Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsstatistik - Landbrugssystemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betragtning, at man ikke har nogen Sikkerhed
for, at Høsten ogsaa er blevet udbragt til
denne Værdi gennem den animalske
Produktion.
M. H. t. Landbrugets Produktionsudbytte vil
man imidlertid kunne faa værdifulde
Oplysninger gennem
Landbrugsregnskaberne. En mere omfattende statistisk
Bearbejdelse af Landbrugsregnskaber er taget op i
fl. Lande. Her i Landet foregaar dette Arbejde
i »Det landøkonomiske Driftsbureau«. Gennem
Regnskabsstatistikken gives der et meget
detailleret Indblik i Landbrugets Driftsmaade,
Produktion, Brutto- og Nettoudbytte,
Driftsomkostninger. Kapitalforhold og Rentabilitet.
Imidlertid kan Resultaterne i Alm. ikke
umiddelbart tages som Udtryk for det normale.
Som Emner, der paa en vis Maade falder
ind under L., kan endelig fremhæves
statistiske Oplysninger om de meteor. Forhold,
om Arbejdsløn i Landbruget, om det
indenlandske Forbrug af
Landbrugsprodukter, om den
udenlandske Omsætning af saadanne og om
Produktion og Indførsel af Landbrugets
Raastoffer o. a. Driftsmidler. (Litt.:
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«; Institut
international d’Agriculture: L’organisation des
services de statistique agricole dans les
diverses pays [1909—13]; John Koren, The
History of Statistics [1918]; »Det statistiske
Departement 1896—1920«).
K. J. Kristensen.
Landbrugssystemer. Landbrugets
Driftssystem er først og fremmest afhængigt af de
naturlige Forhold (Klima og Jordbund);
dernæst spiller ogsaa
Samfundsforholdene en betydelig Rolle (Befolkningstæthed,
Handels- og Transportvæsen, anden
Erhvervsvirksomhed og de deraf afhængige
Afsætningsforhold). Under i øvrigt lige
Forhold bliver desuden Driftslederens Person og
Adgang til Kapital til en vis Grad bestemmende
for Valg af L.
Man skelner sædvanlig mellem saakaldte
ekstensive og intensive L., og
bestemmende for Intensiteten er navnlig Forbruget af
Arbejde og Kapital i Bedriften. Under
meget primitive Forhold er især
Kapitalforbruget lille, og den anvendte Arbejdskraft har
først og fremmest en direkte Udnyttelse af
Jordens naturlige Produktionskraft for Øje.
Efterhaanden som Landbruget skrider frem i
Udvikling, bliver Kapitalanvendelsen større, og
Arbejdets Opgave ændres mere i Retning af
planmæssig ledet Anvendelse af den indskudte
Kapital for derigennem at forøge Produktionen.
Som Hovedregel kan det siges, at jo gunstigere
Produktions- og Afsætningsvilkaar er, desto
større Forbrug af Kapital og Arbejde vil vise
sig lønnende, men Forholdene i saa Henseende
kan veksle fra Tid til anden, og navnlig er
Forholdet mellem Produktionspris og
Afsætningspris for Landbrugets
Produkter vekslende. Jo gunstigere dette Forhold
stiller sig, desto intensivere Drift vil man med
Fordel kunne gennemføre.
Under opadgaaende Konjunkturer sker der
ofte en Udvikling i Retning af større Intensitet
og omvendt under nedadgaaende Priser; men
Bevægelsen fra intensiv til ekstensiv Drift
vanskeliggøres derved, at en Del af den under
gunstige Konjunkturer anvendte Kapital
kræver omtr. samme Beløb til Forrentning og
Amortisation, hvad enten Driften er ekstensiv
ell. intensiv, og navnlig i det mindre Landbrug
vil Overgang til ekstensive Driftsformer ofte
være udelukket, fordi Produktionen pr
Arealenhed derved ofte kommer for langt ned i
Forhold til Anlægskapitalens Størrelse.
1. Ekstensive L. a) Ekstensive
Græsningsbrug. Græsningskultur giver
gennemgaaende den mest ekstensive Drift. I
Særdeleshed gælder dette om Udnyttelsen af
naturlige Græsningsarealer, der enten paa
Grund af ugunstige Jordbunds- ell.
Klimaforhold kun giver en sparsom ell. periodisk lidet
værdifuld Græsvegetation: Ørken- og
Steppegræs f. Eks., der udnyttes gennem Afgræsning.
Det mest nøjsomme Ørkendyr er Kamelen;
den er derfor et vigtigt Husdyr for de arabiske
og syriske Nomadestammer. Under lidt
gunstigere Forhold kommer Faaret og Geden til
(Australien og Sydamerika) og endelig, hvor
Græsvæksten er rigeligere, Kvæget (de russ.
og amer. Steppebrug).
Mest ekstensiv er som Regel
Nomadedrift; den kræver ingen Bygnings- ell.
Redskabskapital ud over Teltene og kun
forholdsvis lidt Arbejde; men den forudsætter
Raadighed over ell. Adgang til meget store Arealer i
Forhold til Husdyrbestanden. Det samme er
for øvrigt som Regel Tilfældet ved
Steppedriften, hvor Bygningskapitalen ligeledes er
meget lille, og hvor Arbejdsforbruget ofte er
endnu mindre end ved Nomadedrift: 1 Mand
pr 1000 Stkr Kvæg ell. 4—6000 Faar.
Hovedproduktionen er for Kvæget Kød og for Faaret
Uld; Systemet kræver i sin udprægede Form
ubetinget Stordrift for at trives (10—15000 Stkr
Kvæg og fl. Hundred Tusind Faar) samt et
Klima, der tillader Ophold i fri Luft, og
haardføre Racer.
Mindre ekstensive
Græsningsbrug træffer man i Bjerglande, hvor Kvæg og
Geder en Del af Aaret græsser paa udstrakte
Fjeldgræsgange, men da Dalgræsning ell.
Staldfodring til andre Tider er nødvendig, kræves
betydelig Bygningskapital, ligesom
Kreaturernes Pleje og Bjergningen af deres Vinterfoder
ogsaa forudsætter et langt større
Arbejdsforbrug end ved Nomade- ell. Steppebrug, og da
Hovedproduktionen sædvanlig er Mælk, stiller
dennes Udnyttelse ogsaa Krav baade til Arbejde
og Kapital. Hvis dertil knyttes Opdræt og Salg
af Avlsdyr, staar vi paa Overgang til virkelig
intensive Græsningsbrug, som senere skal
omtales. (2 a).
b) Ekstensive Kornbrug. Næst
Græsningskultur er Kornavl under Stordrift et
forholdsvis ekstensivt L. Vi finder en saadan Drift
i de vestlige Stater af Nordamerika og til Dels
i Australien. Særlig udpræget fremtræder
Ekstensiteten i Egne med saa ringe Nedbør, at der
kun kan tages Afgrøde hvert andet Aar (dry
farming). Den omhyggelige Jordbearbejdning,
som er nødvendig for at holde paa Fugtigheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
