Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lauremberg, Johann Willumsen - Laurencie, Lionel de - Laurens - Laurens, Henry og John - Laurens, Jean Paul og Paul Albert og Jean Pierre - Laurens, Jules Joseph Augustin - Laurent, Auguste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa L.’s Skæmtedigte er »Om Menniskens
Idræt, Vandel oc Maneere i disse Dage«, »Om
almodiske Klædedract«, »Om formænget oc
beblandet Sprog oc Tituler«, »Om Poëterie oc
Rimdicten«. Disse Satirer er af den
allergroveste Art og viser L.’s konservative
Vedhængen ved de gl. Sæder og hans Utilfredshed
med de ny Moder. (Litt.: L. Daae, »Om
Humanisten og Satirikeren J. L.«
[Universitetsprogram, Kria 1884]; Fire Skæmtedigte i dansk
Overs. fra 1652 med Indledning og Noter
udgivne for Universitets-Jubilæets danske
Samfund af J. Paludan [Kbhvn 1890]).
P. L-n.
Laurencie [lårã’si], Lionel de, fransk
Musikforf., f. 24. Juli 1861 i Nantes, var Elev
af Paris’ Konservatorium, navnlig af
Bourgault-Ducoudray, og opgav en Statsstilling for
at hellige sig ganske til Musikvidenskab. Han
har været Medarbejder ved Revue musicale,
Courier musical etc., holdt hist. Foredrag og
særlig udg. en Rk. Skr, som La légende de
Parsifal et le drame musical de Rich. Wagner,
España, Le gout musical en France, Rameau
(i Musiciens célèbres), Les bouffons etc.
W. B.
Laurens [’£å.rəns], Laurenstown, By i
U. S. A., Stat South Carolina, ligger 79 km NV.
f. Columbia. (1918) 8000 Indb. L. er Centrum
for et rigt Bomuldsdistrikt.
G. Ht.
Laurens [’£å.rəns], 1) Henry, nordamer.
Statsmand fra Sydkarolina (1724—92). L.
uddannede sig i London til Købmand og levede
som saadan i Charleston til 1771; derefter
rejste han 3 Aar i Europa. Hans frisindede
Anskuelser, som han endnu tidligere havde
givet Bevis paa, bragte ham til allerede 1774 at
slutte sig til Koloniernes
Uafhængighedsbestræbelser. 1776 kom han som Ombud fra
Sydkarolina til Kongressen og var 1777—78 denne
Forsamlings Formand. Derefter vilde han
drage til Holland i et diplomatisk Ærinde, men
blev undervejs opsnappet af Englænderne og
sad en Tid i Tower. 1781 blev han frigivet og
undertegnede sammen med Franklin og Jay
Fredspræliminarierne i Paris 1782.
2) John, nordamerikansk Frihedshelt,
foregaaendes Søn (1756—82), blev opdraget i
England. 1777 vendte han tilbage til Hjemlandet
og sluttede sig til Frihedskampen. Som
Stabsofficer og Sekretær hos Washington vandt han
dennes særlige Fortrolighed. P. Gr. a. sin
glimrende Tapperhed fik han Tilnavnet
Revolutionens Bayard. 1780 blev han af Washington
sendt til det fr. Hof for at ægge dette til at
hjælpe Amerika med større Kraft. Derefter
deltog han igen i Krigen og faldt ved
Combatee Ferry.
E. E.
Laurens [lå’rã], 1) Jean Paul, fr.
Historiemaleri f. 29. Marts 1838 i Fourquevaux,
d. 23. Marts 1921. Efter en Læretid paa
Toulouses Kunstskole arbejdede han i Paris under
Cogniet og Bida. Allerede i hans første større
Arbejder, »Cato’s Død« (1863), »Tiberius’ Død«
o. a,, antydes de markerede Træk, der præger
lians Kunstnerfysiognomi: en tung og alvorlig
Kunst, der opsøger Historiens pinligste
Tildragelser, og koldt og saglig dvæler ved Dødens
og Ligenes Uhygge, med Omhu for gennem nøje
gennemført Tidskolorit at give
Troværdighedspræg, med Magt, dér tvinger Gysen: ind i
Beskuerens Sind, og med en Kolorit, hvis mørke,
graa og sorte (om ældre sp. Kunst mindende)
Toner støtter Billedets Stemning. Som i sin
Tid Delaroche har han slaaet Billedformen for
en Rk. hist. Begivenheder fast i Publikums
Bevidsthed. Det Arbejde, hvormed han først slog
ret igennem, var det uhyggelige »Hertugen af
Enghien’s Drab« (1872, Mus. i Alençon), en lgn.
Fremstilling: »Kejser Maximilian’s sidste
Øjeblikke« (Moskva-Mus.) er fra 1882. Til hans
berømte Ligbilleder hører »Formosus og Stefan
VII« (ɔ: Rettergangen mod Pave Formosus’
opgravede Lig), »Francisco de Borja ved
Isabella af Portugals Sarkofag« (1876), det store
»Den østerr. Generalstab viser Marceau’s Lig
sin Hyldest« (Salonens Æresmedaille 1877, L.’s
mest populære Arbejde) og »Interdiktet« (Mus.
i Havre). Fra 1875 er »Robert den Frommes
Ekskommunikation«, der ligesom »Befrielsen af
de Indemurede i Carcassonne« (fra
Albigensertiden, 1879) tilhører Luxembourg-Mus.; i
Kirken Notre Dame des Champs findes »S. Bruno
afviser Roger af Kalabriens Gaver« (1874). L.
har ogsaa, med mindre Held, behandlet forsk.
Begivenheder af den evangeliske Historie:
»Kristus jages ud af Synagogen«,
»Bethesda-Dammen« (1873, Mus. i Toulouse) m. m.,
Genoveva-Legenden, bl. a. i Billeder i Pantheon. Blandt
hans Portrætter kan nævnes Selvportrættet for
Uffizi (1887) i Firenze; fra de senere Aar:
»Chrysostomos prædiker for Kejserinde
Eudoxia« (1893), »Pave og Kejser« (1894),
»Republikken proklameres »1848« (1902), »Jeanne
d’Arc«, Triptychon i Tours Hotel de Ville,
»Beethoven« (1908), »Torturscene« (1911) m. v.
Paa Salonen 1920 det smukke Portræt af Mme.
J. P. L. og Dobbeltportrættet Justinien et
Théodora. L. har ogsaa virket som Illustrator.
1891 blev han Medlem af Akademiet. (Litt.:
F. Fabre, Le roman d’un peintre [1878]; Jul.
Lange, »Billedkunst«: »J. P. L. og
Ligbillederne«, S. 334; Gazette d. beaux-arts [Febr
1899]). 2) Paul Albert L., foreg.’s Søn, f.
1870, har bl. a. malet »Sirene« (1897), Portr. af
Faderen (1899), »Entrance« (1900, de to sidste
i Luxembourg-Mus.), Kunstnerens Hustru (1901),
»Diana« (1910, Staden Paris’ Samling). — 3)
Jean Pierre, sidstn.’s Broder, f. 1875, har
især malet Fiskertyper.
A. Hk.
Laurens [lå’rã], Jules Joseph
Augustin, fr. Maler, Litograf og Gravør, f. 26.
Juli 1825 i Carpentras (Vaucluse), d. Juni 1901.
L. blev oplært i Kunst af Broderen,
Kunstdilettanten og Forf. J. J. Bonaventura
L. (1801—90, efter hans Død udkom Une vie
artistique: J. J. B. L., sa vie et ses œuvres
[Carpentras]) og af P. Delaroche. Studierne fra
en 3-aarig Rejse paa Statens Bekostning
1846—49 i Persien og Tyrkiet udnyttede han i en
Mængde Malerier (især i Vandfarve), af hvilke
»Bjerget Vann i Kurdistan« (1881) kom til
Luxembourg-Samlingen, og til dygtige
Illustrationer til Værket Voyage en Turquie et en
Perse (1854—60). Størst Anseelse vandt han
dog ved sine Litografier, for en stor Del efter
andre Kunstneres Værker. Han raderede ogsaa.
A. Hk.
Laurent [lå’rã], Auguste, fr. Kemiker, f.
1807 i La Folie i Nærheden af Langres, d. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
