- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
393

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - landøkonomiske Forsøgsstationer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stor økonomisk Bet. for det praktiske
Landbrug.

De to ældste F. oprettedes i England og
Frankrig, nemlig henh. i Rothamsted og paa
Bechelbronn i Alsace; men Tyskland maa dog
nævnes som Foregangsland paa
Forsøgsvæsenets Omraade. I Danmark har Udviklingen
fundet Sted paa en ret selvstændig Maade, og de
to Grundlæggere, N. J. Fjord og P. Nielsen,
har fra først af haft Øje for Bet. af at tage de
Spørgsmaal op til Undersøgelse og Forsøg, som
paa det givne Tidspunkt var aktuelle for det
praktiske Landbrug, ligesom de havde en
lykkelig Evne til at offentliggøre de ved Forsøgene
indvundne Resultater i en saadan Form, at de
vandt Landmændenes Interesse og Forstaaelse.

Den landøkonomiske Forsøgsvirksomhed paa
Plantekulturens Omraade er grundlagt
af P. Nielsen, der omkr. 1870 paa sin
Skolelod i Ørslev paabegyndte forsk. Planteforsøg,
fra først af særlig vedrørende Græsmarkerne og
Bekæmpelse af Ukrud. Denne
Forsøgsvirksomhed, der danner den første faste F. for
Plantekultur i Danmark, blev 1886 overflyttet til
Tystofte ved Skjelskør. De stationære
Planteavlsforsøg, der er Mark- og Haveforsøg, varetages
af Staten paa 9 Forsøgsstationer og 5
Filialstationer. Der er 6 Landbrugs-Forsøgsstationer,
nemlig i: Tystofte med 30 ha lermuldet
Jord, Askov i det sydlige Jylland (oprettet
1886) med 23 ha lermuldet Jord, 7 ha Sandjord
og 5 ha Højmose, Lyngby i det nordøstlige
Sjælland (oprettet 1890) med 47 ha lermuldet
Jord, Tylstrup i Vendsyssel (oprettet 1894
ved V. Hassing) med 37 ha sandmuldet Jord,
Aarslev paa Fyn (oprettet 1905) med
33 ha lermuldet Jord, Studsgaard i
Midtjylland (oprettet 1906) med 45 ha let
Sandjord (Hede) samt 17 ha sandmuldet Jord
ved Borris, Vestjylland. Filialstationerne er:
Abed paa Lolland (2 ha god lermuldet Jord),
Sandjordsforsøgene paa
Lundgaard
ved Askov (52 ha Sandjord).
Aakirkeby paa Bornholm (2 ha lermuldet Jord),
Moseforsøgene ved Tylstrup (37
ha Lavmose og 52 ha Højmose),
Moseforsøgene ved Herning (14 ha
Lavmose og 32 ha Højmose). Af
Havebrugs-Forsøgsstationer er der 3, nemlig i:
Blangsted ved Odense (oprettet 1915) med 61
ba lermuldet Jord, Spangsbjerg ved
Esbjerg (oprettet 1908) med 27 ha
sandmuldet Jord, Hornum i Himmerland
(oprettet 1916) med 33 ha sandmuldet Jord. De til F.
hørende Arealer har Staten dels lejet paa et
langt Aaremaal ell. er dels Ejer af. Hver af F.
bestyres af en Forsøgsleder.

De Forsøg, der har alm. Interesse over hele
Landet, men som maa forudsættes at være
afhængige af Jordbund og Klima i de forsk.
Landsdele, udføres paa samtlige ell. fl. F. paa samme
Tid, f. Eks. Forsøg med Saatid, Saamængde,
Saametode, Jordbehandling, Sædskifte,
Gødskning, med Arter, Varieteter og Stammer af
Kulturplanterne m. v. Forsøg, hvis Resultater ikke
er særlig afhængige af Klima, Jordbund o. a.
lokale Forhold, og som derfor kan gælde for et
større Landomraade, udføres derimod kun paa
en enkelt ell. nogle faa F., f. Eks. Forsøg
vedrørende Forædling af Landbrugsplanter,
Moseforsøg, Opbevaringsforsøg med Staldgødning m. v.

I Forbindelse med Statens faste F. maa
nævnes: Statens bevægelige
Rodfrugtforsøg
, der udføres ude i det praktiske
Landbrug; Statens Ukrudforsøg, der
omfatter Iagttagelser, Undersøgelser og Forsøg
vedrørende Ukrudet og dets Bekæmpelse;
Statens plantepatologiske Forsøg, der
beskæftiger sig med Undersøgelser og Forsøg
vedrørende Plantesygdomme og deres
Bekæmpelse, har Laboratorium og fast Forsøgsareal i
Lyngby, men udfører Forsøg fl. andre St.,
saavel paa de faste F. som uden for disse;
Statens Planteavls-Laboratorium, der
i Forbindelse med de faste F.’s kem.
Laboratorier foretager de til Forsøgene knyttede
jordbrugskemisk-bakteriologiske Undersøgelser;
endvidere fremstiller Laboratoriet til Brug for
Landmænd Bakteriekulturer til Lucerne og
Humle-Sneglebælg samt foretager
Undersøgelser over Jordens Kalktrang. — Paa Færøerne
findes Statens F. paa Højvig ved Thorshavn
(oprettet 1920). Under Forsøgsvirksomheden
hører endvidere Statens Gaard i
Jullerup
paa Nordfyn.

Administrationen af Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur varetages af Statens
Planteavlsudvalg
(nedsat 1898), der
danner Mellemleddet mellem
Landbrugsministeriet og Forsøgsvirksomheden. Udvalget udgiver
»Tidsskrift for Planteavl«, hvori
Forsøgsberetningerne offentliggøres.

Det skal blot nævnes, at foruden den
forannævnte af Staten varetagne Forsøgsvirksomhed
finder der paa Planteavlens Omraade en meget
omfattende lokal Forsøgsvirksomhed
Sted, som varetages af landøkonomiske
Foreninger, særlig Landboforeninger og en Del
Husmandsforeninger. Denne Forsøgsvirksomhed,
hvortil der ydes Statstilskud, beskæftiger sig, i
Modsætning til Statens Forsøgsvirksomhed,
væsentlig med Kulturforhold, som paavirkes af
smaa Forskelligheder i Omgivelserne, ell. som
optræder inden for et mindre Jordomraade,
navnlig Forsøg vedrørende Anvendelsen af
Gødning m. v. Disse Forsøg foretages paa de
paagældende Foreningsmedlemmers Marker, og
Resultaterne har derfor enkeltvis væsentlig kun
Bet. i det Landbrug, hvor Forsøgene udføres.

Paa Husdyrbrugets og
Mejeribrugets Omraade er den landøkonomiske
Forsøgsvirksomhed grundlagt af N. J. Fjord,
der efter Opfordring af praktiske Landmænd i
første Halvdel af 1870’erne foretog forsk.
Forsøg vedrørende Opbevaring af Is til Brug i
Mejerierne. Da disse Forsøg gav gode
Oplysninger, blev Fjord straks efter anmodet om i
det hele taget at anstille Forsøg over Isens
Anvendelse i Mejeribruget, som det paa den
Tid var vigtigt at faa Rede paa, da man
nemlig var ved at forlade det gl. Bøttesystem for
at gaa over til Afkøling af Mælken under
Flødeafsætningen. Senere blev Spørgsmaalet om
Centrifugens Brug undersøgt, og efterhaanden blev
fl. og fl. Spørgsmaal inden for Mejeribruget
gjort til Genstand for Forsøg. Disse Forsøg blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free