Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gave af »tolv Bo at raade og Søster til Viv«.
Disse sagnhistoriske Digte bestyrker
Formodningen om Tilstedeværelsen af en Overklasse
af »Lev«-Mænd, hvis, Plads var i Kongens Hird
ell. Unghird (Beowulf’s dryht, mago-dryht,
som Kongens Thegner (Beowulf’s þegnas,
læsþegnas), Samfundsforhold, som i store Træk
genspejler den fra Vikingetiden kendte
Rangfølge af Thegn og Dreng (jfr vore
Runestenes »hæderværdig Thegn«, »god Thegn« og
»god Dreng«, og Domesday Book’s nordiske
»Drenge« i Danelagen, hvilket Ord i Kong
Knud’s engelske Love ligefrem oversættes ved
læs-þegnets, »Mindre-Thegner«. De samme
sociale Forhold genspejler atter Riddertidens
Ridder og Væbner, og at Stammen i Ordet
Lev (ældre leif, *laibô) ligefrem er urbeslægtet
med Stammen i det tyske Lehn, kan, selv om
det naturligvis ikke er afgørende, dog maaske
være oplysende til Forstaaelse af Lev-Begrebets
Betydningsindhold. Det er saaledes blevet
antaget, at man turde henlægge Tidspunktet for
disse -lev-Navnes Opstaaen til c. 450 og den
nærmest flg. Tid.
Man har i de sjællandske Landsbynavne
Sigersted (med Sagn om Sigar, Hagbard og Signe)
og Alsted (Herredsby) villet genkende Navne
paa de ældre Bygdekonger Sigar og Alver,
ligesom man i L.-Navnet Hagested paa Tudse
Næs imellem Lammefjord og Isefjorden har
villet søge Navnet paa en tredie af de ældre
Bygdekonger, Søkongen Hake. Allerede af
denne navnehistoriske Grund vilde det
ligge nær at formode, at ved disse Byer paa
-sted fandtes de ældre Bygdehøvdinges Sæde.
Denne Formodning kunde synes at styrkes, dels
af historiske Grunde, idet Hovedparten af
disse Byer paa Sjælland var i Enkeltmands
(Kongens, Bispens, Stormands) Eje endnu i
Middelalderen, dels af arkæologiske
Grunde, idet der ved fl. af disse Byer (f. Eks.
Hyllested, Sigersted, Alsted) er gjort Fund af
rige Skeletgrave med Guldsmykker (Hellested)
fra Folkevandringstid eller rom. Jernalder
(Halsted). Endnu mere taler dog
topografiske Grunde herfor, disse Byers Beliggenhed,
forholdsvis faa i Tal, fornemt tilbagetrukket
inde bag ved en skærmende Ring af store og
gl. Byer (se f. Eks. Halsted, Hellested,
Hillested, Herstedøster og -vester
o. m. fl.). Disse Grunde kunde maaske da støtte
den Opfattelse, at ved Byerne paa -sted, laa i
rom. Jernalder og Folkevandringstid de gamle
Bygders Høvdingesæder; før Skjoldungerne tog
Styret og Lev-Mændene blev Overklassen.
Denne Tolkning af de danske Navne paa -sted
vilde stemme godt med den herskende
Opfattelse af de tyske, norske og sv. Navne paa
-stedt, -stad. De findes, om end i
forholdsvis ringe Tal, i England (-stead), og enkelte
af dem rækker vel derfor ind i »Lev-Tiden«. I
Tyskland findes -stedt, sammen med -ingen
og -leben, netop i det Bælte af ældstbebygget
Land, som Danmark synes at have staaet i
livlig Kulturforbindelse med til fl. Tider
(Nedre-Elben — Thüringen — Donau). Medens -lev
har sine to Kerneomraader i Danmark og
Magdeburger Börde, med et skarpt Skel ved Oker,
Thüringerrigets gl. Grænse, saa gaar -ingen fra
Thüringen videre ind igennem Werra-Dalen,
og faar sin Hovedudbredelse i Schwaben og
Bayern. Ligesom -leben, gør -stedt ogsaa brat
Holdt foran Oker-Linien, men spreder sig
ellers jævnt ud over hele den gl. tyske
Bebyggelsesflade, og i Tyskland anses
-stedt-Navnene, sammen med enkelte andre meget gamle
Endelser (-ithi, -affa, -lar, -tar, -mar), der
synes ukendte i Norden, at betegne de ældste
Bebyggelser. Der kunde maaske derfor være
Grund til at antage ogsaa de danske -sted for
hørende til et forholdsvis gammelt Lag, selv
om der maaske skal indrømmes Endelsen
Produktivitet helt ned i Vikingetiden, saaledes i
alt Fald paa Island (-staðir), hvis Bebyggelse
ganske vist ogsaa er foregaaet paa en ret
særegen Maade, formodentlig netop ved den
Overklasse i Norge, der beboede de langt ældre
-staðir i dette Land, og som derfor mulig kan
have benyttet ved Navngivningen af deres ny
Gaarde paa Island denne fornemme Endelse,
som forlængst havde blomstret, ja maaske
afblomstret, i Hjemlandet.
Paa lgn. Maade maa man vistnok forklare
de danske Navne paa -um mere i
Overensstemmelse med de tyske, norske, svenske og
eng. Navne paa -heim, -hem, -ham, end
det hidtil har været alm., selv om det kan
indrømmes, at en (dog vist forholdsvis ringe) Del af
dem kan have sin Oprindelse i en gl
Dativ-Flertalsendelse. Dels har vi fl. -um-Navne i ældre
Form -hem (Smørhem, Kornhem, Crækhym,
sv. Ochem), dels kan de hyppigt forekommende
Former -emæ (Marthemæ, Øemecloster,
Alume, de talrige sv. -ome) vanskeligt forklares
som Dativ-Flertal -um, lettere som ældre
*-heimar, dels findes Hjem- oftere i andre
Stednavnes Forled (Hemedale, Hiemtofften,
Hjemskov, Hjembæk), og endelig maa f. Eks.
de danske Fleskium, Guthium
utvivlsomt være af samme Oprindelse som de
tilsvarende norske Fleskeim, Guðheimr,
altsaa -heim; Navnene Sønderum og
Nørrum kan dog ogsaa vanskeligt forklares
af Dativ-Flertal, langt lettere af -heim.
Desuden er baade paa saksisk, frisisk og norsk
Grund ældre -heim blevet -um. Det vilde
da sikkert være besynderligt, om det fra gl
Tid velbebyggede Danmark, som synes at have
staaet i livlig kulturel Forbindelse med disse
Nabolande, helt skulde savne denne
fællesgermanske Stednavnetype. Man anser
Hovedparten af -heim-Navnenes Alder i Norge for i
hvert Fald forud for Vikingetid, og i England
for samtidig med An giers og Saksers Erobring.
I Tyskland, hvor Endelsen synes at have bredt
sig fra de under rom. Paavirkning staaende
sydvestlige Egne ved Rhinen, anses Navnene
for yngre end Romerstyret, men i alt Fald
ældre end 5. Aarh., og -heim synes her, ligesom
de eng. -ham, at betegne et Gods, en
Storgaard med Godsdrift, som af fl. menes at være
en Udvikling af den rom. villa, idet egl.
Godsdrift opr. skulde have været ukendt for
Germanerne. Det er da muligt, at ogsaa en stor
Del af de danske -um (-heim)-Navne maa
henlægges til Slutn. af rom. Jernalder. og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
