Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 411 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langebek, Jakob - Langebro

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorved han gav Studiet af Danmarks Historie
et nyt Grundlag. 1737—39 udgav han »Dänische
Bibliothek«; 1745 stiftede han det »Danske
Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog« og
udgav for det
»Danske
Magazin« (6 Bd,
1745—52),
fuldt af
fortræffelige
Bidrag fra hans
egen Haand.
Han kom
derved i Strid
med
Pontoppidan, hvis
Kirkehistorie han
havde
kritiseret, og
»Studiosus L.« blev
tvunget til at
gøre den
ansete Mand sin
Afbigt; men
Striden fik dog
ikke videre Følger. Under Frederik V opnaaede L.
at blive Gram’s Efterfølger som Gehejmearkivar
(1748); han blev Justitsraad, senere endog
Etatsraad, og ved to Giftermaal blev han
befriet for alle Pengesorger. Som sit egl. Maal
satte han fra nu af at udgive et fuldstændig
dansk Diplomatarium, og med dette Maal for
Øje foretog han 1753—54 en Rejse til Sverige
og Østersølandene; overalt afskrev han de
Dokumenter, der vedrørte Danmark, medens hans
Ledsager Abildgaard aftegnede Diplomernes
Segl. Til Udførelse kom Værket dog ikke, men
de store Samlinger, L. efterlod sig dertil,
danner Grundlaget for det haandskrevne
Diplomatarium i Rigsarkivet, der endnu er et
Hovedhjælpemiddel ved Studiet af Danmarks
Middelalder. En anden Gruppe af Kilder til dansk
Middelaldershistorie fik L. derimod paabegyndt
Udgivelsen af, idet han 1772 udgav 1. Bd af
Scriptores rerum Danicarum medii ævi, en Samling
af Danmarks middelalderlige Krøniker,
Aarbøger og Kirkebøger. Han naaede til at udgive
endnu 2 Bd af dette Kæmpeværk, inden Døden
bortrev ham, og Værket blev siden fortsat og
afsluttet af andre, men ikke med den
Nøjagtighed og Kritik, L. selv havde udvist.

Det er som hist. Samler og Udgiver, L. har
virket mest. Han indlod sig vel undertiden
ogsaa paa fremstillende Historieskrivning, som da
han 1749 i en Jubeltale skildrede
Oldenborgernes Stamfader Christian I ell. fremstillede
Enevældens Indførelse i en »Suverænitetshistorie«,
der først blev trykt længe efter hans Død (i
Programmer fra Sorø, 1881 ff.); men selv i disse
Skildringer holder han sig saa nær som muligt
til selve Kilderne og deres Ord. Kilderne er
hans Hovedsyssel, og netop derved kom han i
rette Tid; Holberg havde nylig sammenfattet,
hvad man kunde faa ud af, hvad der hidtil
forelaa, Gram havde ved sin Kritik af den
traditionelle Fremstilling paavist Nødvendigheden
af at inddrage nyt Stof. Det var denne Opgave,
L. helligede sig til med den største
Utrættelighed. Han skaffede sig en Kundskab til
Fædrelandets Fortid, der omfattede alt, hvad man da
kunde naa til, og han stillede beredvillig sit
store Forraad til Tjeneste for enhver, der
syslede med hist. Emner; rundt om i de vigtige
Værker, der udkom i hans Tid, sporer man hans
hjælpsomme Haand. Selv om han ikke naaede
det store Maal, han havde sat sig, at gøre alle
Kilderne tilgængelige, saa udrettede han dog
paa dette Omraade mere end nogen anden
Dansk før ell. siden, og saavel gennem sine
trykte Værker som ved sine efterladte
Samlinger blev han epokegørende for Studiet af
Danmarks Historie. (Litt.: »Hist. Tidsskr«, 5.
Rk., IV; »Breve fra J. L.« [udg. af Rørdam,
1895]).
Kr. E.

J. Langebek.

Langebro, hvis officielle Navn er
Christian IX’s Bro, forbinder — over
Kalvebodstrand — Kbhvn med den paa Amagersiden
liggende Bydel, Christianshavn. Den nuv. L., der
ligger c. 670 m S. f. Knippelsbro, i Forlængelsen
af Vestre Bulevard, byggedes 1900—03 og
traadte i St f. en ældre, lidt nordligere liggende
Træbro; denne var fremkommet ved Ombygning af
en endnu ældre Træbro i 1875 og havde da
faaet en 13 m bred Gennemsejlingsaabning med
Jern-Klapbro, men allerede i 1890’erne
tilfredsstillede den ikke længere de Fordringer, der
stilledes, hverken af Gade- ell. Sejltrafikken, og
efter mange Overvejelser og Forhandlinger
skred man endelig 1900 til Ombygningen.

Den ny L. har en Længde af c. 160 m og en
Bredde af 14,6 m (8,2 m bred Kørebane og to
3,2 m brede Trottoirer; for Sejladsen er der to
Gennemsejlingsaabninger med 22 m’s fri Vidde,
overdækkede med et bevægeligt 67 m langt
Svingparti. Broen har 2 Landpiller, en
Svingpille og 4 Mellempiller. — Svingpartiets Aabning
iværksættes ved, at det først løftes c. 15 cm
og derefter drejes, dets Lukning ved de samme
Operationer i omvendt Orden. Løftningen sker,
idet hele det 800 t tunge Svingparti med en
under dets Midte anbragt Tap (af 1,55 m’s
Diameter) hviler paa en i en lodret stillet Cylinder
indesluttet Vædskemasse, ved at der fra to
Akkumulatorer ledes Vædske under 45
Atmosfærers Tryk ind under Tappen, og efter at
Svingpartiet herved er løftet, drejes det af et
elektrisk drevet Maskineri paa 30 H. K.
Akkumulatorerne fødes af Pumper, drevne ved
Elektricitet. Maskineriet med tilhørende
Akkumulatorer er anbragt i den hule Svingpille, medens
Manøvreringen foregaar fra et paa
Svingpartiets øverste Punkt anbragt Førerhus.
Svingpartiet bæres af to, paa Midten 8 m, ved Enderne
2,65 m høje Gitterdragere; den faste Del af
Broen hviler paa et System af 1,1 m høje
Pladejernsdragere. Over Broen er ført baade
dobbelt Sporvejsspor og dobbelt Jernbanespor, og
af Hensyn til de sidstes Tilslutning til Sporene i
Land har de faste Bropartier faaet stærkt
voksende Br. ind mod begge Ender. —
Svingpillen og de to Anslagspiller er førte helt ned til
den faste Kalkbund, c. 12 m under daglig
Vande. De to sidstnævnte er funderede paa en under
Vand udført Betonstøbning af c. 3 m’s Tykkelse,
inden for en Pladejerns-Indfatning, efter
Uddybning ned til Kalkoverfladen, og er derefter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>