Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugssystemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor Foderafgrøder ell. Handelsafgrøder
indtager indtil ell. over Halvdelen af Arealet, er
Vekselbruget ofte det alm.
Agerbrugssystem. Ved Vekselbrug forstaas et Sædskifte med
regelmæssig Veksel mellem langstraaede
Kornafgrøder og bredbladede, rækkesaaede
Afgrøder, der tillader Rensning og Løsning af Jorden
under Væksten. Helbrak hører derfor ikke
hjemme i Vekselbrug og heller ikke fleraarigt
Græsleje.
Vekselbruget er fordringsfuldt baade m. H. t.
Arbejds- og Kapitalforbrug samt m. H. t. en
omsorgsfuld og dygtig Ledelse, og det kræver
desuden gode Afsætningsforhold enten for
direkte Salgsafgrøder ell. for forædlede dyriske
Produkter. Sin største Udbredelse har det i
Vesteuropa, hvor Klimaforholdene begunstiger
denne Driftsform, men ogsaa i Tyskland og det
sydlige Skandinavien forekommer det ret alm.,
i Danmark særlig paa de sydlige Øer,
Vestsjælland og Fyn, hvor Sukkerroedyrkningen har sin
storste Udbredelse.
Hvor Forholdene er mindre gunstige for en
intensiv Drift, er Kobbelbruget eller et
Sædskifte, der staar paa Overganglen mellem
dette og Vekselbruget, det mest alm.
Agerbrugssystem. I sin opr. Form hørte Kobbelbruget
navnlig hjemme i Holsten og var en videre
Udvikling af det gl. Græsmarksbrug, som i
Aarh. havde været herskende i Nordtyskland og
paa den jyske Halvø, Marken var sædvanlig
inddelt i 9—11 Skifter, hvoraf efter
Omstændighederne indtil Halvdelen ell. noget færre blev
dyrket med Korn, medens Resten henlaa til
Græs.
Senere ændredes Driften derhen, at man
indførte Brak forud for Rækken af Kornafgrøder,
og ofte indskød man en Rapsafgrøde mellem
disse og Brakken. Samtidig indskrænkedes
Antallet af Græsmarker, og efterhaanden kom man
ind paa Dyrkningen af forsk. Foder- ell.
Handelsafgrøder mellem Kornafgrøderne, hvorved
fremkom de saakaldte blandede
Kobbelbrug ell. Veksel-Kobbelbrug.
Det opr. Kobbelbrug var en ret ekstensiv
Drift, men de nu anvendte Former er betydelig
mere intensive baade m. H. t. Arbejde og
Kapital. Intensiteten afhænger til Dels af Arten
af Mellemafgrøder og af Græslejets Varighed;
jo kortere Græsleje og jo kostbarere
Mellemkulturer, desto intensivere Drift. Det blandede
Kobbelbrug er den mest alm. Drift hos os og
stundom lige saa intensivt som det rene
Vekselbrug, navnlig hvor Kreaturhold og Svinehold
er stort, og hvor den hjemlige Produktion af
Foderafgrøder suppleres med et stort Indkøb
af Kraftfoder, som gennem Kreaturholdet
omsættes til forædlede dyriske Produkter, eller
hvor der dyrkes kostbare Frøafgrøder, større
Arealer med Sukkerroer o. l.
3. Meget intensive L. a) Agerbrug
med Dobbeltkulturer. Under meget
gunstige klimatiske Forhold, og hvor man har
rigelig Arbejdskraft, kan det lade sig gøre at
høste 2 ell. fl. Afgrøder paa samme Areal og i
samme Aar. En saadan Drift gennemføres f.
Eks. i de belg. Smaabrug, hvor Landmanden
selv og hans Familie udfører hele Arbejdet, og
hvor det er af yderste Vigtighed at fremskaffe
saa stort et Bruttoudbytte som muligt. Som
Følge heraf anvendes foruden Staldgødning og
Ajle ofte meget store Mængder Kunstgødning,
og det aarlige Kapitalforbrug bliver derved
ogsaa stort, saa meget mere som der ofte tillige
haves et stort Kreaturhold1 (Kvæg og Svin) med
Opfodring af indkøbt Kraftfoder. Andre Steder
er det fortrinsvis Handelsafgrøder; der dyrkes
som Mellemkulturer (Spindeplanter, Tobak,
Havesager etc.). Den intensive Jordbenyttelse
muliggør trods Jordens tarvelige
Grundbeskaffenhed, at flittige og nøjsomme Smaabrugere
kan skaffe sig en selvstændig Eksistens paa
Landbrug med et Areal af kun 1 1/2—2 ha.
Systemet finder navnlig Anvendelse, hvor
Jorden er meget dyr og Arbejdskraften billig.
I Sydtyskland og Italien træffes lgn. Former
for intensiv Jordbenyttelse, medens de tropiske
Lande undertiden frembyder Eksempel paa
Dobbeltkulturer af en noget anden Art, idet der
f. Eks. i Kaffeplantager haves Mellemkulturer
af Bønner, Majs og Kapok.
b) L. med Have- og Frugtkulturer.
Nær større Byer træffes ofte L. med en meget
intensiv Dyrkning af Havesager til direkte Salg.
Havekultur er som Helhed den mest intensive
Benyttelse af Jorden, og hvor
Afsætningsfornoldene er gunstige, kan der selv paa Jorder af
tarvelig Grundbeskaffenhed opnaas et større
Bruttoudbytte pr Arealenhed end ved noget
andet L. Men Systemet forudsætter
Maksimumsanvendelse af Arbejde og Gødskning, og Prisen,
som skal betales herfor, vil selvfølgelig i nogen
Grad blive bestemmende for Rentabiliteten,
selv om Afsætningsbetingelserne altid er det
vigtigste. Da mange Havekulturer har en
forholdsvis kort Voksetid, kan der under gunstige
Klimaforhold ogsaa ved denne Drift hyppigt blive
Tale om 2 ell. fl. Afgrøder samme Aar,
hvilket er af meget stor Bet., da Jordprisen nær
store Byer som oftest er meget høj.
Lang Forsendelse af Havesager er som Regel
ikke lønnende, dels fordi Fragten bliver for høj,
og dels fordi Produkterne taber for meget i
Kvalitet. Ved omhyggelig Pakning kan der
dog bødes meget herpaa, og den lavere
Jordpris fjernere fra Byen kan undertiden
fuldstændig opveje Udgiften ved Pakning og
Forsendelse. Under Fare for Overproduktion og
Prisfald er de fjernest boende Producenter dog
som Regel uheldigst stillet.
Intensive Frugtfarme kan ligeledes give
et meget stort Bruttoudbytte og meget stor
Fortjeneste. I Sydkalifornien f. Eks. findes
Appelsin- og Citronfarme med kun 2—3 ha og, til en
Værdi af 15—20000 Kr pr ha. Intensiteten
skyldes her den store Kapital, som er bundet i de
bæredygtige Træer, medens Jordens
Bearbejdning og Gødskning sædvanligvis ikke er særlig
intensiv. Derimod kræver Plukningen af
Frugterne samt disses Sortering, Pakning og
Forsendelse et stort Arbejde; men dette Arbejde
saavel som Salget besørges som Regel af
kooperative Pakkerier.
Ogsaa andre Træfrugtplantager kan
i mere tempererede Klimaer (Nordkalifornien,
Australien, Sydtyskland o. fl. St.) danne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
