Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lansener - Lanseslange - Lansing - Lansing, Robert - Lanslebourg - Lanson, Alfred Desiré - Lantana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1880’erne helt afskaffet. Da man nu om
Stunder maa stille den Fordring til enhver Art af
Rytteri, at det skal kunne besørge al
forefaldende Ryttertjeneste, Efterretningstjeneste,
Kamp til Hest og til Fods, er det nødvendigt
ogsaa for L. at være bevæbnede med et
Skydevaaben. En Sabel kan heller ikke undværes, da
Lansen let tabes, fordi man ikke altid kan faa
den til sig, naar man i stærk Fart har stødt og
ramt. Denne noget omstændelige Bevæbning,
hvorved navnlig Lansernes Anbringelse paa
Haandhestene, naar der kæmpes til Fods,
frembyder størst Vanskelighed, og den større
Belastning af Hestene er de væsentligste
Indvendinger, man anfører mod Bevæbningen med
Lanse. At den er alle andre blanke Vaaben
overlegen i Sammenstødet ved en Attake, er
vistnok utvivlsomt, derimod er den ikke heldig
stillet i tæt Haandgemæng efter Sammenstødet,
og i Efterretningstjenesten kan den være
besværlig, navnlig i Skove. Efter Verdenskrigen
1914—18 har kun Tyskland bibeholdt Lansen.
(Se i øvrigt Lanse).
(C. G. B.). O. P.
Lanseslange, se Hugorme.
Lansing [’£änsiŋ], Hovedstad i den
nordamerik. Stat Michigan ved Grand River. Den
har et Statshus, Biblioteker, en Agerbrugsskole
og en Industriskole for Drenge. (1919) 65106
Indb. L. har en meget betydelig Industri, der
gør Brug af Vandkraften.
G. Ht.
Lansing [’£änsiŋ], Robert, nordamer.
Udenrigspolitiker, f. i Watertown i Staten New
York 17. Oktbr 1864, praktiserede efter sin jur.
Universitetsuddannelse i en Aarrække som
Sagfører og vandt samtidig Anerkendelse som
grundig og skarpsindig Folkeretskender. Han er
Medforfatter af Værket Government in the
United States (1902) og Medudgiver af
Tidsskriftet American Journal of International Law,
og han har ydet sit Land vigtig jur. Bistand i
en Rk. Stridsmaal med England, navnlig om
Grænserne mellem Alaska og Kanada og
Rettighed til Havfiskeri (Beringshavsvoldgiften
1893, Alaskakommissionen 1908, Haag 1909—10,
Voldgiften over amerik. og brit. Fordringer
1912—14). Han havde under dette ingen Del
taget i den indrepolitiske Kamp, og hans
Familieforbindelser knyttede ham nærmest til det
republikanske Parti; men Præsident Wilson
vilde, lidet traditionsbunden som han var,
ogsaa tage Gavn af den uafhængige Sagkundskab,
og L. kom 1914 ind i Udenrigsministeriet, og
Juni 1915 afløste han Bryan, der forbandt
Ukyndighed med et fastslaaet storpolitisk
(fredsvenligt) Program, i hans Post som Secretary of
State, Udenrigsministeriets Leder og
Præsidentens Næstkommanderende. Trods hans og
Wilson’s ærefulde Samarbejde paa
Verdenskrigens svære Opgaver fattedes der dog Sympati
og Tillid mellem dem, og under
Fredsforhandlingerne i Paris og Versailles Decbr 1918—Juni
1919 skiltes deres Veje ganske. Præsidentens
Arbejde for Folkeforbundet, fandt L., stødte
baade ved Form og Indhold mod folkeretlige og
forfatningsmæssige Hensyn og hindrede en
snarlig og rimelig Fred, medens Præsidenten
regnede L. for illoyal og smaalig og »ikke
agtede at lade Jurister affatte Fredstraktaten«.
L., der med Overraskelse og Ubehag havde set
Wilson tage til Europa, og som havde tænkt sig
selv som Fredsdelegationens Leder, kom kun
til at deltage i »Timandsraadet«’s
Forhandlinger, ikke i Folkeforbundskommissionen; hans
Forslag og Advarsler ænsedes lidet, og da til
sidst det snævre, hemmelige »Firemandsraad«
afgjorde alt, var han endog daarligere
underrettet end mange Underordnede. Efter
Fredsdelegationens Hjemrejse traadte det snart aabent
for Dagen, at L. for en Del billigede den skarpe
Kritik, der rettedes mod dens Arbejde; det var
da saare paafaldende, at han beholdt sin Post
og endog under Wilson’s Sygdom fra Oktbr
1919 repræsenterede ham som Statsoverhoved.
Omsider kom det til en skarp Brevveksling
mellem de to. Wilson beskyldte L. for utilladelig
Egenmægtighed som hans Stedfortræder og for
passiv Modarbejden under
Fredsforhandlingerne; L. forsvarede sig, men vedgik sin
afvigende Synsmaade og endte med paa Wilson’s
Ønske at begære sin Afsked (12 Febr 1920). Den
amerik. offentl. Mening var ganske overvejende
for L. Først da Wilson’s Præsidenttid var
udløben, forelagde L. (Apr. 1921) sin Sag for
Offentligheden i The Peace Negotiations, a
Personal Narrative, hvor den tunge og kildne
Opgave alt i alt maa siges at være løst baade
værdigt og naturligt. En Rk. Avisartikler om
Fredskonferencens Mænd samlede han i The Big
Four and other at the Peace Conference (Lond.
1922). — Hans Hævden af Kinas Rettigheder
over for Japan var saa kraftig, at de kin.
Delegerede paa Washington-Konferencen 1921—22
søgte sagkyndig Bistand hos ham.
P. L. M.
Lanslebourg [lã’lbu.r], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Savoie, Arrond.
Saint-Jean-de-Maurienne, ligger 48 km Ø. f. Saint-Jean, ved
Arc og ved Beg. af Vejen over Mt Cenis, der
spærres af et Fort, men for øvrigt har tabt sin
Bet. efter Anlæggelsen af Jernbanen. 1000 Indb.
N. H. J.
Lanson [lã’så], Alfred Desiré, fransk
Billedhugger, f. 11. Marts 1851 i Orléans, d. 4.
Apr. 1898 i Paris. L., der var udgaaet fra École
des beaux-arts og 1876 havde erhvervet
Rom-Prisen, skabte bl. a. Marmorgruppen L’Age de
fer og Bronzestatuetten Salammbô (begge i
Luxembourg-Mus. i Paris), Relieffet
»Opstandelsen« (1879), Gruppen »Judith«, en Diana-Statue,
»Sædemanden« (reproduceret i Bronze for
Kunsthandelen), en Del Portrætbuster og
Medailloner.
A. Hk.
Lantana L.. Slægt af Jernurtfam., Buske,
der ofte er tornede, har modsatte Blade og aks.
ell. hovedformede Stande af røde, hvide ell.
orange Blomster; Kronerne har et tyndt
cylindrisk Rør og en utydelig 2-læbet Krave. C. 50
Arter, de fleste i det tropiske og subtropiske
Amerika. Fra L. Camara L., orangerøde
Blomster, nedstammer, ved Krydsning med andre
Arter, en Mængde Hybrider med smukke
Blomster i hvide, gule og røde Farver. De
dyrkes i Koldhus, men kan ogsaa anvendes til
Udplantning paa varme, solaabne Pladser. L.
formeres ved Stiklinger om Foraaret; ved
gentagen Omplantning og hyppig Knibning giver de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
