Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landprang - Landraad - Landrecies - Landret - Landryg - Landry'ske Paralyse - Landsalamandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landhandel L., hvad enten den dreves af
Personer, der var bosatte paa Landet, ell. af
omrejsende Handelsmænd. Begrebet, der blev
nærmere bestemt ved Frd. 25. Aug. 1741, er
bortfaldet ved den nyere Næringslovgivning.
Næringslov 29. Decbr 1857 opretholdt vel endnu
i et vist Omfang Forbudet mod Handel paa
Landet, men opstillede ikke længere et særligt
Begreb om L., idet Overtrædelser af Forbudet
henførtes under det alm. Begreb uberettiget
Næringsbrug. I samme Bet. som L. anvendtes
undertiden ogsaa Landkøb.
P. J. J.
Landraad kaldes i Preussen den
Embedsmand, som forestaar den alm. civile
Forvaltning i en Kreds (se nærmere Kreds).
P. J. J.
Landrecies [lãdrö’si], By og tidligere
Fæstning i det nordlige Frankrig, Dept Nord,
Arrondissement Avesnes, ligger ved Sambre 17 km
V. f. Avesnes og har 3900 Indb. Fabrikation af
Flasker, Olie, Farver og Cikorie;
Lærredsblegerier. Erobredes af Tyskerne 1914, men blev
generobret af Franskmændene Oktbr 1918.
N. H. J.
Landret, Ved L. (Landrecht) forstod man i
Tyskland i Middelalderen den overalt inden for
et vist Landomraade for Befolkningen i Alm.
gældende Ret. L. stilledes i Modsætning til den
særlige Ret, der gjaldt i Købstæderne
(Stadtrecht) ell. for Beboerne af enkelte Godser
(Hofrecht) ell. for andre afgrænsede Lokaliteter ell.
Kredse af Personer, ogsaa ofte i Modsætning
til Lensret. Hvor der tilvejebragtes skrevne
Samlinger af landretlige Regler, kaldtes ogsaa
de ofte for L. Saaledes benævnedes det første
Hovedafsnit af
Sachsenspiegel (s. d.) den sachsiske L.
(det andet Afsnit var den
sachsiske Lensret), men
hyppigst var de som L.
betegnede Retsbøger ell. Love
kun bestemte til at gælde
inden for mindre
Territorier, navnlig saadanne, som
var forenede under samme
Landsherre. Om den Slags
for enkelte tyske Stater
givne Love, indeholdende en
mere ell. mindre
udtømmende Kodifikation særlig
af Privatretten og
Procesretten, brugtes L. ogsaa i
stor Udstrækning i nyere
Tid, saaledes om mange af
de i 16. Aarhundrede tilvejebragte
Kodifikationer, der for at fjerne den bl. a. ved
Romerrettens Reception fremkaldte Retsusikkerhed
forsøgte at sammenarbejde den reciperede Ret
med den endnu gældende tyske Ret og at give
en paa Tysk affattet Fremstilling af det hele.
Ogsaa fra 17. og 18. Aarh. haves adskillige
tyske Love, der betegner sig som L.,
deriblandt den mest kendte af dem alle, den preuss.
L. af 1794 (se Preussiske Landret). —
I Danmark har man i Litteraturen betegnet
den af Kristian II 1521 udstedte alm. Lov for
Landet som L.; den kaldes dog ogsaa ofte, men
mindre heldigt, den gejstlige Lov, fordi den
begynder med nogle Forskrifter om
Gejstligheden.
P. J. J.
Landryg, en Række Højdedrag, der uden
at have Karakter af Bjerge spiller en Rolle
som Vandskelslinie, f. Eks. den
nordamerikanske Landryg.
C. A.
Landry’ske Paralyse [lã’dri-] er
Fællesbetegnelse for fl. forsk. Sygdomme, som viser
sig ved Lammelser, der begynder i Benene og
stiger opefter, idet de derefter angriber
Armene og ved at lamme Aandedrætsmusklerne
kan føre til Døden. De fleste af disse Tilfælde
er vistnok Børnelammelse, der forløber paa
denne særegne Maade. Andre Tilfælde er
Nervebetændelser (polyneuritis), og endelig er nogle
Tilfælde Rygmarvsbetændelser af ukendt
Aarsag.
K. H. K.
Landsalamandre kaldes en Del Arter af
Salamandrenes Fam., der næsten udelukkende
opholder sig paa Landjorden og i
Overensstemmelse dermed har en trind Hale og mangler
Finnebræmmen paa Rygsiden. De bedst kendte
L. er de to europ. Arter af selve Slægten
Salamandra, nemlig Ildsalamanderen eller
den gulplettede L., S. maculosa Laur.,
og Alpesalamanderen ell. den sorte
L., S. atra Laur. Førstnævnte Art er glinsende
sortfarvet med talrige, uregelmæssigt fordelte,
lyst appelsingule Pletter paa Ryggen og
Siderne. Hovedet er bredt og fladtrykt, med
afrundet Snude, Kroppen trind med lodrette Furer
paa Siderne. Paa hver Side af Ryggens
Midtlinie findes en Række Kirtelvorter, der kan
forfølges lige til Halespidsen. Ogsaa paa
Siderne af Kroppen og paa Baglemmerne er der
talrige af disse Vorter, der lettest ses, naar de
forekommer i en gul Plet, idet Kirtlens
Udmundingssted er sort. De stærkt fremtrædende
Ørekirtler er omtr. nyreformede. Fra disse
Kirtler kan Dyrene, naar de behandles
unænsomt, udpresse et hvidt, ætsende Sekret; det
indeholder Giftstoffet Salamandrin, som,
indført i Blodet, skal kunne dræbe mindre Dyr.
Ildsalamanderen naar en Længde af 18—23
cm. Den lever af Regnorme og nøgne Snegle
og opholder sig i fugtige Skove, hvor den
Dagen igennem holder sig skjult i Jordhuller ell.
under Trærødder. Efter en Regn kan den vise
sig i Hundredevis for at søge Føde. For
Befrugtningens og Ungernes Skyld tager den om
Foraaret Ophold i ell. ved Vandet, hvor
 |
| Ildsalamander (Salamandra maculosa). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
