Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassen, Vilhelm Herman - Lassen, Wilhelm - Lasser von Zollheim, Josef - Lasso - Lasso, Orlando - Lasson, Peder Carl - Lasson, Per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Ministeriernes Embedsmænd og den aarlige
Hædersgave for Veteranerne fra Treaarskrigen
1848—50. Ogsaa indbragte han Forslagene om
en ny Toldlov med de dertil hørende Forslag
om Sukker- og Spiritusbeskatning samt om
Arveafgifterne, og 1907 tillige den store
Lønningslov for Tjenestemændene ved Post-, Telegraf-
og Toldvæsenet, samt ved Statsbanerne, men
oplevede ikke at se dem vedtagne. — Hans
Enke Marie L., f. 14. Jan. 1864, d. 21. Jan.
1921, hvem han havde ægtet 1886, fortsatte efter
hans Død Udgivelsen af »Aalborg Amtstidende«
i samme Aand, som han selv ledede Bladet, og
tog levende Del i det offentlige Liv. Hun blev
1917 Borgerrepræsentant i Kbhvn og tillige
Medlem af Hovedbestyrelsen for den sønderjyske
Fond og valgtes 1920 til Landstinget, hvor hun
var Formand i Udvalget for Loven om
Værgeraadsforsorg.
E. E.
Lassen, Wilhelm, norsk Genealog, f. 2.
Oktbr 1815 i Gran, hvor Faderen var
Sognepræst, d. 16. Febr 1907 i Kria, gik efter jur.
Eksamen 1837 Departementsvejen og tog 1881
Afsked som Bureauchef. Som den første
Faggenealog i Norge vandt han et anset Navn. Med
uendelig Flid gennem mere end 70 Aar
indsamlede han et betydeligt genealogisk Materiale,
omfattende det hele Land, og ydede heraf
Samtidens norske og danske Forskere og Forf. den
beredvilligste Hjælp. Heri fik han sin største
Bet. 1868 udgav han »Norske Slægter«, et første
Bd paa Litr. A af et planlagt stort
Stamtavleværk, som ikke blev fortsat; 1881 »Studenterne
fra 1831« og 1901 »Wibe og Lund« — alt
vidnende om L.’s grundige Kundskaber og
Nøjagtighed. Han testamenterede sine Samlinger
til Rigsarkivet. (Litt.: »Norsk hist. Videnskab
1869—1919« [Kria 1920]).
S. H. F.-G.
Lasser von Zollheim [’lasər-fån-’tsålha^im],
Josef, Friherre, østerr. Statsmand (1815—79),
indtraadte 1839 i Statstjenesten og var ansat
ved Kammerretten i Wien, da han Sommeren
1848 valgtes til den ny østerr. Rigsdag. Han
blev Medlem af Forfatningsudvalget og
kæmpede ivrig imod de føderalistiske Planer, samt
havde væsentlig Del i Bøndernes Frigørelse.
1849 blev han Ministerialraad og 1859
Afdelingschef i Indenrigsministeriet. Da Østerrig Oktbr
1860 vendte tilbage til den konstitutionelle
Statsordning, blev han Justitsminister, og Febr 1861
overtog han Ledelsen af den politiske
Forvaltning indtil Juli 1865; i denne Stilling virkede
han for Gennemførelse af en Helstatsforfatning.
1867 valgtes han til Rigsraadets Underhus og
blev n. A. Statholder i Tyrol, hvor han havde
at kæmpe imod det klerikale Flertal, men fik
Afsked Oktbr 1870, fordi han i Underhuset
havde stemt imod Ministeriet Potocki. Novbr 1871
blev han Indenrigsminister og gennemførte
1873 den ny Valglov; afgik Juli 1878 og blev
livsvarigt Medlem af Herrehuset. 1868 var han
blevet Friherre.
E. E.
Lasso (sp. lazo, af lat. laqueus), en Slynge;
der især af forsk. amer. Folk (Araukanere og
Hyrdebefolkningen i det romanske ell. tidligere
romanske Amerika) anvendes paa Jagt og ved
Pasning af det halvvilde Kvæg. L. synes
indført af Spanierne sammen med Hesten. Den
bestaar af en henved 12 m lang, flettet Snor af
Læder, Plantetrævler ell. Hestehaar. I dens
ene Ende er anbragt en Ring, gennem hvilken
den anden Ende er stukket, saa at der dannes
en Rendeløkke; den fri Ende fæstes ved
Sadelen. L. anvendes i Amerika kun til Hest.
Naar den er slynget ud, kaster Rytteren Hesten
om og galopperer bort i modsat Retning. Idet
L. voldsomt strammes, rives det fangne Dyr
bedøvet og halvkvalt omkuld. Uden for Amerika
bruges L. af Lapperne og mange sibiriske
Stammer ved Vogtning af Rensdyrhjorden, og
den kendes baade fra assyriske og oldægyptiske
Billeder.
K. B.-S.
Lasso, Orlando, se Lassus.
Lasson, Peder Carl, norsk Retskyndig,
f. i Bærum 14. Novbr 1798, d. i Kria 5. Juni
1873, Student 1818, cand. jur. 1822, 1825
Overretsprokurator, 1828 Højesteretsadvokat, 1837
Højesteretsassessor, 1848 Sorenskriver i Aker,
1852 tilforordnet Statsraad og Chef for
Justitsdepartementet, afslog derimod 1853, at indtræde
i Regeringen, 1855 Justitiarius i Højesteret.
Forhandlinger 1827 om at knytte L. til det jur.
Fakultet var strandede, og som
Videnskabsmand i egl. Bet. kan L. næppe betegnes, men
sine Erfaringer fra det praktiske Retsliv
nedfældede han i en Rk. Skr og Afh., der udfyldte
deres Plads i den opblomstrende norske
Retslitteratur som nyttige, brugbare og meget brugte
Fremstillinger af den gældende Ret og
Udøvelsen deraf, saaledes f. Eks. »Haandbog i den
norske Processes anden Del« (1—2, 1835—36
med Supplement, 1. Hæfte 1841) og »Haandbog i
den norske Processes første Del. En
Omarbejdelse af Etatsraad Hurtigkarl’s Proces,
sammenholdt med nyere Forfattere« (1843), »Om
Ejendomsindgrebene og Straffene derfor« (1842),
»Haandbog i Criminalretten. Den alm. Del« (1848),
»Den specielle Del« (I—II, a, b og Suppl.
1847—48 med Suppl. 1858), »Om Strafferetsplejens
Historie i ældre Tider, især de Edsvornes og
Folkeretternes« (1858), »Straffeprocessen i dens
nyeste Skikkelse og med alt dens Tilbehør efter
den norske Lovgivning« (1868, med Suppl. 1869),
»Om Appel i civile Sager iflg. den norske
Lovgivning« (1869) og »En Samling af Bidrag til
Strafferetten« (1.—2. H. 1871). L. var
Medudgiver af »Juridiske Samlinger« (1826—30) og
Medstifter og Udgiver af »Norsk Retstidende«
(1837 o. ff.). Ogsaa i legislativt Arbejde tog L.
virksomt Del som Medlem af forsk.
Lovkommissioner og Formand for Proceskommissionen af
11. Jan. 1853. L. delte sin Slægts musikalske og
sceniske Interesser; han komponerede selv,
satte saaledes Musik til Sange af B. S.
Ingemann’s »Rejselyren«.
Fz. D.
Lasson, Per, norsk Komponist, f. i Kria
18. Apr. 1859, d. 6. Juni 1883, tilhørte en
musikalsk begavet Slægt. Fra sit 11. Aar fik han
Undervisning i Klaverspil og drev, medens han
forberedte sig til Universitetet, ivrige
Musikstudier. Han bestemtes for den jur.
Løbebane, men fordybede sig mere og mere i
Musikken, læste nogen Tid Harmonilære med Johan
Svendsen og komponerede flittig, da en
uhelbredelig Sygdom efter 1 1/2 Aars Forløb gjorde
Ende paa de Forventninger, man satte til hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
