Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laube, Heinrich - Laubenheim - Lauchhammer - Lauchstedt - Laud. - Laud, William - Lauda - Laudabilis - Laudal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som han ledede i 3. Aar. 1870 flyttede han igen
til Wien, søgte og fik Koncession (1871) til at
oprette et nyt Teater (vistnok mest for at
konkurrere med »Burg«), som han aabnede 1872
og ledede (med et Aars Afbrydelse 1874—75)
indtil 1879, da han trak sig tilbage til
Privatlivet. Lige til sin Død var han dog virksom
som Roman- og Novelleforfatter. Sin
Virksomhed ved Burgteatret har han forsvaret i: »Das
Burgtheater, Beitrag zur deutschen
Theatergeschichte« (1868), en Apoteose af hans egen
Teaterledelse. Endvidere udgav han: »Das
norddeutsche Theater« (1872) og »Das Wiener
Stadttheater« (1875). Af hans Dramaer kendes
i vore Dage »Struensee« (1847), »Rokoko«
(1846), »Die Karlsschüler« (1847), »Montrose«
(1859), »Der Statthalter von Bengalen« (1867).
»Böse Zungen« (1868), »Dramatische Werke«
(13 Bd, 1845—75; »Volksausgabe« i 12 Bd,
1880—92), »Ges. Schr.« (16 Bd, 1875—80; ny Udg.
1908). Som Personlighed og Dramaturg var L.
ensidig, men en Hersker paa sit Omraade,
erfaren, bestemt og myndig som faa — alt i
alt en Mand. Af hans Romaner maa ganske
særlig fremhæves: »Der deutsche Krieg« (9
Bd, 1865—66, 3. Opl. 1867—68). (Litt.: J.
Proelsz, »Das junge Deutschland« [1892];
Geyer, »Das junge Deutschland und die
preussische Zensur« [1900]; Houben, »H.
L.« [1906]).
(C. A. N.). C. B-s.
Laubenheim [’la^ubənha^im], Flække i den
hessiske Prov. Rhin-Hessen 5 km SØ. f. Mainz
ved venstre Bred af Rhinen og ved
Jernbanelinien Mainz—Worms, har (1910) 2054 Indb. og
er kendt for sin Vin. Der findes en gl
Tempelherrekirke.
N. H. J.
Lauchhammer [’la^ukhamər], Jernværk i
Preuss. Regeringsdistrikt Merseburg, Sachsen,
ved Schwarze Elster. Her er
Emaileringsanstalt, Jern- og Bronzestøberi. Værket
grundlagdes 1725 og blev 1872 Aktieselskab; det
beskæftiger c. 3600 Arbejdere.
N. H. J.
Lauchstedt [’la^uk∫tæt], By i preuss.
Regeringsdistrikt Merseburg, Sachsen, ved Saales
Biflod Laucha. (1910) 2079 Indb. Her er et Slot,
et kgl. Teater samt en
Landbrugs-Forsøgsstation for Univ. i Halle. Maltfabrikation og
Ølbryggeri. L. var i 18. Aarh. et meget besøgt
Badested p. Gr. a. en Jernkilde.
N. H. J.
Laud., Forkortelse af Laudabilis.
Laud [£å.d], William, Ærkebiskop af
Canterbury, f. 7. Oktbr 1573, henrettet 10. Jan.
1645, var først Kapellan hos Jarlen af
Devonshire, steg siden til Biskop og fik stor
Indflydelse paa Buckingham, gennem hvem han kom
i Berøring med Karl I. Denne fandt i L. en
Mand, hvis Anskuelser stemte overens med
hans egne, og benyttede snart hans Raad i alle
Spørgsmaal vedrørende Kirken. 1628 blev L.
Biskop i London; 1629 Kansler for
Universitetet i Oxford og 1633 Ærkebiskop i Canterbury
og var fra den Tid af enevældig i den eng.
Kirke, hvor han med Kraft og Strenghed søgte
at gennemføre Ensartethed paa alle Omraader.
Men dette vandt ikke Bifald hos det eng. Folk,
idet man var bange for, at hans Bestræbelser
for Enhed skulde føre til en Genforening med
Romerkirken. Dette var han dog langt fra at
ønske og søgte at forsvare sig mod
Beskyldningen for Papisteri. Da han ogsaa vilde indføre
sine Ideer i Skotland og stræbte at faa
gennemført en ny Liturgi i Overensstemmelse med
den eng., gjorde Skotterne Oprør, og Kongen
maatte indkalde det eng. Parlament. Da dette
imidlertid ikke vilde bevilge de fornødne
Penge, men raadede til Fred med Skotterne, blev
det opløst efter 3 Ugers Forløb; dog blev
Gejstlighedens Konvokation siddende, hvorfor man
gav L. Skylden, og han benyttede Lejligheden
til at faa vedtaget ny Kirkelove, hvori det
udtaltes, at det var en Dødssynd at sætte sig op
mod Kongen. Fra nu af betragtedes L. som
Ophavsmand til alt ondt, og da det lange
Parlament traadte sammen (1640), blev han
anklaget for Højforræderi og sat i Tower,
hvorfra han saa sin Ven Strafford’s Henrettelse
(1641). Sagen mod ham trak ud, da
Parlamentet ikke ansaa ham som Strafford for
umiddelbar farlig. Først 1644 blev han stillet for
Overhusets Domstol, og da dette syntes uvilligt til
at domfælde ham, blev der indbragt en
Ordinance of Attainder, som til sidst blev
gennemført, hvorefter han henrettedes. L. var en
Autoritetens Mand og en Hader af al Uorden;
han mente, at strenge Straffe var nødvendige,
og haandhævede Kirkelovene uden Persons
Anseelse. Men i sin Stræben efter ydre
Ensartethed i Kirken saarede han mange Menneskers
religiøse Følelse, idet de netop vilde bort fra
al den tomme Udvorteshed, som havde været
dem forhadt i den kat. Kirke. (Litt.: Laud,
Works. udg. i Library of Anglo-Catholic
Theology [7 Bd, Oxford 1847—60]; Life of Laud by
»A Romish Recusant« [Lond. 1894]; A. C.
Benson, William Laud, sometime Archbishop of
Canterbury [London 1898]; H. Bell,
Archbishop Laud and priestley government [Lond.
1905]).
C. S. C.
Lauda, den Lovsang, som synges ved
Slutningen af Vesper.
Laudabilis, rosværdig, som
Eksamenskarakter = første Karakter, hvortil saa kan tilføjes
præ ceteris, egregie e. l., det er: »med
Udmærkelse«.
Cl. W.
Laudal [lä^uda.l] (Løvdal), Herred,
Lister og Mandal Politimesterdistrikt, Vest-Agder
Fylke, 97,7 km2 med (1920) 724 Indb., udgøres af
L. Sogn af Holme Præstegæld; det omgives af
Bjelland, Grindum, Finsland, Øislebø og Nordre
Undal Herreder. L., der ved kgl. Resol. af 9.
Febr 1898 udskiltes af det tidligere Øislebø og
L. Herred, er et Indlandsherred, liggende
væsentlig paa venstre Side af Mandalselvens
nedre Løb og paa begge Sider af den fra V.
kommende Laudalselv; det er opfyldt af
skovbevoksede Fjelde og Aaser, der uden at hæve
sig til betydeligere Højder danner
sammenhængende Partier og Hejstrækninger; det
gennemskæres af Mandalen, der i den nordre Del
er trang, men efter Sammenløbet med
Laudalen udvider sig til en bred Dal med store
Skovmoer og adskillig Bebyggelse. Agerbrug og
Fædrift er Hovednæringsvejene, og ogsaa
Skovdriften er af Bet., om end Skovene er stærkt
huggede; af det samlede Areal er 8 km2
dyrket Mark, 45,3 km2 Skov og Resten Udmark,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
