Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næppe mere end 1/3 af det tilsvarende Stik.
Tryk af de originale Stene har de samme
Ulemper som Kobbertryk, og gentagen Rettelse paa
Stenene kan ikke foretages nær saa ofte som
paa Kobberpladen; endelig er Stenene meget
uhaandterlige. Saavel Kobberstik som Litografi
kan trykkes i Overtryk paa tørt Papir i
Hurtigpresse. Denne Fremgangsmaade har bl. a.
ogsaa den store Fordel, at man let kan trykke
i fl. Farver, og den anvendes alm. ved alle
stukne og litograferede Kort, der skal trykkes
i større Oplag. I Overtryk tabes Gravurens
Renhed og Kraft noget, men i den nyere Tid
er der dog i denne Retning sket betydelige
Fremskridt, saa at man nu ser endogsaa
meget fine og elegante Kort, trykte i Overtryk.
Ved Fotolitografi, Fotozinkografi
og Fotoalgraf i fremstilles Trykpladen,
henh. Stenen, Zink- og Aluminiumspladen, ikke
ved Haandgravering, men ved fotografisk
Overførelse efter en Haandtegning, der maa være
særdeles omhyggelig udført, saa at dens
Fremstilling snarere bliver kostbarere end billigere
end Litografering, til Gengæld kan man i mange
Tilfælde spare Koncepttegning, og man
undgaar ved den mek. Overførelse paa Stenen ell.
Pladen mange Fejl. Metoden, der lader sig
forene med Farvetryk, egner sig ikke for særdeles
fine og tætte Kort, men saa meget desto bedre
for Kort i stor Maalestok med kraftige Linier,
hvorfor den mange Steder, f. Eks. i Danmark,
er særdeles skattet som Middel til Udgivelsen
af topografiske Originalmaalinger. Skal Kortet
trykkes i Bogtrykpresse, saaledes naar det skal
indføjes i et Værks Tekst, anvender man
Zinkotypi, Højætsning i Zink. Grundlaget
for Ætsningen tilvejebringes enten ved en
fotografisk Overføring (Fototypi) ell. ved et
Overtryk. Ad denne Vej har man fremstillet
særdeles smukke farvetrykte Kort, men
Fremgangsmaaden har den Mangel, at Rettelser er
vanskelige at udføre. Endelig er der i de sidste
Aartier opstaaet en ny Reproduktionsmetode,
den saakaldte Heliogravure, der mange
Steder helt ell. delvis erstatter Kobberstikket,
som den dog ikke naar i Finhed og Dybde.
Heliogravuren kræver i endnu højere Grad end
Fotolitografi og Fototypi en god Haandtegning.
Denne fotograferes, og gennem det derved
frembragte Negativ belyses et pigmentholdigt
Gelatinelag, der er gjort lysfølsomt, hvorved de
belyste Partier (svarende til Tegningens sorte
Linier) bliver uopløselige i Vand. Gelatinelaget,
der i flydende Tilstand er udhældt over stærkt
Papir og størknet, overføres derefter paa en
forsølvet Kobberplade, og de ubelyste Dele
opløses i lunkent Vand, hvorefter Tegningen staar
som et Relief paa Pladen. Over denne som Form
kan nu ad galvanisk Vej udfældes en ny
Kobberplade, hvor Tegningen staar uddybet som
efter Stikning. Eventuelle Mangler ved denne
Trykplade maa dog udbedres og de meget fine
Dele af Tegningen tilføjes ved Haandstikning.
Skal Kortet have fl. Farver, maa der for hver
af dem altid fremstilles en særlig Trykplade.
Danske L. Generalstabens Kort over
Danmark udgør det største og vigtigste danske
Kortværk; det hviler paa en selvstændig,
omhyggelig udført Opmaaling, der navnlig i de
senere Aartier har naaet en høj Grad af
Nøjagtighed. Kortene er sirlige, overskuelige og
overordentlig omhyggelig behandlede; de
hører i alle Henseender til de bedste Kort, der
findes. Udgivelsen omfatter Maalebordsblade
(1 : 20000), Atlasblade (1 : 40000), Kort over hele
Landet i 1: 100000 og 1 : 160000 samt
Oversigtskort i 1 : 320000 og 1 : 500000.
Maalebordsbladets Kortet i 1 : 100000 og 1 : 500000 er
fremstillet ved Fotolitografi; Atlasbladene og Kortet i
1 : 160000 ved Kobberstik, delvis Heliogravure,
og endelig Kortet i 1 : 320000 som Litografi. Alle
Kortene udgives dog i Farvetryk, de ikke
fotolitograferede altsaa som Overtryk, og Typerne
i mindre Maalestok endog i forsk. Udgaver.
(Litt.: »Den danske Generalstabs Kort«, 1921).
Som Forløber for Generalstabens topografiske
Arbejder kan man betragte Videnskabernes
Selskabs Opmaaling med tilsvarende Kort, udgivne
i 1 : 120000; de er nu aldeles forældede.
Endvidere bør nævnes Mansa’s Kort, der er
reproducerede i Litografi (1 : 160000 og mindre
Maalestokke). Dette Arbejde, udført af Enkeltmand,
var ved den originale Opfattelse, der ligger til
Grund for det, og den ejendommelige
Fremstilling et ganske enestaaende, fremragende
Værk. Foruden Mansa har ogsaa fl. a.,
saaledes O. N. Olsen, Bull, E. Klingsey og
Christiani paa Grundlag af Videnskabernes
Selskabs ell. Generalstabens originale Kort udført
større kartografiske Arbejder, som til Dels
endnu benyttes. Endelig fremkom i 1890’erne
paa Gyldendal’s Forlag »Frem«’s Amtskort i
1 : 200000. Dette Kort, som udarbejdedes privat
af Personer ved Generalstaben, har siden
under forsk. Former været meget benyttet.
Norske L. udgives af den direkte under
Forsvarsdepartementet staaende Statsinstitution
»Norges geogr. Opmaaling«. Opmaalingen, der
allerede paabegyndtes i 18. Aarh., er nu næsten
naaet over hele Landet; men dettes store
Udstrækning har medført, at man, for hurtigere
at skaffe Kortet, i lang Tid hovedsagelig maatte
anvende Krokering og først langt senere kunde
slaa ind paa en rationel Opmaaling.
Grundlaget for Kortene, og dermed ogsaa disse, er
derfor af meget forsk. Beskaffenhed, men de
nyere er fuldt paa Højde med Tidens Krav.
Der udgives: 1) Topografisk Kort over
Kongeriget Norge i 1 : 100000, som paabegyndtes 1869
og nu er udkommet over det meste af Landet,
dels som »Rektangelkort« (over det sydlige
Norge), konstruerede i Cassini’s Projektion, og
dels som »Gradafdelingskort«, d. v. s.
begrænset af geogr. Linier, idet man samtidig (fra c.
1890) gik over til en polykonisk Projektion. I
sidstnævnte Form skal hele dette Norges
Hovedkortværk efterhaanden udgives. 2) Amtskort
i 1 : 200000, udgivne i Tiden 1826—1917, og for
betydelige Dele af Landet endnu det udførligste
Kort. 3) Generalkort i 1 : 400000, udkommet i
18 Blade over det sydlige Norge (1868—1910)
og opr. tænkt ført over hele Landet. 4)
»Landgeneralkort« over Norge i 1 : 250000, paabegyndt
1914 og bestemt til efterhaanden helt at
afløse saavel Amtskortene som Generalkortet i
1 : 400000. Af Specialkort skal nævnes: 5) Kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
