Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsbygninger - Landbrugsdepartement - Landbrugsforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulemper at have Beboelse i samme Hus som Stald
og Lade (Utøj etc.).
Ved den flerlængede Gaard kan der vel ikke
opnaas en saa ideel Forbindelse mellem Stald
og Lade som i den eenlængede Gaard, men ved
Længernes rette Placering og Sammenbygning
kan der dog paa forsk. Maade gøres meget for
en tilfredsstillende Løsning. En baade smuk og
praktisk Anordning kan opnaas ved en stor
Udlænge (Stald og Lade) og to mindre Fløje
til anden Benyttelse samt et fritliggende
Stuehus, der sammen med de andre Længer
afgrænser Gaardspladsen.
Ved Bygningernes Indretning kan der i større
Landbrug ofte med Fordel gøres Brug af forsk.
bygningstekniske Anlæg, som letter
Transportarbejdet og forøger
Bekvemmeligheden: Hejseapparat i Laden, Sporanlæg i
Staldene, gode Vandingsanlæg, Lys- og
Kraftanlæg etc.
Ved Overvejelse af Spørgsmaalet om
Betimeligheden af saadanne Anlæg bør der dog altid
tages fornødent Hensyn til de derved forbundne
Omkostninger. Kun hvis de med Anlæggene
forbundne Arbejdsbesparelser ell. andre
Fordele er større end Udgiften ved den anvendte
Kapitals Forrentning og Amortisation, er der
Grund til at søge dem gennemført, og under
alle Omstændigheder bør de gennemføres saa
billigt som muligt under Hensyn til, at
Arbejdet samtidig udføres forsvarligt. Dette gælder
i øvrigt ved alt Byggearbejde, og det opnaas
bedst derved, 1) at Arbejdet planlægges
og forberedes i god Tid, 2) at der i størst
mulig Udstrækning anvendes egne
Materialer og egen Arbejdskraft, og 3) at
Anvendelse af fremmede Haandværkere
indskrænkes til den kortest mulige Tid.
Ved Bygningsudvidelser bør altid Hensynet til
de paagældende Bygningers Bet. for Driftens
Gennemførelse være det afgørende, og hvor
man kun magter en delvis Gennemførelse af de
planlagte Bygningsudvidelser, bør disse
fremmes i den Rækkefølge, som dette Hensyn
bestemmer. Rækkefølgen vil selvfølgelig være
forskellig under forsk. Forhold, men den
almindelige Driftsplan her i Landet vil dog kræve, at
der tages et særligt Hensyn til rummelige og
hensigtsmæssige Staldbygninger med dertil
hørende Møddingssted og Ajlebeholder, medens
forsk. Opbevaringsrum efter Omstændighederne
kommer i anden Række, og ny Beboelseshuse
ligeledes, for saa vidt de ikke er absolut
nødvendige.
O. H. Larsen.
Landbrugsdepartement [-’maŋ], se
Landbrugsministerium.
Landbrugsforeninger. I Danmark har det
landøkonomiske Foreningsvæsen udviklet sig
frit uden Paavirkning af Regering og
Lovgivningsmagt og gennem en lang Aarrække spillet
en vigtig Rolle. Den ældste af Landbrugets
Foreninger er Det kgl. danske
Landhusholdningsselskab, der oprettedes
1769, og i Beg. af 19. Aarh. begyndte saa smaat
Oprettelsen af Landboforeninger.
Efterhaanden som disses Opgaver voksede, fandt
der en Specialisering Sted, og der udgik fra
Landboforeningerne specielle Foreninger med et
begrænset Formaal. Af saadanne skal særlig
nævnes Hesteavls- og
Kvægavlsforeninger (paa Sjælland benævnes de lokale
Kvægavlsforeninger »Tyreholdsforeninger«), der
er lokale Sammenslutninger, ofte
Sogneforeninger, som har til Formaal at virke for rationel
Avl, Opdræt og Udvikling af Egnens Heste- og
Kvægbestand ved Indkøb og Anvendelse af et
ell. fl. gode Handyr (Hingste, Tyre) til
Medlemmernes udvalgte (kaarede) Hundyr, ved
Tilsyn med Avlsdyrene og Vejledning ved Opdræt
og Bedømmelse af Afkommet, ved
Stambogsføring m. v. De første af disse Avlsforeninger
oprettedes midt i 1880’erne; navnlig efter at
der ved Husdyrloven af 1. Apr. 1887 blev aabnet
Adgang for dem til at modtage Statstilskud,
tog Oprettelsen Fart. Gennem Fællesskabet er
det blevet overkommeligt at anskaffe og benytte
gode Handyr, og Interessen er blevet vakt for
Anvendelsen af gode Avlsdyr; Avlsforeningerne
har haft en stor og gennemgribende Bet. for
Husdyravlens Udvikling i den sidste
Menneskealder. Af Hesteavlsforeninger findes der nu
(1922) c. 360 med c. 31500 Medlemmer og c. 565
Hingste, af Kvægavlsforeninger 1265 med c.
30200 Medlemmer og 1428 Tyre. Af andre
Avlsforeninger skal nævnes Svineavls- og
Faareavlsforeninger, hvoraf den første
oprettedes henh. 1894 og 1903; efter at
Statstilskuddet til disse Foreninger bortfaldt ved
Husdyrloven af 8. Juni 1912, er deres Antal
formindsket. Af Gedeavlsforeninger,
hvoraf den første oprettedes 1909, findes der
nu 119. Ved Siden af Kvægavlsforeningerne har
Kontrolforeningerne haft stor Bet.
for Kvægbruget. Kontrolforeningernes
Hovedformaal er paa Grundlag af Undersøgelser af
Fodringen samt af Mælkemængden og
Fedtindholdet i Mælken af de enkelte Køer i
Medlemmernes Besætninger at belyse og fremme
Kvægbrugets Rentabilitet samt virke for Dannelsen af
Kvægstammer, hvis Mælk kan give forøget
Smørudbytte. Den enkelte Forening antager en
»Kontrolassistent«, som udfører Kontrollen
vedrørende de enkelte Dyrs Produktion, Foder m.
v. og fører Regnskab herover. Den første
Kontrolforening oprettedes 1895, og Danmark er
Kontrolforeningernes Moderland, hvorfra de har
bredt sig til andre Lande. I Henhold til
Husdyrloven ydes der Statstilskud til
Kontrolforeningerne, hvoraf der nu findes 821 med c.
21420 Medlemmer og c. 295290 Køer. — Af
saavel Avlsforeninger som Kontrolforeninger har
der fundet Sammenslutninger Sted, dels inden
for begrænsede Omraader i »Fællesledelser«,
dels inden for de forsk. Landsdele.
I de senere Aar er der oprettet en Del
Regnskabsforeninger, som har til
Formaal at fremme Regnskabsføringen bl.
Landmændene ved gennem Konsulenter og
Assistenter at bistaa dem med Vejledning og periodiske
Opgørelser paa Grundlag af deres daglige
Optegnelser. Foreningerne, hvortil der ydes
Statstilskud, danner i Reglen særlige
Afdelingerunder lokale Landboforeninger, og de har ofte
Forbindelse med stedlige Kontrolforeninger. Den
første Regnskabsforening af denne Art
oprettedes 1911, og der findes nu (1922) 50 Foreninger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
