Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landeveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der organiserede Vejbygningen i Danmark ved
indkaldte fr. Ingeniører, skelnede man mellem
Hovedlandeveje under Statens
(Ingeniørkorpsets) Administration og mindre L. under
Amterne, men disse overtog 1869 samtlige L., der
nu omfatter c. 7750 km. Den opr. Inddeling
svarede nogenlunde til Vejenes Bet. for
Færdselen og til Omkostningerne ved deres
Vedligeholdelse. Jernbanenettets Udvikling i Slutn. af
Aarh. forandrede mange Steder Forholdene,
idet fl. af de gl. Hovedveje mistede deres Bet.
for den gennemgaaende Trafik og udgik af
Landevejsfortegnelsen, medens adskillige Biveje
ved Jernbanestationerne fik intensivere
Færdsel, end nogen Vej havde haft før
Jernbanernes Tid, og derfor enten optoges midlertidigt
bl. L. ell. fik Tilskud fra Amtsraadet til
Ombygning ell. Vedligeholdelse. I de første Tiaar
efter 1900 har den voksende Automobilfærdsel
atter forøget de gennemgaaende L.’s Bet.,
særlig hvor Lastvogne og Ruteomnibusser har
tilrevet sig en Del af Jernbanernes Trafik og
gjort Hovedvejenes Vedligeholdelse mere
byrdefuld for Samfundet end nogen Sinde før.
Automobilioven af 1921 har i nogen Maade
bidraget til at lægge Merudgiften ved Vejenes
Vedligeholdelse over paa Automobilfærdselen
uden dog at naa til fuld Balance, da Loven
ikke tilstrækkelig sikrer, at Automobilskatten
anvendes til Vejenes Forbedring.
Vejbygningskunstens Historie maa føres
tilbage til de ældste hist. kendte Tider.
Ægypterne har bygget Veje c. 2000 Aar f. Kr.,
Grækerne c. 800 Aar f. Kr., særlig Offerveje ved
Templerne. Efter Herodot’s Beretning byggede
Perserkongerne c. 500 Aar f. Kr. et Net af
Veje til Vedligeholdelse af Postforbindelsen i
Riget, og Romerne har under deres
Verdensherredømme sat sig et Monument i et henved
300000 km langt Vejnet i store Dele af Europa,
som delvis er bevaret til vore Dage p. Gr. a.
den overordentlige Soliditet, som Romerne
anvendte ved Bygningen af Hovedvejene.
Vejbefæstelsens samlede Tykkelse kunde være c.
1 m, nederst et Fundament af store Blokke,
opmurede i Cementmørtel og derover fl. Lag
Murværk af mindre Sten med Mellemlag af
stampet Ler til Dæmpning af Rystelserne fra
Færdselen. I Egne, hvor Bjergene gav haarde
Stenarter, bestod det øverste Dæklag af
Skærvebeton; i Egne med bløde Stenarter af
Grusbeton, fordi Gruset da er stærkere end
Skærver; paa Hovedvejene kom dertil ofte som
øverste Slidlag en grov Brolægning omtr. som
et sammenhugget Stenglacis, der lignede vor
Tids Brolægning i mange ital. Byer. Det er
sandsynligt, at Romerne ogsaa har bygget Veje
med mindre solid Befæstelse, men af dem er
intet bevaret.
Med Romerrigets Forfald standsede
Vejbygningskunstens Udvikling foreløbig, idet hele
Middelalderen i Hovedsagen levede paa den
Kapital af Veje, som Romerne havde efterladt.
Kun Munkeklostrene udførte hist og her
Reparationsarbejder paa de nærmeste Veje og
opkrævede til Gengæld en Vejtold af rejsende
Købmænd, hvad ogsaa Ridderskabet ofte gjorde
uden ellers at bekymre sig om Vejenes Tilstand.
Frankrig var det første Land, som under
Ludvig XIV genoptog Nybygning af Veje i
større Stil som direkte Efterligning af
Romervejene, kun med den Forskel, at man som
Bindemiddel mellem de større Sten nøjedes
med Stenfliser, Grus og Ler. En lgn.
Konstruktion havde de ældste efter 1793 byggede
Kongeveje i Danmark. Den videre Udvikling af
Vejbygningen gik ud paa større Sparsommelighed
i Stenforbruget. 1775 bygger den fr. Ingeniør
Trésaguet Veje med et c. 30 cm tykt
Stenlag, deraf Halvdelen et Paklag af større Sten
og derover et Dæklag af Grus ell. Skærver,
indesluttet af kløvede Randsten ved Kørebanens
Sider. 1794 foreslaar den eng. Ingeniør John
Lochhead at bygge Vejbanen helt af
Skærver, og hans Idé blev optaget og udført fra
1820 af Skotten Mac Adam, som ved sin
Propaganda for denne Konstruktion fik sit Navn
knyttet til alle Skærveveje (makadamiserede
Veje). Mac Adam brugte Skærver af c. 6 cm
Tværmaal i Lagtykkelser fra 25—15 cm. 1822
forbedrer James Patterson
Konstruktionen ved at anvende Tromling til Skærvelagets
Baning og samtidig formindske
Skærvestørrelsen til 5 cm, da de første, forholdsvis lette
Tromler ikke kunde bane de større Skærver.
Trésaguet, Mac Adam og Patterson fastslog
Hovedtrækkene i Kørebanens Konstruktion til
Slutn. af 19. Aarh. Den samlede Tykkelse af
Stenlaget er sædvanlig 20—25 cm paa, Midten
og et Par cm mindre ved Randene. Af Hensyn
til Vandafledningen har Overfladen
Oprunding, idet Midten ligger 1/48 à 1/36 af Bredden
højere end Randene. Stenlaget lægges i
udgravet Kasse, hvis Bund har svagt Fald fra
Midten mod begge Rande. De nederste 10 cm
udføres oftest af Sparsommelighedshensyn som
et Paklag af Sten (Flint ell. kløvet Granit), der
udlægges for Haanden med Længden tværs
paa Vejretningen og en Kant eller Spids
vendende opad, saa Mellemrummene er bredest
foroven og let kan udkiles, pakkes, med
Stenfliser, der jævnes med Bagharpning, d. v. s.
Skærveaffald, inden Dæklaget af renharpede
Stene udlægges. Randsten til Indfatning af
Dæklaget udelades nu oftest, fordi de virker
generende ved at staa frem, naar Vejbanen
afslides, og fordi man sparer Penge ved at
udelade dem. Forbedringerne indskrænkedes
længe til Anvendelsen af tungere Tromler af Sten
og Støbejern, og omhyggeligere Fyldning af
Fugerne mellem de sammenbanede Skærver
ved Sandgrus under Vanding og Tromling, men
først ved Fremkomsten af Damptromlerne
efter 1870 naaede man at kunne sammentrykke
Skærvelaget saa stærkt, at tunge Vognhjul ikke
yderligere kunde sammenpresse det, og
derved blev Vedligeholdelsen billigere, fordi det
indre Slid i Vejbanen blev mindre, og fordi
man ved Damptromling atter kunde bruge
større Skærver, der er desto stærkere mod Slid,
jo større de er, som paavist af
Gravenhorst ved Slidmaalinger i Hannover. Den
opr. Fremgangsmaade ved Vedligeholdelsen,
pletvis Udbedring med Smaaskærver, der
banedes ved Vejfærdselen, er afløst af Udbedring
ved Nybelægning, idet man ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
