisalte er temmelig
letopløselige i Vand, men tungtopløselige i
Vinaand. De øvrige Salte er særdeles
tungtopløselige i Vand.
(O. C.). R. K.
Laurion (gr. Λαύριον), den sydøstlige,
indtil c. 350 m høje, imod Havet som en Halvø
fremskydende Del af Attika og særskilt de der
liggende Bjergværker. Bjergarten er
krystallinske Lag og Kalksten med sølvholdig Blymalm.
Udnyttelsen heraf, navnlig Udvindingen af Sølv,
er meget gl, muligt dreves den tidligst af
Fønikere. I senere Tid var Terrainet Athens
Statsejendom, men udnyttedes af et stort Antal
Privatmænd, der hver havde en Lod i en Art
Fæste, mod en Indløsningssum og en aarlig
Afgift paa 1/24 af Udbyttet. Heraf afholdtes
alle de alm. Statsudgifter; yderligere kunde til
hver Borger udbetales et aarligt Beløb, i 5.
Aarh. 10 Drachmer (i Sølvværdi c. 7 Kr, efter
den daværende Købeevne et fl. Gange større
Beløb). Særlig Fart tog Udnyttelsen, efter at
man 484 f. Kr. havde fundet et meget rigt
Sølvleje. Themistokles gennemførte 489—88, at
Udbetalingen til Borgerne ophørte, og den
derved frigjorte Sum anvendtes til Bygning af
aarlig 20 Krigsskibe, hvorved denne Indtægt fik
indgribende Bet. for Athen.
Med skiftende Udbytte fortsattes Driften til
den alexandrinske Tid, da Sølvet sank i Værdi
mod Guld, og Driften blev lidet rentabel; ved
Oldtidens Slutning var den helt opgivet. Den
var med Oldtidens Metoder for kostbar. Der
arbejdedes i Skakter og Minegange; Slaver
slæbte Malmen ud og bankede Metallet fri med
Jernkøller. Fra 1860 genoptoges Driften ved et
fr. Selskab. Man bearbejdede fortrinsvis de
mægtige Affaldsbunker for at udvinde de
tidligere værdiløse Stoffer, Bly, Mangan, Galmej
(Zinkmalm), og Driften blev hurtig meget
lønnende. En Proces 1869—73 endte med, at
Selskabet solgte sine Rettigheder for 11 1/2 Mill.
frc. Snart efter dannedes et gr. og et nyt fr.
Selskab, senere fl. a., til Stedets Udnyttelse.
Paa Terrainet ses endnu i de antikke Værker
c. 2000 Skakter og Stoller. — Navnet L. er dels
bevaret i en lokal Betegnelse, Legrana, dels
er det Navn paa Stedets Havneby (ogsaa
kaldet Ergastiri, Værkstederne), med 5—6000 Indb.
H. A. K.
Lauriston [låri’stå], Jacques
Alexandre Bernard, Marskal af Frankrig, f. 1768,
d. 1828. L. sluttede paa Militærskolen Venskab
med Bonaparte og kæmpede som ung Officer
i Nordfrankrig 1792—95, i hvilket Aar han blev
Oberst. Efter at have været Adjutant hos
Bonaparte 1800 blev han anvendt til forsk.
diplomatiske Sendelser, bl. a. til Danmark 1801,
hvor han deltog i Kampen mod den eng.
Flaade. 1805 udnævntes han til Divisionsgeneral,
deltog derefter i Felttoget i Østerrig s. A. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
