Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landelle, Charles - Landemode - Landemærke - Landen - Landen, John - Lander, Richard - Landerneau - Landerupgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landelle [lardæl], Charles, fr. Maler, f.
2. Juni 1821 i Laval (Dept Mayenne), d. 1908.
L., Elev af Delaroche, vandt sine første
Laurbær som religiøs Maler: »Fra Angelico« (1842),
»Kvinderne vandrer til Christi Grave« (1845),
»Den hellige Veronica«, »Hvilen i Ægypten«
(1850), »Den hellige Jomfru« (1859,
Luxembourg-Saml.) o. l. Arbejder af meget følsom Natur
viser stærk Paavirkning fra A. Scheffer. »I
Dag« og »I Morgen« (1846) var ret
opsigtvækkende Kurtisanebilleder, hvis Pikanteri ogsaa
genfindes i de formskønne, yppige,
sentimentale orientalske Kvindeskikkelser, han yndede
at male i glat Foredrag efter en Orientrejse
1865: »Armenierinde«, »Almeh«, »Fellahpige« o.
a., og i hvis luftige Kostumer parisiske Damer
lod sig portrættere af L. Han udførte i det hele
mange Portrætter (A. de Musset) og megen
dekorativ Kunst (til Dels ødelagt 1871): i Hôtel
de ville i Paris, i S. Sulpice m. m. Mange
Arbejder af L. i fr. Museer.
A. Hk.
Landemode (ell. Provstemode)
afholdes een Gang (tidligere to Gange) aarlig i hvert
Stift paa den dertil for hvert Stift spc. fastsatte
Dag i Juni ell. Juli Maaned. Deltagere i de
ordentlige L. er Stiftets Provster under Forsæde
af Stiftamtmanden og Biskoppen. L. afholdes i
Stiftsbyen paa den ved kgl. Resol. dertil
fastsatte Dag (for Sjællands, Aalborg, Viborg og
Ribe Stifter) den sidste Onsdag i Juni, i
Lolland Falsters Stift enten sidste Onsdag i Juni
ell. 1. Onsdag i Juli, i Fyns Stift 1. Onsdag
efter Skt Hans og i Aarhus Stift 1. Onsdag i
Juli). L. indledes med en Gudstjeneste, under
hvilken de i Aarets Løb beskikkede Provster
indsættes i deres Embede. I den efterflg.
Samling fremlægges en Protokol over de i Aarets
Løb udkomne Love, Anordninger, ministerielle
Skrivelser m. m. Stiftets Gejstlighed
vedrørende, hvorhos Regnskaber over de Midler
(gejstlige Enkekasser, Legater m. m.), der staar
under L.’s Bestyrelse, decideres, Legater
uddeles, o. a. økonomiske Spørgsmaal afgøres.
Derefter forhandles de L. enten af et af dets
Medlemmer ell. af Kirkeministeriet til
Betænkning forelagte kirkelige Anliggender og
Spørgsmaal om Autorisation af Skolebøger. Til
Forhandlingerne om kirkelige Anliggender kan der
ogsaa gives andre Medlemmer af Stiftets
Præstestand, enkeltvis endog Lægmænd, Adgang, og
for de kirkelige Anliggenders Vedk., der
forelægges L. til Betænkning fra Ministeriet,
foreskrives det ofte, at de skal forelægges for dette,
saakaldte udvidede L. Om Forhandlingerne
paa L. udfærdiges og trykkes en saakaldet
L.-Akt. Endvidere er L. Appelinstans fra
Provsteretterne i gejstlige Sager, og fra L. er der da
igen Appel til Højesteret. Det dømmende L. er
dog ikke bundet til at afholdes paa den for det
ordentlige L. fastsatte Dag, og det tilkommer
paa samme kun Stiftamtmanden og Biskoppen
at deltage i Sagens Paakendelse; desuden skal
være til Stede Stiftsprovsten som Protokolfører
og to Provster ell. Præster som Vidner. — Naar
i Henh. t. L. 30. Juni 1922 Sjællands Stift deles
i to Stifter — Kbhvn’s og Roskilde Stift — og
der oprettes et nyt Stift med Bispesæde i
Haderslev, vil der ogsaa blive oprettet L. for de
to nye Stifter.
O. D.
Landemærke, det gl. danske (fællesnordiske)
Ord for Grænse, Grænseskel; det kunde
endnu bruges i 18. Aarh.’s danske
Litteratursprog, men er nu forældet undtagen som Navn
paa en kjøbenhavnsk Gade, der indtil Midten af
15. Aarh. betegnede »Byens Ende« (O.
Nielsen, »Kjøbenhavn’s Hist. og Beskr.«, I [1877],
S. 319). Det nu brugelige, gennem Tysk optagne
Laaneord Grænse (opr. slavisk: polsk granica,
Grænse) findes dog allerede i de danske
Bibeloversættelser fra 16. Aarh.
V. D.
Landen [’£andə(n)], Flække i den belg. Prov.
Liège, 14 km VNV. f. Waremme nær Limburgs
Grænse,, Knudepunkt for Jernbanelinierne til
Liège, Louvain, Charleroi, Hasselt og Huy. L.,
som tidligere var befæstet, var den sædvanlige
Residens for Hushovmesteren Pepin af L.
1693 og 1793 fandt der Slag Sted ved L. (ell.
Neerwinden).
N. H. J.
Landen [’£ändən], John, eng. Matematiker
(1719—90). L. var en meget produktiv Forf.,
hvis Skr dels findes i Royal Society’s
Philosophical Transactions, dels er særlig udgivne som
Mathematical lucubrations (1755) og
Mathamatical memoirs (1780 og 1789). Han gjorde en
Begyndelse til den senere af Abel og Jacobi
udviklede Teori om elliptiske Integralers
Transformation til hverandre ved at udtrykke en
Hyperbelbue ved to Ellipsebuer, en Ellipsebue
ved to Hyperbelbuer. 1766 optoges han som
Medlem af Royal Society.
Chr. C.
Lander [’£ändə], Richard (1804—34), eng.
Afrikarejsende, Opdageren af Niger-Flodens
nedre Løb, ledsagede 1825 den eng.
Afrikarejsende, Kaptajn Clapperton fra Benin til Sokoto
og vendte tilbage til England med den døde
Clapperton’s Dagbøger. Med sin Broder, John
L., foretog L. 1830 efter den eng. Regerings
Opfordring en anden Rejse til Afrika for at
undersøge Nigerens Løb. Denne Rejse
godtgjorde bl. a., at Nigeren falder i fl. Arme i
Guinea-Bugten. Brødrene L. toges paa denne
Rejse til Fange af en indfødt Høvding, men
udløstes af Fangenskabet og vendte 1831
tilbage til England, hvor der udgaves: Journal
of an expedition to explore the course and
termination of the Niger with a narrative of
a voyage down that river to its termination
(1832). L. rejste atter til Niger-Egnene, hvor
han Jan. 1834 saaredes i Kamp mod Indfødte
og døde paa Øen Fernando Po af Følgerne af
Saaret.
(O. I.). C. A.
Landerneau [lãdær’no], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Finistère, Bretagne, ligger
19 km NØ. f. Brest ved Elorns Munding i
Brest-Bugten. (1911) 8252 Indb. Den er Knudepunkt
for Jernbanelinierne Brest—Nantes og
Brest—Paris, driver vigtigt Skibsbyggeri,
Lærredsvæverier, Garverier og Fabrikation af
Kunstgødning. Vigtige Hestemarkeder.
N. H. J.
Landerupgaard, Skolehjem ved Kolding,
er oprettet 1867 som Filial af Flakkebjerg, opr.
som filantropisk Hjem for forsømte Drenge i
den skolepligtige Alder, men gik efter
Værgeraadsloven af 14. Apr. 1905 over til at blive et
Led i Statens Tvangsopdragelsessystem som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
