Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
0A, 01, 02 . . . . 0n og 0B med Theodolit
og Linierne, Polygonsiderne A—1, 1—2,
. . . . n—B med Kæde eller Staalbaand, og
man kan derefter beregne Polygonpunkternes
Koordinater i det nævnte Koordinatsystem.
Linien A, 1, 2 . . . n, B kaldes en brudt
Linie, og idet der mellem to og to af
Triangulationsnettets Fikspunkter føres saadanne
brudte Linier, oversaas det Terrain, som skal
maales, med Polygonpunkter med en indbyrdes
Afstand, der sjælden overstiger nogle faa
Hundrede m.
Linietriangulation. Mellem de
enkelte Polygonpunkter ell. Polygonsider føres
atter Maalelinier, hvis Beliggenhed
bestemmes ved Længdemaal alene, og disse
Maalelinier maa ligge saa tæt, at man fra
Polygonsiderne og Maalelinierne kan bestemme alle
Terrainpunkterne. Ved Maaleliniernes
Tilknytning til Polygonnettet maa der tages saa mange
Maal, at man ved Beregning af
Linienetpunkterne, ɔ: Skæringspunkterne mellem
Maalelinier ell. Polygonsider og Maalelinier, ell.
ved Konstruktionen af Maalelinierne faar fuld
Sikkerhed for, at der ikke er begaaet grove
Fejl, idet den alm. Regel her, som overalt i
L., maa overholdes, at alle Hovedpunkter maa
bestemmes med Kontrol.
Ved Detailmaalingen bestemmes
Terrainpunkterne; der bliver aldrig Tale om
Terrainlinier, idet man ved krumme Skellinier,
Søbredder o. s. v. bestemmer saa mange
Punkter i disse, at de rette Linier mellem disse kan
betragtes som faldende sammen med
Skellinierne.
De enkelte Terrainpunkter bestemmes i
Reglen fra en Maalelinie ell. Polygonside, idet man
med en Kæde ell. et Staalmaalebaand maaler
langs Linien; hver Gang man er ud for et
Terrainpunkt, bestemmes Fodpunktet for en
Perpendikular fra dette ved Hjælp af et
Vinkelspejl (s. d.); Fodpunktets Beliggenhed i Linien
og Perpendikulærens Længde bestemmes og
noteres i Maalebogen. Terrainpunkterne kan
dog efter Omstændighederne ogsaa bestemmes
paa andre Maader. Ligeledes kan man paa
Opmaalinger lavere Trin benytte helt andre
Maalemetoder, f. Eks. Bordmaaling (se
Maalebord) og Tachymetri (se Tachymeter).
Ved mindre omfattende Maalinger, som ikke
knytter sig til forud bestemte Fikspunkter, kan
man knytte Opmaalingen til en lokal
Triangulation, en lukket Polygon, ɔ: en brudt Linie, som
føres tilbage til sit Udgangspunkt (heraf Navnet
»Polygonmaaling«), ell. til et Linienet, i hvilket
der kun maales Længder, men hvor Linierne
danner Trekanter, som kan konstrueres (heraf
Navnet »Linietriangulation«), medens
Maalingens Rigtighed kontrolleres ved andre
Maalelinier.
Foran er omtalt 3 Arter af Opmaaling, den
geodætiske Opmaaling (se Geodæsi),
den topografiske (denne udføres her i
Landet af
Generalstabens
topografiske
Afdeling, der
fremstiller
topografiske
Kort, se
Generalstabskort) og den økonomiske Opmaaling;
af de mange forskellige økonomiske
Opmaalinger skal her særlig nævnes
Matrikulsmaalingerne, ved hvilke der fremstilles
Matrikulskort. Medens Formaalet med at
tilvejebringe disse Kort tidligere var at bestemme de
enkelte Ejendommes Arealer samt Arealerne af
de enkelte Takststykker, hvori disse var delte,
vil man i Fremtiden utvivlsomt stille Krav om,
at Matrikulskortene skal være
Ejendomskort, idet man forud for Opmaalingerne paa
en ell. anden Maade lovformeligt fastslaar
Skellenes Beliggenhed, hvorefter de indmaales paa
en saadan Maade, at de, dersom de skulde
forsvinde, kan retableres i Forhold til de bevarede
Triangulations- og Polygonpunkter m. fl. ved
Hjælp af de i Maalebøgerne anførte Tal. Det
staar da ogsaa i Forbindelse hermed, at medens
man tidligere maalte de enkelte Byer lokalt,
ɔ: uden Tilknytning til Landstriangulationen,
vil man i Fremtiden altid kræve en saadan
Tilknytning.
1768 begyndte man paa de Vordingborg’ske
og Antvorskov’ske Rytterdistrikter at maale
Matrikulskort; men Arbejdet standsedes igen
1772. Først 1806 tog man atter fat paa Arbejdet,
og i Løbet af en Snes Aar blev der tilvejebragt
en fuldstændig Samling af Matrikulskort over
alle Landets Jorder. Det er dog kun faa af disse
Kort, der blev tegnede i 1/4000, der er
Resultatet af en fuldstændig ny Opmaaling. Over de
fleste af Landets Jorder fandtes Kort fra de i
Slutn af 18. Aarh. udførte Udskiftninger
(s. d.), og disse Udskiftningskort blev da
prøvede og eventuelt rettede. Disse Kort, der endnu
er gældende som Matrikulskort, er vistnok alle
maalte med Maalebord. — Over Landets
Købstæder blev der i Henhold til Lov om den
kommunale Beskatning i Købstæderne uden for
Kbhvn af 11. Febr 1863 i de nærmest
efterfølgende Aar maalt Kort i 1/800. Endelig er der
i Slutn. af forrige og i den første halve Snes
Aar af dette Aarh. foretaget en Del
Opmaalinger til Fornyelse af Matrikulskortene, idet der
er udarbejdet ny Kort i Reglen i 1/800 over
større, tætbyggede Landsbyer, Stationsbyer,
Fiskerlejer o. l., og senere er der foretaget en
Række mere omfattende Nymaalinger, der
nærmest har haft Karakteren af Forsøgsmaalinger,
idet man gennem dem har søgt at finde den
bedste Form for Fremtidens ny
Matrikulsmaalinger.
I de senere Aar er der udført en
fuldstændig og moderne Opmaaling af Kbhvn, som
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
